Friske valnødder i honning…

12 kommentarer
Tilbehør
Gå direkte til opskriften

Efterår er nøddetid og hvis man er rigtig heldig kan man finde et nøddehegn fyldt med buske, og fylde poser og spande med friske hasselnødder. Valnødder er det derimod noget sværere at finde – de vokser oftest på træer i haver og jeg har aldrig set valnødder, der voksede vildt. Men da mine forældre var en tur på Fyn i sidste weekend, kom de forbi en bod ved vejen, hvor der blev solgt poser med friske valnødder til 30 kr. stk.

Friske valnødder smager helt anderledes end dem vi køber i butikkerne. De er lidt sødere, har en fin, brun og let lysegrøn farve og er ikke nær så bitre, som når de er tørrede. Men da de friske valnødder jo ikke kan holde sig ubegrænset, før de begynder at tørre og smage som “almindelige” valnødder, var vi nødt til at finde på noget at bruge dem til, og valget faldt på en portion valnødder i honning, akkurat magen til de hasselnødder i honning, som blev lavet tidligere på året.

 

 

Nødderne blev knækket og kom i syltetøjsglas med skruelåg. En god, flydende honning blev hældt over nødderne. De fleste slags honning kan bruges, men den skal være flydende. Det er nemmest med honning på plastflaske, som bare skal presses ud, det gør det nogle gange lidt lettere at dosere honningmængden.

Da nødderne var syltet godt ind i den flydende honning blev lågene sat på og glassene stillet væk. Nødderne smager fantastisk til ost og jeg tror, nogle af disse her kommer på julefrokostbordet sammen med peberfrugt, mandariner, vindruer, bladselleri og en masse skønne oste.

12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
C'est La Vie By G.
11 år siden

Haha, ja du har ret, det er da meget nemmere 🙂 Jeg må i gang! Mht. "Carrie" har jeg ikke læst den, da jeg også blev vildt skuffet dengang jeg læste SATC. Måske jeg skulle læse denne her alligevel så… Læser mest i perioder, og lige nu er der så mange ting, så det er svært at finde roen til det.

LaTascha
11 år siden

Bianca – Altså hvis du ligefrem er så heldig at have familie der har valnøddetræer, så er der INGEN undskyldninger:-)
Mht. Carrie. Jeg synes faktisk bogen var rigtig god. Jeg læste for mange år siden Sex and the City og blev rimelig skuffet, fordi jeg kun kendte Sex and the City fra fjernsynet og det var overhovedet ikke det samme ligesom det var meget få at personerne fra bogen der gik igen i tv-serien.
Selvfølgelig er der heller ikke andre personer end Carie i bogen "Carrie" som man kender fra TV, men jeg synes alligevel godt man kan fornemme, at Candace B. har ladet sig inspirere til sin Carrie af tv-serien. Der er kommet noget genkendeligt over Carrie som jeg ikke synes der var i Sex and the City – bogen. Og så elsker jeg slutningen i bogen og den allersidste sætningn hvor man bare fornemmer, at nu starter det hele. Det er lige før man kan høre intro musikken til Sex and the City i baggrunden:-)

LaTascha
11 år siden

Litzy – Jeg er ikke helt sikker på hvor længe de kan holde sig, men jeg ved, at vi har haft nogle glas stående i hvert fald et halvt år og de smagte altså fint, da de kom på osten. Jeg tror der er så meget sukker i honningen, at det virker konserverende på nødderne, og så kan nødder jo også generelt holde sig ret længe, før de bliver harske:-)

LaTascha
11 år siden

C'et la Vie – Nemlig. Det er lige før det er nemmere at lave de her nødder selv, end det er at slæbe dem med hele vejen fra Frankrig. Det tager seriøst ingen tid:-)

Bianca
11 år siden

Kan se du læser Carries Dagbog. Hvad synes du om den? Jeg læste den sidste år og synes egentlig den er meget hyggelig.

Bianca
11 år siden

Lækkert! Måske jeg skulle se om mormor og morfar stadig har sådanne lækkerier i haven 😀

Litzy
11 år siden

Uhm ser lækkert ud… hvor lang levetid tror du at de kan have?

C'est La Vie By G.
11 år siden

Fantastisk idé! Sidder lige og tænker, hvorfor pokker har jeg aldrig tænkt på at lave dem selv i stedet for at slæbe dem hjem fra ferie i Frankrig… haha Men super gave idé da!!!

LaTascha
11 år siden

Agnethe – Ja, jeg kan selvfølgelig ikke love noget, men det kan jo være du er heldig på torvet:-) Ellers kan det være der er en grøntmand der kan skaffe dem hjem til dig, hvis du spørger. Held og lykke:-)

Agnethe
11 år siden

Uhmm det ser bare totalt lækkert ud og smager sikkert som en drøm! Det er lige sådan noget, jeg kunne kaste mig ud i og bruge til julegaver! Hmm mon de har sådanne friske valnødder på torvet… det må jeg lige kigge efter, når jeg skal derned på lørdag…

Søren Hedeby Sørensen
9 år siden

Ahornsirup er også godt i stedet for honning.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)