Hvidløgssnegle…

42 kommentarer
Brød og boller, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Hold nu rigtig godt fast, for det her bliver vildt. Altså som i VILDT godt! Det her er nok, uden pis, et af de lækreste madbrød jeg nogensinde har kreeret og jeg har ellers en del focaccia, pizzasnegle og diverse flutes på samvittigheden. Jeg siger Jer, dette her slår det hele. Snegle, uden skyggen af kanel, men derimod med det skønneste, hjemmelavede hvidløgssmør indeni. Voila!!!

Aftensmaden i dag stod på en rest lasagne fra i fredags og jeg ville bage lidt brød til, bare for at peppe restemaden en lille smule op. Tankerne fløj hid og did – skulle jeg nøjes med at tage et hvidløgsflute op af fryseren istedet for at bage? Skulle jeg mon i stedet bage en portion kanelsnegle mandag eller tirsdag og på den måde få brugt lidt af alt det gær, der ligger i køleskabet, inden vi rejser på ferie søndag? Pludselig sagde det BING!!! og ideen landede i mit hoved. Jeg skulle da bage snegle med hvidløgssmør.

Som sædvanligt var der ikke langt fra tanke til handling, og jeg var meget tilfreds med mig selv, da fadet med de lune og friskbagte snegle blev serveret sammen med lasagnen. Og så var det ellers bare at brække stykkerne fra hinanden og nyde de bløde, svampede snegle, der smager af smør og hvidløg. Spis dem som tilbehør til suppe og pastaretter eller nyd dem som de er, bare som en lækker snack. Jeg lover Jer, de er helt ufatteligt lækre og et glimrende alternativ til supermarkedets frosne hvidløgsflutes, som godt kan virke lidt fede engang imellem.

 

 

Hvidløgssnegle.

12 stk.

1 dl vand, håndvarmt
1/2 dl mælk
25 gr gær
1 tsk sukker
1 tsk salt
1 spsk olie
250 gr hvedemel
2 store spsk blødt smør
2 fed hvidløg, presset
persille

Vand og mælk blandes og gæren udrøres heri. Sukker, salt og olie tilsættes og tilsidst kommes melet i. Ælt til en glat og smidig dej og lad den hæve til dobbelt størrelse, det tager ca. 1 time. Rør smør, presset hvidløg og persille sammen til hvidløgssmør. Slå dejen ned, ælt den igennem og rul den ud på køkkenbordet til et rektangel, ca 30×40 cm. Fordel hvidløgssmørret på dejen, rul den sammen som til en roulade og skær den i skiver på ca. 3 cm.
For et lille ildfast fad med bagepapir og læg sneglene tæt sammen heri. De skal ligge så tæt, at de vokser sammen under hævning og bagning. Lad sneglene efterhæve ca. 30 minutter og bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter eller til de er gyldentbrune og gennembagte. Server lune til mad eller som en snack.

42 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
LaTascha
11 år siden

Mini-hakkeren – Velkommen til, du må hellere end gerne kigge forbi:-)
Og mange tak – jeg lover dig det er også nogle skønne snegle som jeg bager igen og igen:-)

Mange hilsner fra

Anne.

Mini-hakkeren
11 år siden

Kom tilfældigt forbi 🙂

De lyder og ser bare for lækre ud… de skal prøves.

Regn med jeg jævnligt kommer forbi din blog, det er et flot stykke arbejde.

;-D Pia

LaTascha
11 år siden

Camilla – Jeg er sikker på dine børn vil elske dem, skønne er de i hvert fald. Evt. kan man jo justere mængden af hvidløg i smørret, hvis de skal være mere eller mindre børnevenlige:-)

Mange hilsner fra

Anne.

LaTascha
11 år siden

Anonym – Beklager det sene svar, men jeg er lige kommet hjem fra 15 dages sommerferie i dag:-)

Jeg kan sagtens forestille mig, at de kan fryses. Evt. kan man lade være med at bage dem alt for mørke i ovnen, for så kan de jo netop lunes i ovnen igen efter frysning, uden at blive tørre.

Mange hilsner fra

Anne.

Camilla (Himmelske Kager)
11 år siden

Ej, Anne de lyder simpel hen skønne! Mine børn er sjovt nok vilde med hvidløg, så måske skulle jeg lave sådan en portion til dem.

Anonymous
11 år siden

Kan de måske fryses?

LaTascha
11 år siden

Lise B – Uhhh hvis du er garlic'oholic er de lige noget for dig. Glæder mig til at høre, om du kan lide dem;-)

Mange hilsner fra

Anne.

Lise B
11 år siden

Jeg tror muligvis jeg er garlic'oholic! Jeg bliver nok nødt til at prøve de her basser inden alt for længe 😉

/Lise

LaTascha
11 år siden

Hanne – Jep, den store frister, det er mig;-) Men jeg lover dig, de her snegle er altså værd at lade sig friste af:-)

Knus fra

Anne.

Hanne's verden
11 år siden

Åh altså, hvor du frister. Smækre ser de ud og herlig idé!

LaTascha
11 år siden

Anonym – Ja ligefrem sprøde kan man jo ikke kalde dem, men jeg er sikker på, at det hjælper hvis ikke man bager dem sammen. Evt. kan du også erstatte noget af hvedemelet med durumhvede, for at få en sprødere skorpe…

Mange hilsner fra

Anne.

LaTascha
11 år siden

Kristine – Ja, ligefrem sunde er de jo ikke, men de er jo til gengæld kun lavet med 1 spsk olie, så hvis du erstatter noget af hvedemelet med en grovere mel, så er du da godt på vej. Hvidløgsmørret kan jeg vist ikke gøre sundere, men du kan jo prøve at pensle dem med lidt hvidløgsolie istedet…
Og så med noget sundt on the side, så er det da ikke helt dårligt:-)

Anonymous
11 år siden

Sikke godt fundet på! Dem vil jeg prøve at bage i muffinforme, for vi kan godt lide, at brødet er sprødt.

Kristine L. Hansen (CookieCrumble)
11 år siden

Haha, nej – jeg blev også hurtig skuffet igen mht. slankekuren :/ Måske jeg bare skulle udskifte den del af hvedemelt med noget rugmel, og wupti, så er de da en kende sundere end før? 🙂 Den kan vist godt gå, specielt hvis de serveres til en god omgang salat 🙂

LaTascha
11 år siden

Kristine – Hvis du er hvidløgsnarkoman, så kan jeg ikke garantere, at du ikke bliver afhængig af dem. Det harmonerer måske ikke så godt med Jeres slankekur, meeeeeeeeen med lidt god vilje kan de vel betegnes som en slags sund slik – der er jo persille i;-)

LaTascha
11 år siden

Birthe – Jeg har også allerede lyst til en portion mere, de smagte virkelig godt. Jeg mangler bare en undskyldning for at bage en portion, men er begyndt at overveje, om en undskyldning egentlig er nødvendig:-)

Kærlig hilsen

Anne.

LaTascha
11 år siden

Sofie – Jeg lover dig, du bliver ikke skuffet. De smagte bare så godt:-)

Mange hilsner fra

Anne.

LaTascha
11 år siden

Sarah – Duften mens de bagte i ovnen var fantastisk, så det kan du godt glæde dig til:-)

Mange hilsner fra

Anne.

LaTascha
11 år siden

Piskeris – Jeg lover dig de var NAMMENAM, faktisk tror jeg snart jeg skal have lavet en portion mere:-)

LaTascha
11 år siden

Ungersvenden – Mange tak, jeg fik også ros herhjemme og de var perfekte til lasagnen:-)

LaTascha
11 år siden

Malou – Mange tak, jeg var også lidt stolt af mig selv:-)

Kristine L. Hansen (CookieCrumble)
11 år siden

Nej Nej Nej Anne, det er da vist lige noget for en hvidløgsnarkoman som mig 🙂 MÅ PRØØVEEEE !!!

Newyorkerbyheart
11 år siden

Årrrh, nu får jeg jo lyst til hvidløgssnegle 😀 Hvor ser de lækre ud, Anne….

KH
Birthe

Sofie - madpaverne
11 år siden

De skal godt nok prøves, ser bare fantastiske ud 🙂

Sarah
11 år siden

Hold da fest de skal afprøves :). Kan næsten dufte dem…..

Piskeriset
11 år siden

De ser søreme også gode ud! Nammenam! 😛

Ungersvenden
11 år siden

Hej

Det ser godt ud og genial idé!

– Ungersvenden

Malou Klidmoster
11 år siden

YUM! Sikke en god ide – jeg er vild med dem
🙂

LaTascha
11 år siden

C'est La Vie – HAHAHA – Ja, der er ingen vej udenom, du må hellere gå i seng. Godnat og sov godt:-)

C'est La Vie By G.
11 år siden

Sidder lige og bliver vildt lækkersulten over dine hvidløgssnegle! Uhmmm… jeg må vist hellere gå i seng 😉

/G.

Christine
10 år siden

Ja tak, det kan jo ikke gå galt.. Fandt din side med en link fra en anden, og den er hermed gemt. Bliver spændende at se hvad du ellers har af lækre ting herinde, så den skal studeres nærmere.
Jeg har tænkt mig at lave disse i aften til en fantastisk ret med laks i tomat flødesause… Bliver spændende at se om de er et hit hos gæsterne i stedet for det traditionelle hvidløgsbrød..
Kunne man mon lave dem sundere ved at skifte noget af hvedemelen ud med rugmel, eller ville det ødelægge det lækre?

Christina
6 år siden

I lørdags bagte jeg hvidløgssneglene. Super god ide 🙂 Fik dog tilsat en ½ dl. for meget mælk, og kom derfor 50-75g fuldkornsspeltmel i.

Christina
6 år siden

Familien var virkelig begejstret, og det “peppede” på en måde aftensmaden lidt op i stedet for traditionel flute/brød.

anni
5 år siden

hvidløgs smørret skal vel smøres på rektanglen, inden det rulles sammen igen. 🙂

Heidi
5 år siden

Der skal jo dobbelt mængde smør og hvidløg til !!

Met
3 år siden

Uha lækre snegle 🙂 De fik lov at hæve i 1,5 time og derefter 1 times hævning med hvidløgssmøret 🙂 Smager godt

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)