Den 4. maj om aftenen, har vi hele mit liv haft lys i vinduerne for at fejre Danmarks befrielse. Selve befrielsesdagen fejres jo egentlig først i morgen, men da befrielsen blev varslet i radioen d. 4. maj om aftenen, rev folk mørklægningsgardinerne ned og brændte dem i gaderne og satte istedet levende lys i alle vinduerne.
Traditionen fortsatte i årene efter, og jeg husker stadig, at der var mange der havde lys i vinduerne da jeg var lille. De sidste par år har der ikke været så mange, faktisk har vi nogle gange været ude og køre og har ikke kunnet tælle mere end et par stykker.
Traditionen forsvinder vist desværre efterhånden som den ældre generation forsvinder. Mine forældre var slet ikke født ved befrielsen, men ikke desto mindre holder min mor fast i traditionen fra sit barndomshjem og sætter små juletræslys i alle vinduerne i stueetagen, ligesom jeg også vil gøre. Jeg håber, at der er flere fra den yngre generation der vil tage den smukke tradition op, og at vi vil se flere og flere levende lys i vinduerne den 4. maj i de kommende år.
Foreløbig håber jeg, at I har nydt billederne af vores lys…
Synes rigtig godt om 🙂
Her er vi også nogle af de eneste der har huset fuldt af lys i aften (selvom vi er omgivet af ældre mennesker, der nok burde gå mere op i det end os) – selv i skuret har manden sat lys i vindueskarmen, og tændt alle olielamperne på græsplænen. Hvis et fly mangler noget at nødlande efter, så skal de bare sigte efter vores grund.
Her er der også lys i alle vinduerne – som dig vil jeg tænde lys, og håbe mine børn vil føre det videre … Der vil altid være noget at tænde lys for,stoppe op og tænke.
Jeg synes at lys i vinduerne er en smuk tradition, som bør holdes i hævd – også fordi det jo betyder at vi i dag er FRIE og danske 🙂
KH
Birthe
Hold nu OP for en dejlig udsigt i har fra jeres vinduer! Nøj, jeg er dybt misundelig!
Heidi – Sjovt at der ikke er flere af de ældre der tænder, her bor der også en del fra den ældre generation og der er nærmest ingen af dem der tænder. Til gengæld lyder det som om det er rigtig smukt, at køre forbi Jer:-)
Madpaverne – Jeg er helt enig. Vi vil altid have vores egne minder at tænde lys for.
Birthe – Nemlig. Det kan godt være vi ikke kan huske befrielsen, men jeg synes absolut vi bør blive ved med at mindes og huske den smukke tradition.
Kærlig hilsen
Anne.
BillyRubin – Det er faktisk ikke vores udsigt, for billederne er taget hos mine forældre. Til gengæld ligger vores hus lige på den anden side af vejen, helt ned til vandet, så vi deler lidt samme udsigt:-) Og jeg elsker selv udsigten udover søen, Vejle Ådal og skoven bagved huset:-)