Tunamelts med rødløg og kapers….

6 kommentarer
Frokostretter
Gå direkte til opskriften

Jeg trængte til noget varmt og lækkert til frokost, som samtidig ikke behøvede at tage alt for lang tid at lave. Noget med smeltet ost, der osede langt væk af “hygge -mad”. Valget faldt på en amerikansk klassiker, som jeg er vild med – tuna melts. Min erfaring siger mig, at ca. halvdelen af den danske befolkning hader varm tun, og den anden halvdel elsker varm tun. Jeg elsker varm tun og kan sagtens finde på at bestille en pizza med tun, rejer og muslinger, hvis vi er ude og spise på en italiensk restaurant.

Kombinationen af den smeltede ost, den varme, cremede tun, det sprøde ristede brød, den salte smag af kapers og løgenes skarphed er uovertruffen og det bedste er, at man får lidt af det hele i hver eneste bid. Spis tuna melts helt varme, direkte fra ovnen, eller lad dem køle lidt af og server dem lunkne. Man kan faktisk også godt spise dem kolde, men så må man finde sig i, at brødet ikke er helt sprødt mere pga tunen og at osten ikke er flydende og kan trækkes i lange, seje tråde.

 

 

Tuna melts.

5 stk.

1 ds. tun i vand
2 spsk god mayonnaise
1/2 tsk salt
friskkværnet peber
2 spsk citronsaft
2 spsk kapers
1/2 rødløg, finthakket
5 skiver ciabatta eller andet brød i små skiver
1 tomat, skåret i tynde skiver
revet ost eller frisk mozzarella til gratinering
tørret basilikum

Dræn tunen for vand og findel den med en gaffel. Tilsæt mayonnaise, salt, peber, citronsaft, kapers og rødløg og rør det hele godt sammen. Fordel blandingen på 5 stykker brød, læg tomatskiver ovenpå tunen og fordel osten øverst. Drys med tørret basilikum. Gratiner brødene i ovnen ved 180 gr. i ca. 5 minutter, til osten er gylden og boblende.

6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
LaTascha
11 år siden

Lise B – Lige netop. Snasket og på den gode måde:-)

Mange hilsner fra

Anne.

Lise B
11 år siden

Ej hvor ser det super lækkert ud! Snasket og godt 😉

/Lise
http://Lisepaasu.blogspot.com

LaTascha
11 år siden

Birthe – Det var så lidt. Jeg håber du nyder det lige så meget som jeg gjorde da jeg spiste det:-)

Kærlig hilsen

Anne.

Newyorkerbyheart
11 år siden

Åh, det har jeg ikke fået i rigtig mange år – tak for reminderen – det skal jeg da KLART lave 🙂

KH
Birthe

Emil
9 år siden

Hvis man lige som mig går meget op i alt skal være så sundt som muligt så kan man i stedet for mayo kan man evt bruge creme fraiche, det gør jeg tit når jeg laver tun salat, det fungere fint synes jeg 🙂

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)