Hvad er bedre end et godt glas varm, hjemmelavet gløgg på en kold aften – det smager såååå godt og meget meget bedre end noget af det man køber, som jeg faktisk ikke rigtigt bryder mig om. Synes meget af det smager af sur vin og andet er så krydret, at man ikke kan trække vejret i nærheden af glasset uden at komme til at hoste.
Derfor skulle der selvfølgelig også en opskrift på lækker julegløgg på bloggen i anledning af den stundende højtid/osv… Og verdens bedste opskrift på gløggekstrakt, den har min mor altså i hovedet. Heldigvis lå hun på sofaen i stuen mens jeg huserede i køkkenet, så jeg kunne konsultere hende regelmæssigt og nu er jeg så i gang med, at skrive opskriften ned, så jeg selv kan huske den for fremtiden.
Fremtiden bliver så nok på onsdag, så der er da håb om, at jeg ikke helt har glemt den tid, men så kan I der læser med jo også læse lidt om hvordan man drikker sig en varm julebrandert til. Ikke fordi der er så meget sprut i, for der er faktisk kun rødvin i, men lidt har vel også ret.
Gløgg.
Hvad man nu har af citrusfrugter. Jeg fandt 3 clemmentiner, 1 lime og 3 appelsiner. Clemmentiner og lime blev presset sammen med den ene appelsin, de 2 andre blev skåret i tynde skiver og det hele kom i en stor gryde. Så blev der hældt vand i til appelsinskiverne svømmede/vippede og herefter tilsatte jeg 8 hele nelliker, 4 kardemommekapsler, 3 kanelstænger og 2 stjerneanis med frø. Det hele blev sat på komfuret og fik lov til at koge op – herefter snurrede det i lidt over en time, inden jeg tog det af varmen og lod gløggen trække.
Efter et par timer er den faktisk klar til brug, men jeg lod den trække et døgns tid fordi vi ikke kunne drikke gløgg forleden aften.
Nå gløggen skal drikkes sies alle skaller og krydderier fra og gløggekstrakten kommes tilbage i gryden. Der hældes ca. 1 liter rødvin på (bag in box er helt fin og så kan man selv justere mængden af vin) og ca 100 gr rørsukker – smag dig frem, nogle vil ha det sødere, andre mere syrligt. Herefter varmes gløggen, pas på det ikke koger og serveres – evt med mandelsplinter og rosiner
Hej!
Jeg har fulgt din blog i et stykke tid, og her er mange laekre ting! Jeg har forsoegt mig med din glogg, og det blev rigtig godt. Hvor lang tid tror du, at glogg ekstrakten kan holde sig? Det vil jo vaere dejligt, at have lidt paa lager her i vinter maanederne, saa man altid kan varme sig et glas glogg :o)
Julehilsner fra Christina
Den kan sagtens holde sig i et stykke tid – der findes jo glöggekstrakter som man nærmest skal starte på mens det endnu er sommer:-)
Hvis du kommer lidt spiritus eller atamon i ekstrakten og sætter den i en flaske i køleskabet tror jeg ikke der bliver problemer.
Mange julehilsner fra
Anne.
Du har nogle superskønne opskrifter….1000 tak for dem…………. og er min absolutte yndlingsmadblogger.
Dorte – Tusind tak for din søde besked, som jeg blev rigtig glad for 🙂 Det er altid dejligt, når der er nogen der sætter pris på det man laver 😀