Frugtsalat med vanilleflødeskum…

14 kommentarer
Desserter, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Så er det lige ved at være oppe over – i morgen tidlig tager vi på sommerferie. Vi starter med at tage toget til Kastrup og derfra går det, med en mellemlanding i Toronto, Canada, videre til Havana på Cuba. Der er ikke blevet blogget så meget de sidste par dage. Jeg har simpelthen haft så travlt med familiefødselsdage, pakning, lister over diverse ting vi skal have med, sidste øjebliks aftaler med håndværkere osv osv.

Da der er begrænset internet-adgang på Cuba, og desuden kæmpe pool områder på vores hoteller og 35 grader i skyggen, kommer jeg formentlig ikke til at blogge on-location, men jeg regner bestemt med at tage en masse billeder, som jeg lover at blogge om, når vi kommer hjem. Det cubanske køkken skulle minde meget om det spanske, men i det store og hele skal man vist ikke forvente noget helt vildt, har jeg læst mig til. Ikke desto mindre er jeg sikker på, at vi nok skal få noget lækkert at spise og især fisk og skaldyr skulle være det helt store derovre, så det skal da afgjort prøves. Den sidste lille uge skal vi bo på et luksus resort hotel med all inclusive, så der er der jo virkelig mulighed for, at afprøve alle de forskellige retter på buffet’en.

Madlavningsmæssigt bærer bloggen selvfølgelig præg af, at vi skal være væk i 16 dage, og derfor har spist “tøm køleskabet” det meste af ugen. Derfor også denne dessert, der måske i højere grad er et studie ud i diciplinen “tøm frugtskålen”. Uanset hvad er det altid skønt med en skål frugtsalat og selvom det ikke ligefrem er gastronomi på højt plan, så syntes jeg altså ikke, at I skulle snydes for billeder eller en form for opskrift. Man bruger selvfølgelig bare det frugt, som man har liggende og kan lide.

Frugtsalat.

1 lille ananas
1 æble
1 banan
1 nektarin
1 håndfuld vindruer
1,5 dl piskefløde
1 spsk sukker
1 tsk vanillesukker

Skær frugten i mindre bidder og læg den i en skål. I en anden skål røres fløden til skum og sukker og vanillesukker tilsættes. Vanillefløden vendes forsigtigt sammen med frugten og det hele trækker på køl til det skal spises. Server evt. med grofthakket chokolade eller nødder.

14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
LaTascha
12 år siden

Malou – Mange tak, den var helt fantastisk. Glæder mig til at blogge om turen lige så snart jeg er kommet mig over mit jetlag:-)

LaTascha
12 år siden

Heidi – Mange tak – glæder mig til at komme hjem og se hvad I har kokkereret:-)

Malou Klidmoster
12 år siden

Rigtig god tur – jeg håber at I får en skøn ferie 🙂

heidi
12 år siden

Rigtig god tur 🙂

LaTascha
12 år siden

Prinsesse Suh – Sol og varme får jeg i hvert fald masser af, og mon ikke de der rytmer så dukker om i takt med, at der ryger mojitos ned;-)

Mange hilsner fra

Anne.

LaTascha
12 år siden

Birthe – Mange tak og i lige måde:-)

Næste gang vi ses skal jeg sørge for at have taget så mange billeder, at du vil bede om nåde når vi er igennem halvdelen – eller også bliver det omvendt;-)

Pas nu godt på kæresten i den stoooooooooore by – håber I får en helt igennem fantastisk rejse, som jeg allerede glæder mig til at høre om:-)

Kærlig hilsen

Anne.

Prinsesse Suh
12 år siden

Håner du får en rigtig god tur med masser af sol, varme og hede rytmer. Glæder mig til at se billeder!

Newyorkerbyheart
12 år siden

MUMS! – frugtsalat er altid et hit 🙂

Rigtig god ferie, Anne jeg glæder mig helt vildt til at se – og høre – om jeres tur. Få nu taget nogle billeder 😉

Selv tak for en SKØN og HYGGELIG dag, det var så dejligt at se dig og bare snakke i nogle timer. Jeg havde helt ondt i halsen et par dage efter, jeg er jo slet ikke vant til at snakke så meget 😀 Det er en fornøjelse at være sammen med dig – og næste gang kan vi udveksle ferieminder og billeder…..

Pas godt på dig selv!

KH
Birthe

LaTascha
12 år siden

Kiki – Mange tak 🙂 Glæder mig til at finde ud af, hvad de der Castro brødre egentlig er for nogen:-)

LaTascha
12 år siden

Kristine – I will!!! 🙂

Kiki
12 år siden

I ønskes en rigtig god sommerferie på Cuba 🙂

Kristine L. Hansen (CookieCrumble)
12 år siden

Mums manner 🙂 Rigtig god ferie Anne. ENJOOOY 😀

LaTascha
12 år siden

Mademoiselle Black – Mange tak:-)

Mademoiselle Black
12 år siden

Rigtig god tur! 🙂

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)