Forlorne “hareunger” med lufttørret skinke…

8 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Hovedretter, Opskrifter, Svinekød
Gå direkte til opskriften

I aften har menuen stået på klassisk forloren hare, men da jeg stod og skulle forme haren fik jeg den idé, at jeg istedet ville lave mini harer eller hareunger eller hvad man nu kan kalde dem.

Derfor blev der istedet formet 6 små farsbrød og nu jeg alligevel var igang med at variere, kom jeg i tanker om, at der var en pakke med skinke i køleskabet tilovers fra forleden dag. Den kunne jeg jo lige så godt bruge til at lægge på de små harer, som jeg kunne åbne en pakke bacon.

De små forlorne harestege endte altså ud med at se således ud og fik små 35 minutter i ovnen ved 200 grader fra de blev sat ind (kold ovn), til de blev hevet ud igen. Der blev hældt en sjat vand ved da de kom i ovnen og en sjat igen da stegetiden næsten var overstået og saucen fik en rigtig fin smag af den røgede, salte skinke.

Saucen blev lavet på vandet fra haren, lidt ekstra bouillon, piskefløde, lidt ribsgelé, salt, peber og kulør og derudover fik vi bare helt almindelige kogte kartofler, dampet broccoli og en klat ribsgelé til. Rigtig hyggeligt at få hver sin lille hare, tror bestemt ikke det bliver sidste gang:-)

8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
LaTascha
12 år siden

Sushi – Saucen var rigtig lækker og med en god slat fløde i;-)

LaTascha
12 år siden

Vibeke – Ja, man kan godt sige, at små, bagte klumper hakket svinekød med bacon/skinke er kære:-)
Jeg havde faktisk først døbt dem forlorne harekillinger, men så kunne jeg ikke få mig selv til at spise dem, så du må gerne kalde dem kære:-)

LaTascha
12 år siden

Heidi – Unger er altså en lille smule hyggeligere:-)

LaTascha
12 år siden

Hej Birthe.

Altså nu er jeg ret vild med skinke der er stegt sprødt i ovnen. Synes nogle gange, at bacon kan have en lidt "fed" smag – men det er rigtigt, at skinken får en lidt mere sprød konsistens end bacon. Og så er bacon jo guld på en hare, det må jeg give dig;-)

Jeg tjekkede lige min inbox inden jeg hoppede herind, så jeg har lige sendt en mail retur til dig:-)

Mange hilsner fra

Anne.

SushiStegen
12 år siden

Hvor er de bare søde, og sikken en god ide med hareunger. Og den der sovs ser også ret god ud sagde hende den sultne 🙂

Vibeke
12 år siden

Mini harer… Jamen hvor er de bare kære ( kan man godt sige det om sådan nogen -g-) Ideen er hermed snuppet 🙂

heidi
12 år siden

Åhh forloren hare er bare godt – det skal vist snart på menuen igen (har heldigvis en rest i fryseren). Næste gang tror jeg også jeg vil lave unger 🙂

Newyorkerbyheart
12 år siden

Ja, jeg har også prøvet med portionsharer og det er ret så hyggeligt. Jeg er ikke så vild med bagt skinke, men måske jeg skal prøve igen – ellers må det bliver bacon, igen igen 🙂
Saucen til sådan en "hare" bliver bare så god og smagfuld….

Har du set min mail?

Mange hilsner
Birthe

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)