Kringle med marcipanremonce.

5 kommentarer
Kager - Mine bedste opskrifter på kager., Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Nogle gange skal der bare et stykke kringle til. Og hvad er mere oplagt, når man har skabet fuldt af Odense marcipan, end at bage en kringle med marcipanfyld?
Det var i hvert fald hvad det blev til i går, hvor det regnede – havde helt gemt, at der findes noget der hedder regnvejr, efter den lange periode med sol vi lige har haft. Ikke desto mindre elsker jeg regn, så jeg var godt tilfreds. Desuden var det jo slet ikke koldt selvom det regnede, så den lune kringle blev nydt på terrassen med et godt krus the og et fleecetæppe, under mine forældres vandtætte haveparasol, som er på størrelse med en middelstor parcelhusgrund og derfor umulig at blive våd under.

Jeg fulgte min sædvanlige opskrift til kringlen, men halverede den – jeg havde ikke lige noget at bruge 2 store kringler til. Opskriften er nem og rigtig rigtig god og så kan fyldet jo varieres i en uendelighed. Sødt til dem der kan lide det og knap så sødt til dem der foretrækker det.

5 fra 1 stemme

Kringle med marcipan

Hæve- og bagetid1 t 50 min
Samlet tid2 t 30 min
Antal: 8 stk

Ingredienser

  • 0,75 dl mælk (lillefingervarm)
  • 15 gr gær
  • 25 gr sukker
  • ¼ tsk salt
  • 1/2 tsk stødt kardemomme
  • 1 æg
  • 225 gr mel (måske lidt mere eller mindre)
  • 25 gr blødt smør

Marcipanremonce

  • 75 gr blødt smør
  • 75 gr sukker
  • 75 gr marcipan (skåret i tern)

Desuden

  • sammenpisket æg til pensling
  • hakkede mandler og perlesukker til pynt

Fremgangsmåde

  • Hæld mælken i en skål og udrør gæren heri.
  • Tilsæt sukker, salt, kardemomme, æg, hvedemel og smør og ælt til en blank og smidig dej.
  • Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.

Marcipan remonce

  • Kom smør, sukker og marcipan i en skål og rør det sammen til en cremet remonce.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og rul det ud til et rektangel (ca 20 x 30 cm)
  • Fordel remoncen på midten af dejen. Fold herefter enderne 4-5 cm ind over fyldet, så enderne lukkes til og herefter først den ene og så den anden langside ind over fyldet.
  • Lad kringlen efterhæve tildækket i ca. 30 minutter. Pensl herefter med æg og drys med hakkede mandler og perlesukker.
  • Bag kringlen ved 190 °C (varmluft) i 15-20 minutter, til den er gylden og gennembagt.
  • Lad kringlen afkøle på bageristen og server den lun eller kold.
  • Kringle er bedst, samme dag som den er bagt, men evt. rester kan gemmes 1-2 dage, hvis de pakkes godt ind. Kringle kan desuden fryses og evt. lunes.

5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
LaTascha
12 år siden

Birthe – Alt med marcipan er også godt, så jeg ville ikke tøve med at hoppe på den:-)

Kærlig hilsen

Anne.

Newyorkerbyheart
12 år siden

Åhh, hvor ser den god ud. Den må prøves!! Alt med marcipan kan jo lokke mig, jeg er så nem 😀

KH
Birthe

LaTascha
12 år siden

Mademoiselle Black – Kringle er nemlig altid godt og du har ret i, at der er blevet postet mange det sidste stykke tid. Det var også derfor jeg var nødt til at komme igang:-)

Mademoiselle Black
12 år siden

Jeg synes, at der er kringle-opskrifter overalt hvor jeg ser.. Jeg må snart igang med kringle-bageriet for et stykke kringle er godt 🙂

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)