Breadsticks med friskost…

17 kommentarer
Ideer til studentermad, Snacks
Gå direkte til opskriften

Vi var til bryllupsfest i går og kom i seng klokken 5.30 i morges. Knap så ædru som da vi tog afsted men uden at vi ligefrem har ligget med tømmermænd i dag. Det er efterhånden ved at være mange år siden, at jeg har brugt en søndag på tømmermænd. Det er ligesom at man med alderen bliver lidt bedre til at tænke fremad på dagen i morgen, og så vælger man lige at snuppe et glas vand mere og et glas vin mindre. Ikke desto mindre er man jo lidt slap og øm i kroppen af mangel på søvn og pga lidt for meget dans. Stemmen er også lidt hæs for der blev både snakket, grinet og sunget karaokee til den lyse morgen. Det var hyggeligt, sjovt, festligt, rørende, romantisk – kort sagt, den perfekte bryllupsfest.

I dag har vi så nusset rundt. Jeg vågende klokken 10.30 og kunne faktisk ikke sove mere. Lå dog i sengen til klokken 12.30 og sumpede til lidt fjernsyn, inden vi stod op. Men så endte det jo alligevel med, at vi blev lidt lækkersultne ud på eftermiddagen og pludselig stod jeg i køkkenet og var i gang. Efter jeg første gang lavede breadsticks for nogle uger siden, er jeg nærmest blevet afhængig af dem. Jeg har købt uanede mængder af pizzadej, både grov og almindelig, for hele familien deler min besættelse og uanset hvor mange jeg bager, forsvinder de bare ud i det blå.

 

 

De er perfekte som appetizers, snacks, brød til suppen, natmad osv osv… Fyldet kan varieres i det uendelige, foreløbig har jeg forsøgt mig med ramsløgspesto, basilikumpesto og oliventapenade og i dag prøvede jeg så med friskost. På den ene pizzabund smurte jeg pikantost og på den anden hvidløgsost og efter 10 minutter var der snacks til den trætte og lækkersultne familie… Uhhh, det var godt.

Breadsticks med friskost.

1 rulle færdiglavet pizzadej

½ – 1 pakke friskost, fx pikant eller hvidløgsost

Rul den færdige pizzabund ud af emballagen og smør et jævnt lag friskost på. Halver bunden én gang på langs med en kniv eller et pizzahjul, så der fremkommer to lange og brede stykker. Hvert af disse stykker skæres i 8-10 strimler af ca. 3-4 cm bredde. Sno strimlerne et par gange mellem tommel- og pegefinger og læg dem på en plade med bagepapir. Bag de små brød ved 200 grader i 10-15 minutter til de er gyldne og gennembagte. Afkøl let og spis de nybagte breadsticks lune, evt. med en god dip til.

17 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
LaTascha
11 år siden

Sarah – Jeg har ikke prøvet at lave dem med kanelremonce, men jeg kan da sagtens forestille mig, at det ville blive en succes. Man skal så bare huske, at færdigkøbt pizzadej kan være en lille smule salt i smagen og har også nogle gange tendens til at blive sprød i det, så måske skulle man prøve at bruge færdigkøbt butterdej istedet. Så bliver det jo bare ligesom en kanelsnegl fra bageren lavet på wienerbrødsdej.

Mange hilsner fra

Anne.

Sarah
11 år siden

Test….

Sarah
11 år siden

Hej Anne.

Tænkte om du har prøvet at lave dine breadsticks med en kanelremonce, ligesom kanelsnegle :o)

Hilsen Sarah

LaTascha
11 år siden

Sarah – Det var så lidt. Glad for, at du kunne bruge den:-)

Sarah
12 år siden

De er simpelthen fantastiske de bread sticks og så nemme og hurtige at lave, tak for endnu en dejlig opskrift.

Henrik
12 år siden

Kære LaTascha,

Jeg beklager, at jeg skriver det her som en kommentar: Jeg har forsøgt at kontakte dig, men har ikke kunnet finde kontaktoplysninger her på bloggen. Du er blevet nomineret til FDB's konkurrence, Danmarks bedste madblogger. Den kan du læse mere om her: http://www.viskalspise.dk/madblogger

Jeg ville gerne kontakte dig for at høre, om du vil være med i konkurrencen. Du kan læse det brev, jeg gerne ville have sendt dig her: http://www.fdb.dk/Medieliste/Download/Dokumenter/nominering.pdf

Du må endelig slette kommentaren, hvis du har lyst.

Mvh
Henrik Harder, FDB

LaTascha
12 år siden

Kristine – De er rigtig lækre og så er de jo lige til at gå til. Det var et skønt bryllup, dem vil jeg gerne til nogle flere af:-)

LaTascha
12 år siden

Birthe – Jeg elsker også bryllupper, så jeg kan godt forstå du glæder dig:-)
Stængerne er skønne med tapanade, du er nødt til at prøve det:-)

Kærlig hilsen

Anne.

LaTascha
12 år siden

Lise B – de er både lækre og nemme. Ren win win:-)

Kristine L. Hansen (CookieCrumble)
12 år siden

Dejligt med en god fest, også i form af et bryllup. Wauw 😉

Kender godt de dage der. Jeg holdte som skrevet tidligere på bloggen, dildoparty igår – så lidt ør er man vel altid dagen derpå? 🙂

Sikke lækre breadsticks du har fået kreeret. Der er nu ikke noget bedre, end når det er nemt, og tilmed lækkert 🙂 Lækre ser de i hvert fald ud 🙂

Newyorkerbyheart
12 år siden

Åh, dejligt med en god fest – og et bryllup er jo altid dejligt at deltage i. Vi skal snart til kærestens søsters bryllup, jeg glæder mig allerede 🙂

Sikke mange variationer du har fået lavet, kunne godt forestille mig at de ville være gode med oliventapanade…..

KH
Birthe

Lise B
12 år siden

Uhm, ser super lækkert ud! 🙂

/Lise
http://lisepaasu.blogspot.com

christina
7 år siden

jeg kan ikke komme ind på opskriften med breadsticks, den bliver ved med at sige at siden ikke findes.. kan det lade sig gøre a du skriver opskriften igen…

Christina
7 år siden

Tak for det:) god weekend

Den lækresultne
2 år siden

Hvordan ville du så høre med skinke eller peperoni mener hvad ville du “klistre” det fqst med?

Vi skal snart til at prøve at lave dem med friskost
Men sønen kan godt lide skinke og peperoni
Ved ikke lige hvordan den med ost falder i hans smag

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)