Har vi ikke alle et eller andet stykke bagværk, som vores farmor, mormor eller bedstemor lavede på en særlig god måde? Det være sig farmors boller, mormors sandkage, oldemors kringle eller noget helt fjerde, som ingen i hele verden lavede helt så godt som lige præcis denne person. Når personen så er væk, står vi tilbage med savnet og nogle gange også en opskrift på pågældende kringle, men det er som om, at uanset hvor mange gange vi prøver, så bliver resultatet aldrig lige så godt, som vi husker det – tit og ofte fordi, at smagen af bagværket måske ikke i sig selv er noget særligt, men farves af minder, dufte og erindringer om lange sommerdage i mormors have eller regnvejrssøndage i farmors stue. Præcis ligesom vi altid havde hvid jul, da jeg var barn – i hvert fald så vidt jeg husker.

Tommys Bedste døde sidste år. Hun var “ophavskvinden” til opskriften herunder og heldigvis fik Tommy den for flere år siden, således at der både var mulighed for at afprøve opskriften i praksis og konsultere Bedste pr. telefon, når noget ikke gik som forventet. Derfor kan vi i dag lave hornene, nogenlunde som Bedste gjorde det, om end de ikke smager præcist som hendes, jf. ovenstående – det bliver bare aldrig helt det samme, for det er ikke Bedste, der har bagt hornene. Alligevel er jeg glad for, at jeg har fået opskriften, for hornene smager faktisk ret godt. De er, som med så meget andet bagværk fra den tid, noget som har det med at glide ud i glemslen, men så er det rart, at man engang imellem kan finde opskriften frem og lave en sandkage, en kringle eller en portion horn.

I grunden er der ikke noget raketvidenskab over opskriften på horn – den består af en fed gærdej, som smages til med kardemomme og formes til horn fyldt med lækker marcipan-remonce. Man kan evt. lave en dobbelt portion remonce, hvis man gerne vil have ekstra meget fyld i hornene. Som så mange andre opskrifter fra Bedstemors tid, så behøvede bagværk dengang ikke være så avanceret og rumme adskillige teknikker og delelementer. Til gengæld indeholder Bedstes horn, som Tommy selv har været inde på, én ganske særlig ingrediens, som betyder mere end alverdens tekniske kage-krumspring – en ingrediens som selv den dygtigste konditor kan få svært ved at tilsætte – og det er gode minder!

 

 

Jeg synes, det er vigtigt, at vi husker på opskrifterne fra mormors og farmors tid og at vi måske også engang imellem tager os tid til at bage efter dem og jeg takker Familien Madsen for opskriften på Bedstes horn.

Bedstes horn med marcipan-remonce.

32 stk.

ca 500 gr hvedemel

250 gr smør (Bedste brugte margarine)

2 dl mælk

1 pk gær

1 æg

2 spsk sukker

2 tsk stødt kardemomme

1 tsk salt

100 gr marcipan

100 gr blødt smør

sammenpisket æg til pensling

flormelis til drys

Smørret smuldres i hvedemelet. Mælken lunes og gæren opløses i den lune mælk. Tilsæt æg, sukker, kardemomme og salt til mælken og bland det i melet. Ælt dejen godt til den er blank og smidig.

Pluk marcipanen i mindre stykker og kom den i en skål sammen med smørret. Rør sammen til en blød remonce.

Del dejen i 4 lige store stykker og rul hvert stykke ud til en cirkel á ca. ½ cm højde. Del hver cirkel i 8 lige store trekanter. Læg lidt remonce i den brede ende af hver trekant og drys herefter et ganske lille nip hvedemel ovenpå remoncen – det forhindrer remoncen i at løbe ud under bagningen. Rul hver trekant sammen fra den brede ende mod spidsen og stil hornene på en bageplade – de udvider sig ikke ret meget under bagningen, så de kan godt stå lidt tæt. Lad hornene hæve på bagepladen i ca. 20 minutter, pensl herefter med sammenpisket æg og bag ved 200 grader (almindelig ovn) i ca. 12 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad hornene køle af på ovnristen og server dem lune med et let drys flormelis.

Note. Det er ikke en fejl, at dejen ikke skal hæve, inden hornene formes. Hornene skal blot hæve ca. 20 minutter på bagepladen inden bagning. Dette her er en stor portion, så man kan evt. halvere opskriften, men ellers er hornene fryseegnede og kan blot lunes ved servering.