God gammeldags krydderkage…

14 kommentarer
Kager, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Så er ferien gået i gang og jeg skal ikke på arbejde igen før om 2 uger og i anledning af, at vi nu har ferie, har jeg bagt en kage. Det blev til en god, gammeldags krydderkage med rosiner. Det er faktisk alt for sjældent, at jeg laver sådan en, for den smager jo super godt, men det kan jo også skyldes, at jeg netop laver den så sjældent.

Jeg synes personligt, at en krydderkage skal bages med rosiner, men bryder man sig ikke om det, kan man sagtens udelade dem. Alternativt kan man bruge korender eller syltet appelsinskal. Kagen er en gammel opskrift, som jeg har haft liggende i mange år, ved faktisk ikke helt hvor den stammer fra, for den er skrevet ned med kuglepen, men god det er den i hvert fald.

I forhold til opskriften har jeg ændret lidt på typen af sukker og bruger rørsukker og brun farin istedet for hvidt sukker. Det smager også godt, hvis man erstatter brun farin med mørk muscovadosukker.

Gammeldags krydderkage.

175 gr smør
75 gr brun farin
100 gr sukker
1 æg
250 gr hvedemel
1 tsk natron
1 tsk allerhånde
1 tsk ingefær
2 tsk kanel
1 tsk kardemomme
1 tsk stødt nellike
2,5 dl mælk

1-2 håndfulde rosiner
smør til formen

Rør sukker og smør godt sammen og tilsæt ægget. Sigt mel sammen med natron og tilsæt det til massen sammen med alle krydderierne. Rør dejen godt og tilsæt herefter mælken. Rør til sidst rosinerne i.

Smør en form med lidt smør og fordel dejen heri. Bag kagerne ved 175 grader i ca 1 time, eller til dejen ikke hænger ved, når man stikker et lille træspyd ned midt i kagen. Lad kagerne køle lidt i formene og vend dem herefter ud på en rist og lad dem blive helt kolde.

Dette bliver så det sidste blogindlæg for det næste stykke tid, for om få timer sætter vi kursen mod New York. Vi skal flyve klokken 6.15 fra Billund og skal være der ca 1 time før, så der går ikke ret lang tid før vi skal se dyner. Vi skal have lidt at spise om lidt, min mor har haft en kylling i grillen og derefter regner vi med at gå i seng. Ikke at vi får sovet, for det kan vi vist ikke så tidligt, men vi får da hvilet lidt og så kan vi jo også sove i flyet i morgen. De sidste småting er efterhånden pakket, vi mangler kun lidt toiletsager og lign, som bliver pakket, når vi har gjort os klar i morgen tidlig.

Jeg regner ikke med at blogge “on location”, men vender tilbage med masser af billeder – også af maden lige så snart vi kommer hjem.

14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
LaTascha
11 år siden

Heidi, Newyorkerbyheart og Miss A – Mange tak for jeres feriehilsner, som jeg jo først har set efter vi kom hjem:-)

Det var en helt fantastisk tur som jeg glæder mig til at dele med Jer:-)

Miss A
11 år siden

Hej Anne 🙂

Hav en rigtig dejlig ferie 🙂

Kagen ser rigtig dejlig ud.

De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad

Newyorkerbyheart
11 år siden

det er bare SÅ længe siden jeg sidst har fået krydderkager, det må jeg vist lave om på 😉

Hav' nu en FANTASTISK tur og tag lidt af NYC luften med hjem til mig!!
Jeg glæder mig til at se billederne derfra – og se hvad I har spist!!

KH
Birthe

heidi
11 år siden

Rigtig god tur – håber den bliver fantastisk.
Gad lidt godt det var mig 🙂

lene
11 år siden

Tusind tak for opskriften, bare lige et lille spørgsmål. Hvad er allerhånde? Et krydderi? Vil gerne bage kagen, men har ikke noget allerhånde, kan den bages uden?

Katrine Clement Hulgaard
6 år siden

Hejsa, jeg faldt over denne opskrift, som ser rigtig god ud! Men er i tvivl om den beregnet til 1 eller 2 forme?

Pia Brown
4 år siden

Jeg vile ha lavet din krydderi kage, men det var umuligt at printe den. It printed 10 pages, what a waste of paper and trees. Therefor I will never use dine opskrifter igen. Why have you done such a mess of printing, when it is an easy fix.

Pia
3 år siden

What an aboslutly delisiouce krydderkage 😋
@PiaBrown you should not be printning- THATS a waste of trees, its all here digital. Nice, easy and enviromental good. And if your printeropsætning was correct, så er den ikke 10 sider lang 😉

Christel
3 år siden

Hvis jeg gerne vil komme squash i, (ca 300g) hvor meget af mælken skal jeg så undlade? Opskriften ser super lækker ud.

Christel Jensen
3 år siden

Tusind tak for svaret, den vil jeg prøve i stedet 😊

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)