Fish n’ chips…

10 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Fast food, Fisk og skaldyr, Hovedretter, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Gyldne, knasende fiskestykker, serveret med sprøde pommes frites og rørt remoulade. Nogle gange skal der fast food på menuen, og hvorfor ikke lade det være af den hjemmelavede slags? I går stod menuen på en engelsk klassiker, som jeg ikke tidligere har prøvet kræfter med, nemlig fish n’ chips. Men udover den tid der gik med, at det hele skulle blive stegt færdigt, så var maden faktisk overraskende hurtigt at lave – og så var det oven i købet nemt! Perfekt hyggemad til en lørdag aften, og at dømme efter de lyde der kom fra kæresten, så er det absolut ikke nogen dårlig måde at spise fisk på 😉

Det er vigtigt, at fiskestykkerne serveres lige så snart de er færdigstegte, så hvis man ønsker hjemmelavede pommes frites til, er det en god ide at starte med at stege disse, hvorefter de kan holdes varme på en bageplade i ovnen ved 100 grader.

 

 

Englænderne spiser gerne eddike til deres fish and chips, og til friturestegt mad i det hele taget, men en rørt remoulade lavet på 1 del remoulade, 1 del creme fraiche og 1 spsk grofthakkede kapers fungerer også rigtig fint som dip til både fisken og pommes friterne.

Fish and chips.

300 gr torskefilet

50 gr hvedemel

1 dl øl

1 tsk salt

1 æggehvide

smagsneutral olie til stegningen

Drys torskefiletterne med lidt groft salt og lad dem hvile ca. 30 minutter. Dup dem herefter tørre med lidt køkkenrulle, og skær dem i mindre stykker. Rør hvedemel og øl sammen og tilsæt salt. Pisk æggehviden stiv og vend den forsigtigt i mel og ølblandingen. Varm olien op i en gryde – der skal være olie nok til, at fiskestykkerne kan flyde. Olien er klar, når den bobler omkring spidsen af en tændstik eller et lille træspyd. Dyp fiskestykkerne i øldejen, tag dem op med en tang og læg dem forsigtigt i den varme olie. Steg kun nogle stykker af gangen, så oliens temperatur ikke falder for meget.

Steg fiskestykkerne i den varme olie i 3-4 minutter, til de er gyldne og sprøde. Tag dem op og lad dem dryppe af på køkkenrulle og server straks med varme, sprøde pommes frites, citronbåde og rørt remoulade.

10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Prinsesse Suh
10 år siden

Hvor ser det bare lækkert ud – elsker alt fra frituregryden og drømmer tilbage til da jeg boede i England og trøstespiste fish n chips hver gang jeg var nede i byen…

louiogbearnaisen
10 år siden

Jeg får helt flashback til en studietur til London, hvor vi levede af Fish og chips fra den lokale en hel uge. Meget snusket sted, men MEGET GODT! Er stadig lidt forundret over ingen nåede, at blive syge. Kan anbefale at komme 1 tsk eddike i dejen til torsken – det giver lige et pift.

Elsebeth
10 år siden

Det ser godt ud! Prøv at putte lidt karry i remouladen næste gang.

Mona
5 år siden

Har du selv lavet pomfritterne, eller hvor er de fra? De ser lækre ud!

Anne Marie
1 år siden

Fritter SKAL altså også i frituren 😉 ellers er det jo “bare” en ovnstegt kartoffel 😂😂

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)