Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Madplan for uge 30…

1 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften

Simpel sommermad, grillmad, mormormad og en enkelt kage – det er sådan nogenlunde indholdet i vores madplan for den kommende uge og jeg glæder mig. Ikke mindst til weekenden, hvor vi skal lave hjemmelavede pizzaer på grillen, hvilket jeg er blevet helt vild med.

Det er noget så hyggeligt at stå og lege pizzaria derhjemme i haven – ikke mindst i år, hvor vi har sommertemperaturer, som nemt kan konkurrere med de italienske og har man ikke en grill, så kan pizzaerne også sagtens tilberedes i ovnen. Og uanset om pizzaen bages på grill eller i ovn, så kan de fleste af os vel godt blive enige om, at en rigtig lækker, hjemmelavet pizza så absolut slår den fra pizzamanden?

Madplan uge 30.

Mandag – Når alle andre tilsyneladende er rejst på ferie, så kan vi da passende bringe lidt feriestemning hjem på terrassen og det bliver med en lækker, spansk tortilla med kartofler. Skøn aftensmad, som jeg serverer uden kød men gerne med masser af friskklippede krydderurter på toppen og en skål grøn salat ved siden af.

Tirsdag – Tirsdag skal vi have kylling med ris og hvidvin – en forrygende lækker gryderet, som er supernem at lave og modsat mange af vinterens lidt tungere gryderetter, så hører denne her til i den lette ende af skalaen, så den passer helt perfekt til en sommermiddag.

Onsdag – Vi spiser ikke helt så mange madtærter om sommeren, som vi gør resten af året, men denne her kartoffeltærte med bacon og rosmarin er altså superlækker med fyld af nye, danske kartofler, så den må være undtagelsen. Server gerne en stor skål blandet salat til tærten – nem og lækker sommermad.

Torsdag – Menuen står på spaghetti aglio e olio eller slet og ret spaghetti med hvidløg og olivenolie. Helt simpelt og meget meget lækkert. Vi spiser gerne spaghettien som kødfri aftensmad, evt. med en tomatsalat med frisk mozzarella ved siden af, men spaghettien kan også serveres til grillet kylling eller fisk, fx laks.

Fredag – Weekenden fejres med verdens bedste rejesalat med forårsløg, mango og chili – jeg har endnu ikke mødt nogen, som ikke var vild med den rejesalat og herhjemme hører den også til blandt favoritterne, især på varme dage hvor trangen til varm mad måske ikke er så stor. Hjemmebagte flutes og kølig hvidvin ved siden af – og så måske lidt bland selv slik bagefter, det er jo fredag.

Lørdag – Der skal hygges med hjemmebagte pizzaer på grillen. Efter jeg tidligere på året prøvede at komme lidt rugmel i dejen er vi bare blevet endnu gladere for de hjemmebagte pizzaer – rugmelet giver en helt fantastisk, sprød bund. Denne gang bliver det pizzaer med lufttørret skinke og frisk basilikum. Måske også en smule hjemmelavet basilikumpesto på toppen – enkelt og lækkert.

Søndag – Det kan godt være, at vi har alletiders rekordsommer og sydlandske temperaturer, men efterhånden har vi også vænnet os til varmen. Det betyder, at de lidt tungere retter igen får en chance, så herhjemme står søndagsmiddagen på disse her mini forlorne harer med brun sauce. Det er ikke så tit, at jeg laver den slags mad, men når det sker, så bliver der gerne taget godt fra og så er det altså superhyggeligt, at få sin egen lille minihare. Lidt lettere og knapt så efterårsagtigt, som en klassisk, forloren hare.

Ugens lækkeri – Alle stedet bugner det med lækre sommerfrugter og bær, så hvorfor ikke bage en skøn sommerkage? Denne her blommekage er meget nem at lave og indeholder kun få ingredienser, men den er forrygende lækker og perfekt til dessert med en kugle god vanilleis eller en klat creme fraiche. Blommer kan for øvrigt udskiftes med alle mulige andre former for frugt, så man skal ikke på nogen måde lade sig begrænse, hvis man ikke lige kan skaffe blommer.

Subscribe
Notify of
1 Kommenter
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Center Pizza
5 år siden

Hej, Det er lækkert og sikkert Det er nyttigt at planlægge mad i en uge. Godt arbejde. !!