Det er underligt, at der endnu engang er gået et år – jeg synes tiden er fløjet afsted i dette her år, men der er alligevel også sket en masse ting. Det bedste er nok, at vi langt om længe kunne flytte ind i vores nye hus. Derudover havde vi en fantastisk ferie på Cuba med hele familien og skønne fester, hyggelige fødselsdage og sjove arrangementer. En masse god mad har 2011 jo også budt på – meget hjemmelavet, men bestemt også lækre restaurantbesøg.
Jeg er sikker på, at 2012 også byder på en masse oplevelser. Nogle af dem kender jeg jo allerede til og kan se frem til, men der kommer jo også til at ske en helt masse, som jeg slet ikke kender noget til. Dog kan jeg med sikkerhed sige, at jeg blogger videre i 2012, det er blogge er jo efterhånden blevet en hel livsstil, så selvom jeg ikke altid har lige så meget tid til at blogge som jeg gerne vil, så ligger det altid i baghovedet, og jeg fotograferer for det meste al min mad.
Nytårsfortsætter har jeg ikke fastsat endnu – jeg plejer egentlig heller ikke at holde dem specielt godt, men jeg synes nu de er vældig hyggelige at fastsætte alligevel. Jeg laver nok et indlæg en af de nærmeste dage, hvor jeg ser tilbage på sidste års fortsætter og præsenterer Jer for de nye.
Til sidst vil jeg håbe, at I alle må få en rigtig dejlig nytårsaften i festligt lag med venner og/eller familie, koner, mænd, børn eller kærester:-) Pas på Jer selv, og så håber jeg vi ses i 2012.
Rigtig godt nyt år til dig også. Det er rigtigt hyggeligt du har fået dig en skøøøn madblog – altid spændt på hvad du nu har på menuen:-).
Flere af dine opskrifter er blevet et hit her på matriklen, som vi vender tilbage til gang på gang.
Mange nytårshilsner
Charlotte
Godt nytår – glæder mig til at se hvad du har på programmet i 2012 🙂
Godt nytår! Det var superhyggeligt at møde dig i 2011, og jeg håber, at du og NYBH finder på et nyt og spændende arrangement i år – det sidste år var i hvert fad godt skruet sammen 🙂
Charlotte – Mange tak, det er altid dejligt at få at vide, at der er andre der også har glade af de opskrifter jeg går rundt og finder på:-)
Rigtig godt nytår til dig og dine.
Mange hilsner fra
Anne.
Heidi – Mange tak og jeg kan kun sige i lige måde;-)
Piskeris – Mange tak og i lige måde. Vi må se om ikke vi kan finde ud af nogle arrangementer i 2012, så vi kan mødes noget mere. Elsker at mødes med folk der deler min madglæde;-)
Rigtig godt nytår til dig:-)