Søndag morgen betyder brunch. Og spørger man mig, så er det hyggeligste at spise den på en diner sammen med en helt masse lokale. Typisk har de fleste diners et morgenmadskort med minimum 10 men oftest 16-20 forskellige morgenmadskombinationer. Der er kaffe/the og et glas juice til dem alle, og så hedder det fx :
# 1 : 2 eggs any style (scramble eggs, spejlæg, omelet osv…), served with home fries, two slices of toast, butter and jam. Coffee/tea and orange juice. 5,95 $
# 2 : Homemade granola served with yoghurt and fresh berries. Coffee/tea and orange juice. 7.95 $
# 3 : Pancakes. Served with butter, syrup and fresh berries. Coffe/tea and orange juice. 7.95 $
Ved hver enkelt står der også hvad det koster at tilføje bacon, skinke, pølser, kalkunbacon osv. til retten, og så er det ellers bare at komme igang med at vælge. Vi vælger typisk noget forskelligt, og så deler vi, for portionerne er ret store. Denne morgen valgte kæresten 2 scramble eggs, serveret med home fries, bacon, toast, smør og marmelade og jeg valgte frensh toast med kanel, serveret med sirup. Da vi havde delt maden, havde vi hver en portion som den på billledet.
Desuden valgte vi at dele en portion frisk frugtsalat, og når man så medregner juice og kaffen, der bliver fyldt op, så snart koppen er halvtom, så er der altså brunchhygge til et par timer for 2 personer til ca. 100 kr.
Der kunne de nogle gange lære noget på cafeerne herhjemme – istedet for at diske op med en kæmpe brunchbuffet, hvoraf en hel del ender i skraldespanden ud på eftermiddagen, eller brunchtallerkner der skal indeholde 15 forskellige ting (når de altså ikke primært består af salatblade for at give fylde), så keep it simple og hold prisen nede. Altså hvad koster det lige at lave to scramble eggs og servere dem med ristet grovbrød og 3 skiver bacon?
Efter vores hyggelige brunch, som blev indtaget med hvad der føltes som resten af Manhattan’s beboere (brunch er virkelig et hit derovre), satte vi kursen mod Hell’s Kitchen, for vi skulle en tur på loppemarked. Loppemarkedet er faktisk en af de ting, vi tidligere har talt om, men af en eller anden grund så har vi aldrig nået det før. “Hell’s Kitchen Flea Market” ligger på West 39. street, mellem 9 th. Avenue og 10 th. Avenue, og det har åbent hver lørdag og søndag hele året rundt. Om sommeren kan her være op til 170 stande, så det er faktisk ret stort, og der er da også lukket en hel gade af til projektet.
Selvom vi kom i januar måned, var der stadig en del stande, og loppemarkedet var faktisk også ret velbesøgt, så jeg kan sagtens forestille mig, at det må være en kæmpe oplevelse i de lune måneder og om sommeren. Selvfølgelig havde de en masse skrammel – altså hvad er et loppemarked uden skrammel? Men amerikansk skrammel er langt fra det samme som dansk skrammel. Noget af det var nærmest antikviteter, og så var der rigtig meget sølvtøj.
Denne her lille kommode forelskede jeg mig en lille smule i. Kunne lige forestille mig hvordan den ville se ud, hvis den blev slebet ned og fik lidt maling og et godt og trygt hjem hos mig 😉 Den var egentlig ikke engang dyr, og eftersom jeg er i den heldige situation, at have en kæreste der er speditør og derfor arbejder med shipping (deriblandt shipping mellem USA og Danmark), så ville det faktisk ikke have været en viiiiild svær opgave at få kræet fragtet hjem. Meeeen, jeg bestemte mig alligevel for, at vi ikke skulle have den med hjem i denne omgang. Står den der stadig, når vi kommer til New York i september eller oktober, så har jeg besluttet mig for at det er skæbnen, og så snupper jeg den 🙂
Hmmm….og jeg er så lige kommet i tanker om, at nu hvor jeg har vist den herinde på bloggen, og oven i købet givet adressen på hvor den står, så står den der måske ikke, når jeg kommer igen 😉
Efter loppemarkedet var det blevet tid til lidt frokost. Vi gik ned i Whole Foods, som er et kæmpe stort supermarked, der primært forhandler (økologisk) mad. Udover en utrolig masse lækker mad har de også en KÆMPE deli afdeling, med store varme og kolde buffetter – jeg tror, ikke jeg overdriver, hvis jeg skyder på, at der i hvert fald er 150 varianter. En suppebuffet og en kage/dessert buffet er der også, for at det ikke skal være løgn. Man tager en boks (stor eller lille) og fylder det i man har lyst til, og så tager man den med op til kassen og får den vejet. Det koster 9 $ pr. pund, eller ca. 50 kr, men i betragtning af at det hele er økologisk og meget meget lækkert, så synes jeg faktisk ikke det er så galt.
Desuden opdager man, at der faktisk går ret meget mad på 1/2 kg, så medmindre man bliver grådig og tager meget mere end man rent faktisk kan spise, eller fylder boksen med meget tunge ting som fx kogte kartofler, så kan man sagtens få frokost til 2 personer for ca. 100 kr 😉
Når man så har blandet sin boks med mad, så kommer det bedste, for ovenpå Whole Foods ligger deres siddeområde. En hel etage med borde, stole og legeland til børnene. Og her sætter man sig og spiser det man har købt i butikken nedenunder. Der er plastikbestik, og det sædvanlige arsenal af salt, peber, sukker, sennep, ketchup osv osv. Men derudover er der også engangstallerkner og krus, brødrister og en microovn. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, at købe noget i butikken, som man ikke kan spise heroppe.
Køber man en stor sodavand eller vand til deling, er der krus. Køber man en portion kold Mac & Cheese eller et bæger suppe fra køledisken, er der en microovn, og jeg så en mand som lunede sit majsbrød i brødristeren. Genialt!
Der sidder selvfølgelig en hel del mennesker deroppe, især hvis man kommer lige omkring frokosttid, men vi har endnu ikke oplevet, at vi ikke kunne få et bord. Det er tydeligt, at der er nogle mennesker, som sidder her meget længe, fx studerende med deres bærbare eller mødregrupper, men det er også mange, som bare lige spiser frokost og går igen. Og det er da perfekt, at man ikke behøver sidde og spise sin mad udendørs på en bænk, hvis det er koldt eller regner.
Min favorit Whole Foods ligger på 270 Greenwich Street. Det er den sydligste på Manhattan og den ligger ved Financial Center tæt på Hudson River. Det er i den at billederne er taget.
Der ligger også en rigtig hyggelig Whole Foods på Columbus Cirkle 10. Den ligger i kælderen i shoppingcentret skråt overfor indgangen til Central Park. Den har et noget hyggeligere siddeområde, med små runde borde og båse, men den er til gengæld lidt mindre, og dermed er udvalget af mad også lidt mindre, omend det langt fra er småt 🙂
Jeg har ikke taget billeder af selve boksen med den mad vi fik, for helt ærlig så ser det måske ikke så delikat ud, når man har kastet en helt masse forskelligt ned i en boks. Men jeg har til gengæld taget et billedet af den kæmpe brownie, som vi delte til dessert. Fyldt med pekannødder, marshmallows og chocolate chips – mums.
Efter frokosten tog vi subway’en til Brooklyn og gik ned imod DUMBO, som på amerikansk står for “Down under Manhattan Bridge overpass”. Jojo! 😉
Vi har faktisk ikke været der tidligere, men det er et stort grønt område med legepladser, græsplæner, gang og løbestier og hundelegepladser og området bliver ofte brugt i film, hvor folk enten går tur, holder picnic eller spiller bold med udsigt til Manhattan’s skyline.
Down under Manhattan Bridge er i hvert fald ikke en overdrivelse, for stien går lige direkte under broen og man kunne tydeligt høre summen af bilerne eller raslen, når der kørte et tog henover hovederne på os. Kæresten fungerer som midlertidig taskeholder, imens jeg fotograferer – jeg synes det klær’ ham 😉
Der går en sti fra Manhattan Bridge hele vejen gennem det grønne område over til Brooklyn Bridge, hvor Dumbo slutter. Og der er en fantastisk udsigt til Manhattan – kunne også forestille mig, at her er vildt flot om aftenen, men det må blive en sommeraften, hvor det er lidt varmere i vejret.
Halvejs igennem stisystemet var der en udsigtspost og her stod en lille gruppe, som var ved at filme en rapper. Det er dem, der står til højre i billedet. Manden der sidder på knæ filmer og skjult bag den lidt velnærede rapper, stod en pige og optog lyden. Jeg håber bare, at det primært var optagelserne og ikke lyden de var på jagt efter den dag, for det blæste pænt meget ude ved vandet, og jeg kan ikke forestille mig at den lille, ubeskyttede mikrofon hun havde stukket op i hovedet på rapperen helt har kunnet undgå vinden.
Da vi næsten var henne ved Brooklyn Bridge, fik vi øje på et glashus med en gammel karrusel indeni. Det så ikke umiddelbart ud, som om det var en form for midlertidig (vinter) foranstaltning, så jeg tror måske, at karrusellen har været så gammel og antik, at den skal bestyttes mod vind og vejr hele året rundt. Under alle omstændigheder var der masser af børn derinde, der fik sig en karruseltur til 2 $.
For enden af Dumbo ligger så Brooklyn Bridge og igen en stor græsplæne. Kunne sagtens forestille mig, at sidde her en sommerdag og nyde udsigten, istedet for at gå i Central Park. Vi havde egentlig tænkt os, at vi ville gå tilbage til Manhatten over Brooklyn Bridge, men det blæste simpelthen for meget til, at det var behageligt. Vi var kommet ca 20 meter ud på broen, da vi besluttede os for at tage subway’en tilbage istedet for. Kunne lige forestille mig, hvordan vi nærmest ville blæse væk, når vi nåede midten af broen, og desuden fik man støv og sand i munden og øjnene, så det var bare med at knibe godt sammen. Vi tager turen igen en anden gang, når det ikke blæser så meget 🙂
Vel tilbage på Manhattan blev vi enige om at smutte igennem Macy’s på vores vej tilbage til hotellet. Macy’s bryster sig af at være verdens største supermarked – jeg ved ikke om det passer, men stort det er det i hvert fald. Det fylder en hel blok og har vist 10 etager? På etagerne er der alt fra herre og dametøj, smykker, tasker, sko, parfume, make up, senge, nattøj, sengetøj, håndklæder og sportsudstyr til børnetøj m.m, og de forskellige mærker er fordelt på stort set alle etagerne. Går man eksempelvis op til etagen med babyting, kan man fx finde Ralph Lauren’s, Tommy Hilfiger’s eller DKNY’s kollektioner med babytøj. Går man i dame afdelingen, kan man finde de samme designeres kollektioner med dametøj og så fremdeles.
Indimellem findes der diverse spisesteder, fx McDonalds, Ben & Jerry’s, Starbucks osv osv, så man ikke går sukkerkold, imens man shopper.
Jeg er lidt af en taskefreak, noget jeg har arvet fra min mor 🙂 Sko siger mig ikke så meget, men tasker århhhh…. Derfor forsøgte jeg at tage lidt spy-billeder fra taskeafdelingen med min Iphone – jeg var nemlig ikke sikker på, at vagten ville have jeg fotograferede derinde.
Uhhh, hvor er det blevet dejlig nemt at tage spy-fotos, efter der er kommet smartphones – men render bare rundt og ser uskyldig ud, og ligner en der sms’er, imens man skyder det ene billede efter det andet 😉 Lidt sværere, når man render rundt med et kæmpe kamera om halsen (påsat ca. 50 cm objektiv), der siger klik og har en blitz, der er istand til at oplyse en mindre lejlighed, hver gang man tager et billede 🙂
Så så man lige mig. Fik faktisk øjnkontakt med vagterne et par gange, imens jeg sneg mig rundt i afdelingen og “sms’ede” 😉 De så pænt ligeglade ud – eller også troede de, jeg sneg mig rundt for at hugge en taske 🙂
Uden for Macy’s var der, til forskel fra Brooklyn, vindstille og lunt, så vi tog en lille slapper. Selvom det ikke er til at se det på billedet, så var der altså andre end mig, der sad og nød solen. Kan godt se, at jeg ligner Palle alene i verden 😉
Tilbage på værelset var jeg lige nødt til, endnu engang, at fotografere den smukke aftenhimmel og bygningerne overfor os, der blev farvet lyserøde af solen.
Fantastisk smuk afslutning på en flot og solrig dag.
Og så skulle vi jo også lige ud og have lidt aftensmad. Det blev endnu en diner og endnu engang sandwich til mig (en af turens bedste) med grillet kylling, bacon, salat, tomat, avocado og smeltet mozzarella. Den uundværlige pickle og cole slaw on the side, og mine uundværlige sweet potato fries.
Når jeg sidder og kigger på dem igen, er det jo lige før, at jeg får abstinenser 😉 Efter maden var det hjem til hygge og en film på værelset – nååå ja, og så lige endnu en jordbærmilkshake med flødeskum og pyntekirsebær til dessert. Det blev vist efterhånden en hel tradition 😉
Tak for turen – som sædvanlig en god oplevelse. Jeg kan se, at jeg ikke havde behøvet at være nervøs for, om I fik noget at spise!!! Det der med det “billige” skal du nok ikke tale for højt om i USA; min datter får røde knopper af de danskere, der er ved at dåne og ikke kan snakke om andet end de lave priser – for det gælder jo kun for os. Én dollar er én dollar i USA uanset kursen i Danmark. Da hun var på udveksling og skulle have tilsendt 100 $ hver måned, var det ved at knække nakken på mig – kursen var 13,20 kr for én dollar, og hun skulle jo have meget andet end lommepenge i det år.
De sidste 15 år har sødkartofler stået højt på min liste – og for at snakke pris, så er de i dag til at betale for i Danmark. Et år betalte jeg 60 kr for fire stk. til nytårsaften (oveni en formue for bøfferne; da min svigersøn er en kødgal amerikaner, skulle – i hvert fald hans- have en anseeeelig størrelse!).
Elsebeth – Velbekomme 🙂 Faktisk så synes mange af kærestens amerikanske kollegaer, at vi er underlige, når vi synes at det er billigt derovre, for de synes det er viiiiiiiiiildt dyrt både at spise og bo i New York, sammenlignet med hvor de ellers kommer, fx Ohio, Texas, Houston osv osv. Men kan da godt forestille mig, at folk der bor i USA synes det er lidt træls at høre på – det er jo ikke fordi de kan tage til Danmark og opleve det samme. Tværtimod 🙂
Jeg har heldigvis fundet ud af, at vores lokale etniske grønthandler har kæmpestore og nogenlunde billige søde kartofler, så der har jeg købt dem de sidste par år. Tidligere købte jeg dem indimellem i supermarkederne, men for det første er de meget dyre og fåes kun i visse perioder. For det andet er de altid pakket i en bakke af 3-4 stk, som du også beskriver, og jeg vil altså gerne have lov til at vælge mine kartofler selv 🙂
hej
hvor er det dejligt at høre om jeres ferie. min mand og jeg skal forhåbentlig afsted til sommer(for første gang), så det er godt at få noget inspiration. må jeg spørge hvad det hotel i boede på hedder.
hilsen camilla
Camilla – Dejligt at høre, at I nyder mine indlæg og kan bruge de forskellige fif 🙂 Hotellet hedder Pennsylvania Hotel, og ligger midt på Manhattan, lige overfor Impire State Building på 34. street og Penn Station (kæmpe banegård hvor alle tog til og fra Manhattan samt subways mødes), så det kan ikke bliver nemmere. Umiddelbart er hotellet lidt gammelt og slidt, og der findes da også utroligt mange dårlige anmeldelser af det på nettet, så den første gang vi boede der, tog vi vores forholdsregler 🙂
Hotellet er kæmpe stort og har rigtig mange værelser, og det er vist noget med, at ejeren ikke gider sætte det istand, for det er relativt billigt at bo der, og er man ikke tilfreds med det første værelse, så får man bare et andet.
Nååå, men efter at have læst de anmeldelser kontaktede vi Expedia, som vi havde bestilt rejsen igennem, og sagde at når det tilsyneladende ikke er noget problem at give folk et nyt værelse, hvis de er utilfredse, så kan det jo heller ikke være noget problem at give os et ordenligt værelse fra starten 🙂 Derfor fik vi Expedia til at lave en note i vores reservation, hvori der stod, at vi skulle have et værelse, der ikke var nogen problemer med 🙂
Det har vi gjort hver gang siden, og vi har boet der 3 gange uden nogen som helst problemer nu. Vi siger bare i receptionen når vi tjekker ind, at der er en note tilknyttet vores reservation.
Til gengæld er hotellet billigt, og aldrig har jeg boet så centralt.
Og så skal jeg måske lige nævne, at amerikanske hotelværelser er noget anderledes end de europæiske. For det første er der gulvtæppe på gulvet i 9 ud af 10 hotelværelser, hvilket er en vanesag, men det virker måske knap så hygiejnisk i starten. Deres badeværelser er også ofte noget slidte i det, men generelt meget rene, så personalet arbejder så at sige med det der er. Klædeskabet er ofte walk in, og for det meste større end badeværelset, men sådan prioriteres der åbenbart. Det betyder jo, at man nogle gange kunne have fået et meget større værelse ud af det, hvis ikke der skulle have været walk in closet, men sådan ser de ikke på det 🙂
Og endelig udsigten. Det er knald eller fald. Nogle gange kigger du ud i en baggård og andre gange har vi haft udsigt til Broadway eller, som denne gang, Impire. Man kan ligeledes bede om et værelse med lidt udsigt hjemmefra, så plejer de at gøre hvad de kan, men for pokker, det er jo ikke udsigten fra værelset man er kommer til New York for at nyde 🙂
Håber det var svar på dit spørgsmål, selvom det blev lidt langt 🙂
Du må endelig skrive igen, hvis der er mere.
Mange hilsner fra
Anne.
mange tak for dit svar. det er dejligt at få noget viden fra nogen der har været der før, når vi selv er lidt på bar bund i forhold til hvor det er godt at bo.
Camilla – Det var så lidt – skriv endelig igen hvis der er noget 🙂
Endnu dejlige billeder! Ja jeg synes faktisk, at det er lidt voldsomt, hvad en brunch koster herhjemme. Øj loppemarkederne ser fantastiske ud, alle de lækre antikke ting, håber skæbnen er med dig, og kommoden står og venter på dig til efteråret ( skal I afsted igen igen?!!) er voldsomt misundelig men, hvis du laver den samme guidede tur med dejlige billeder, går det nok 😉
Elsker også taske og hvis jeg havde stået foran de sagligheder, havde jeg ikke nøjes med billederne, skulle da prøve samtlige af dem på skulderen 🙂
De fritter ser fantastiske ud, har endnu ikke fået lavet pomfritter af søde kartofler endnu, så har den oplevelse tilgode 🙂
Endnu engang tak for billeder og ha en rigtig dejlig uge 🙂
Monsterscircus – Mange tak 🙂 Ja, jeg går også lidt og drømmer om den lille, søde kommode, men i mellemtiden kan jeg jo se, om jeg kan finde noget lignende herhjemme 🙂 Vi skal derover igen til september eller i starten af oktober – sådan en hele familien lejer en lejlighed på Manhattan og prøver “live like a real new yorker” konceptet. Vi bliver 9 personer i alt. Bliver altså også sjovt at prøve at handle og lave mad selv derovre – selvom det er lækkert at spise ude, så er der jo også rigtig mange lækre ting i supermarkederne, så det klør lidt i fingrene på en madblogger, når man snuser rundt 😉
Og en dejlig uge til dig – der kommer snarest flere billeder 🙂
Men der er “de rigtige” = med lyserødt kød og “de forkerte” = med gulligt kød. Jeg plejer at skrabe en anelse skind af gennem plastikken. De forkerte smager nemlig ikke rigtigt; det fandt min datter og jeg ud af for mange år siden. For øvrigt købte jeg de fire dyre kartofler i en indvandrerbutik – man kunne slet ikke købe sødkartofler andre steder dengang.
Da kursen var 13,20 kr for mig, mødte jeg en amerikaner (ikke i Paris, men i Thy!); han levede som en anden greve i Tyskland, for han fik fire D-Mark for én dollar. De tider kommer amerikanerne sikkert aldrig til at opleve igen – og jeg heller ikke for den sags skyld, for nu har jeg fem personer, der skal have gaver (mindst) to gange om året. Forrige år sendte jeg julepakker som luftpost for 1300 kr til dem. Denne gang sendte jeg penge, og min datter købte gaverne for mig.
Elsebeth – Uhhh, nu bliver jeg helt i tvivl. Tror da, at alle de sweet potatos jeg spiste i New York i sidste uge var gule i kødet. Det er de eneste jeg kender – de smagte i hvert fald som de plejer. Hvordan er smagen anderledes i de lyserøde?
Kan sagtens forestille mig, at der må være noget mere økonomi i, at sende penge til USA istedet for gaver – altså det er jo lige før du kunne transportere dig selv derover for 1300 kr, så kunne du bare købe gaverne, når du nåede frem 😉
Forskellen er som på en rigtig god kartoffel og en rigtig kedelig én!
Det er ikke nok med, at jeg udelukkende køber rigtig dejlige gaver og ting i det hele taget, og at det er så dyrt at sende luftpost (forleden 650 kr), jeg har mistet flere lækre pakker, INDEN de skulle være ankommet til New York – altså hos postvæsenet i Danmark!!! Jeg taper dem fuldstændig til med bedste tape, og hvordan kunne en julepakke mon engang ankomme med bare 2 kg i, når jeg sendte og betalte for 10 kg (vægten var angivet fra mit posthus!). Det er med at formulere sig så neutralt som muligt på forsendelspapirerne, så indholdet ikke frister svage sjæle.
Forresten så er jeg meget irriteret over, at det ristede brød ALTID er blødt og gennemsølet af smeltet smør. Tænk om der fulgte en brik med smør med det sprøde brød! Men min svigersøn ææælsker sin store T-bone, når vi er ude at spise morgenmad.
Elsebeth – Hold da fast en historie. Vidste faktisk ikke, at der alligevel var så mange i Post Danmark, du burde sidde med røde ører nu. Lidt skræmmende at tænke på, faktisk. Nanvlig når man tænker på, at det indtil for ganske få år siden, var stort set umuligt at sende pakker med andre end Post Danmark. I dag findes der da i det mindste alternativer, omend Post Danmark stadig sidder rest solidt på markedet.
Til gengæld synes jeg ikke lige jeg kan nikke genkendende til det med det ristede brød. Jeg har altid kun fået ristet brød med smør ved siden af. Også når jeg har fået frensh toast. Gad vide, om det er noget egnsbestemt noget – altså det der med at søle brødet til i smeltet smør? Fx har min kæreste aldrig fået en portion løgringe nogen steder i USA, der var bare i nærheden af at være lige så gode, som dem han kunne få på ALLE restauranter i Florida – det siger han i hvert fald selv ;)…
Det her indlæg er straks gemt i min (alt for) lange liste over god inspiration til NY-tur. Læste i øvrigt din kommentar om hotel til Camilla, og der blev jeg lige lidt klogere – vidste ikke, at man kunne lave noter hos Expedia, men det er da ret smart 🙂
Piskeriset – Det bliver efterhånden sådan en lille 3-måneders tur I skal på 😉 Jeg tror faktisk, at kæresten ringer til Expedia, og så laver de noten på vores reservation – det plejer at være ham der tager sig af den slags 😀
… hvis vi havde råd, så ville det nu ikke være dårligt 😀
Piskeriset – Åh ja, sådan en 3-måneders rundrejse drømmer jeg også om engang imellem, men udover pengene, skal man jo også lige have noget der minder om orlov fra arbejde og sådan. Men jeg er helt sikker på, at det ville være en kæmpe oplevelse 🙂
Seriøst, hvor er det nogle skønne billeder! Aldrig været omkring DUMBO heller, men det skal jeg da helt sikkert på et tidspunkt. Problemet med NYC er jo bare, at der er så mange fantastiske steder, så det er et sted, man aldrig bliver færdig med at opleve 🙂 Du er en super guide!!!
C’est la vie – Årh, tak hvor er du sød 🙂 Problemet med New York er netop, at man aldrig bliver færdig. Hvilket vi også forsøger at forklare vores familier, når de griner af at vi tager afsted igen og igen, for de kan ikke forstå, at vi ikke vil prøve noget nyt. Men der er jo bare det ved det, at selvom man har været der masser af gange, så er der stadig helt enormt meget man aldrig har prøvet 🙂
Det der kedelig bløde brød har jeg fået i mindst 10 forskellige stater, så for mig er det USA-bestemt.
Elsebeth – Ja, det lyder godt nok som en lidt trist oplevelse. Så er jeg da glad for, at jeg kun har fået serveret helt almindelig ristet toastbrød 🙂 Og så har jeg forresten lige været inde og købe lidt søde kartofler, skal vist have en portion fritter her i weekenden, men bare i ovnen, ikke i frituren. Nu skal jeg huske at lægge mærke til, om de er gule eller røde indeni 🙂