I går fik jo vi rester af cannelloni fra forleden til aften, men på trods af, at aftensmaden var lige til at gå til, kunne jeg ikke nære mig for, at smutte en tur i køkkenet og bage en lille smule – så er der jo også til vores aftenste. Huh, har sådan på fornemmelsen, at jeg lige så godt kan omdøbe min blog til en kageblog – synes godt nok kageetiketterne bliver flere og flere.
Disse muffins har stået på to do listen i meget lang tid og det er egentlig ærgeligt, at de først er blevet bagt nu, for de er meget simple at lave og smager skønt. Kagerne minder meget om nogle min mor bagte da jeg var lille, men som hverken hun eller hende hun fik opskriften af, kan huske hvordan man laver. Det er ikke helt det samme, men vi er i det mindste i nærheden og de skal i hvert fald bages igen meget snart.
Jeg ændrede dog en lille smule på opskriften undervejs – blandt andet droppede jeg mandelessens og tilsatte istedet lidt vanillesukker og jeg brugte også chocolate chips istedet for hakket chokolade, da jeg som regel er ret doven, når det kommer til at hakke chokolade og jeg har et helt glas med chips stående.
Muffins med chokolade og makroner.
15 stk.
3 æg
175 gr. sukker
125 gr. hvedemel
2 tsk vanillesukker
100 gr. knuste makroner
120 gr. smeltet og afkølet smør (varmt smør får chokoladestykkerne til at smelte)
100 gr. chocolate chips
Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Tilsæt mel og vanille og pisk igen. Knuste makroner og chocolate chips vendes forsigtigt i dejen Til sidst røres det smeltede, afkølede smør i og dejen fyldes i muffinsforme – ca. ¾ i hver. Bag dem i ca. 20 min. ved 200 grader, til de er lækre og gyldne. Lad dem køle på en rist.
Uhmm, skal da prøve det med vanilje i – jeg elsker SÅ meget vanilje 🙂
Mange hilsner
Birthe
Tja…du kan jo takke dig selv for opskriften:-) Ved så ikke, om jeg er gået glip af noget, ved ikke at bruge mandelessens, sådan som du gjorde, da du lavede dem:-)
Mange hilsner fra
Anne.
Det er bare rart at variere dem, så man lidt føler at det er nogle "nye" man bager 🙂
Mange hilsner
Birthe
Hehe…så jeg bager dem med mandelessens næste gang og så kan du lave dem med vanille og så har vi begge to lavet noget helt nyt:-)
så er de i ovnen.. Glæder mig til at smage dem.. mine er der bare m&ms i da jeg ikke havde chokolade herhjemme 😉
-Marie
følg med i min blog her:
http://mariebraends.blogspot.com/
Uhh…M&M's er altid godt – jeg tjekker lige på din blog, om de blev gode;-)
Mange hilsner fra
Anne.
Kom helt tilfældigt forbi din blog, og faldt over denne opskrift, og blev utrolig nysgerrig! Hvor henne har fundet chocolate chips i Danmark? Har uden held forsøgt at opspore nogle 🙁
Mvh,
Kris 🙂
så nu bliver de lavet med hindbær i også 😉
glæder mig til at smage dem
-Marie
http://www.mariebraends.blogspot.com/
Hej Kris.
Beklager det sene svar, men jeg så først dit spørgsmål nu.
Faktisk har jeg ikke fundet chocolate chips i Dk og alligevel har jeg.
Jeg hamstrer altid chocolate chips når vi er i USA, for der har de dem i sååååå mange varianter.
Men jeg arbejder i Kvickly herhjemme, og der bestiller bageren dem hjem i sække til cookies, chokoladeboller, brownies osv. Så en gang imellem køber jeg en ordenlig portion med hjem. Prøv evt at opsøge en bager og spørg, om du må købe en pose.
Mange hilsner fra
Anne.
Marie.
Det lyder så lækkert med hindbær – dem tror jeg da også jeg skal prøve…