Dette her er, uden sammenligning, de letteste, lækreste, bløde og luftige burgerboller jeg nogensinde har bagt. Så fik vi lige det på plads! 😉 Jeg kan rigtig godt lide hjemmebagte burgerboller, men jeg synes ofte, de har en tendens til at blive lidt for “bastante”, og man ender med at sidde og spise sig mæt i brød i stedet for i burger. Så da vi i aftes, skulle have gæster til hjemmegrillede burgere, besluttede jeg mig for, at nu skulle jeg rode samtlige gemmer igennem, og finde burgerbolle-opskriften over dem alle.
Jeg fandt nu ikke helt burgerbolleopskriften over dem alle, men det lykkedes mig af få den frembragt undervejs. I en en af mine håndskrevne kogebøger fandt jeg en opskrift på krydderboller der inspirerede. I en anden håndskreven kogebog fandt jeg endnu en krydderbolleopskrift. De to blev kombineret med en tredje opskrift, som rent faktisk var på burgerboller, og så nærmede jeg mig hastigt målet. Lidt kreativ tænkning og en hævemetode magen til den jeg bruger, når jeg bager hveder – og så var den der.
Det tager lidt tid at bage bollerne, men det meste af tiden skyldes nu hævning – det tager sin hævetid at lave lette og luftige boller. Jeg dryssede bollerne med nigella frø eller “jomfru i det grønne” inden de kom i ovnen. Ikke fordi jeg har noget imod sesamfrø, men nigella frø smager suverænt godt og giver altså brødet lidt mere karakter end sesam. Det er for øvrigt de samme frø, som ofte er drysset ovenpå tyrkiske fladbrød – mums.
Lette og luftige burgerboller.
12 stk.
1, 5 dl vand
1 dl mælk
30 gr smør
25 gr gær
1 tsk salt
45 gr sukker
1 æg
400 gr hvedemel
Lun vand og mælk og smelt smørret heri. Rør gæren ud i blandingen og tilsæt salt, sukker og ægget. Rør ingredienserne godt sammen, tilsæt melet og ælt til en blank og smidig dej. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. 45 minutter. Form dejen til en kugle og rul den ud på et meldrysset bord i ca. 1,5 cm’s tykkelse. Stik burgerboller ud med et stort glas. Læg bollerne på bagepladen og pres dem let flade. Sæt en bradepande i bunden af ovnen og hæld kogende vand i. Sæt pladen med burgerbollerne ind i ovnen (uden at tænde for varmen) og luk lågen. Lad dem hæve i ca. 1 time. Herefter vil bollerne være perfekt hævede, bløde og let bævrende. Tag bollerne og bradepanden med vand ud af ovnen igen og varm ovnen op – bradepanden skal ikke bruges mere. Pensl forsigtigt bollerne med lidt vand, måske er det nemmest, bare at fordele lidt vand på hver bolle med fingerspidserne. Drys med nigella frø eller jomfru i det grønne. Bag bollerne ved 200 grader i 8-10 minutter, til de er gyldne og gennembagte og afkøl dem på risten. De kan lunes eller ristes inden servering, men det er absolut ikke nødvendigt.
Mmm… De ser lækre ud.
Du tog ikke et billede af en bolle, der var skåret over?
Ulla – Jeg har desværre ikke et billede af en overskåret bolle. Vi havde jo gæster til burgere, så jeg tænkte desværre ikke lige på, at hive kameraet frem imens vi spiste 🙂
Men de er fyldt med små bitte lufthuller og ligner faktisk de købte ret meget. Jeg lover dig de er lækre 🙂
Mange hilsner fra
Anne.
De ser gode ud 🙂 Jeg tror vidst, at der skal skrives burger på madplanen for næste uge 🙂
Janne – Jeg lover dig de er gode, så du kan godt begynde at glæde dig. Jeg tror da også vi snart skal have burgere igen – det er altid lækkert 😀
Mange hilsner fra
Anne.
Anne, for længe siden læste jeg på en amerikansk blog, hvordan man på en smart måde kan få ovnen til at virke som et raskeskab. Tænd for lyset i ovnen og sæt en skål eller bradepanden med kogende vand ind. Det er en metode, jeg bruger til hævning af brød, inden de skal bages. Så afgiver din pære i ovnen ikke helt vildt meget varme – det gør visse nye smarte pærer nemlig – skulle du prøve også at tænde lyset næste gang – det bidrager lige til at temperaturen bliver ca. 40°-45°.
Elsebeth
Elsebeth – Tak for din gode idé. Desværre tror jeg, at min ovn er så ny, at den ikke fungerer på helt samme måde, som den du beskriver. Vi fik jo nyt køkken sidste år, da vi købte hus og satte det hele i stand, så jeg er bange for, at min splinternye ovn ikke kan bruges?
Når det fungerer med at hæve burgerbollerne uden ekstra varme fra lampen i ovnen, skulle du prøve samme metode, næste gang du hæver brød. I mine øjne er det bare nummer ET! Jeg kan ikke lukke for spjældet i min ovn, men kan du det i din, bliver fugten jo derinde.
Uhhh, jamen det gør jeg sandelig i forvejen. Altså det med at hæve brødet på samme måde som i et raskeskab. Jeg lærte jo en del tricks, i de 10 år jeg var ansat i diverse bagerier 🙂 Men jeg ved ikke, om der er noget spjæld jeg kan åbne og lukke for i min ovn, det må jeg lige ha undersøgt 🙂
Hej. Jeg er helt enig med dig i, at hjemmebagets burgerboller meget ofte er for bastante, så en opskrift på lette boller lyder godt. Der er et enkelt sted i din opskrift, hvor jeg er lidt usikker på fremgangsmåden, nemlig selve bagningen. Skal bradepanden med vand forblive i ovnen under bagning, eller slå den tages ud inden.
Jan – Uhhh, det beklager jeg – jeg kan godt se der mangler lidt info 😀 Jeg opdaterer det lige i opskriften. Både boller og bradepande med vand tages ud af ovnen, når hævetiden er overstået. Herefter varmes ovnen op og bollerne sættes ind igen. Bradepanden med vand skal ikke bruges mere 🙂
Mange hilsner fra
Anne.
Dine burgerboller ser dejlige ud… Jeg har nu lavet dem 2 gange og får desværre
kun en meget flad bolle ud af det… Smagen fejler ingenting, kun højde og drøjde…
Rikke – Hmmm, kan det tænkes, at du laver dem for store? Altså jeg ved godt, at jeg skrev at bollerne skulle stikkes ud med et stort glas, men det jeg bruger er vel 5-6 cm i diameter. Det kan være jeg skal skrive det i opskriften i stedet for. Alternativt, kan du måske også rulle dejen lidt tykkere ud – det jo også lidt at sige, når det kommer til det endelige resultat. Du skal dog lige være opmærksom på, at bagetiden kan være forlænget, hvis det bliver tykkere. Bank evt. bollerne under bunden. Lyder det hult er de færdige 🙂
Håber det lykkes af få nogle fine, høje burgerboller – godt det ikke er smagen den var gal med 😉
hmmm sikke man bliver helt sulten af af kigge på dem:D jeg har tænkt på at lave dem her på lørdag da min mor er på arbejde og jeg skal lave mad med min kæreste 🙂 men jeg tænkte på bøfferne har i nogen ide til at pifte den op, de har en tendens til at være lidt for kedelige:)
Sarah – Måske svaret kommer lidt sent, men jeg er først lige kommet hjem fra New York i dag 🙂 Normalt ælter jeg farsen med lidt salt, på den måde “klistrer” kødet bedre sammen og man kan dermed banke bøfferne meget flade, så de ikke trækker sig alt for meget sammen under stegningen. Desuden smager det godt at tilsætte diverse friskhakkede krydderurter, lidt friskpresset hvidløg eller forskellige slags grillkrydderier, chili og revet ost til farsen.
Mange hilsner fra
Anne.
Hej Anne, det er helt i orden det er først her på lørdag vi skal til at eksperimenterer 😉 men jeg vil prøve dit forslag med frisk presset hvidløg og andet krydderi 🙂
ps. håber du havde en god tur til NY
Sarah – Det var godt, så var jeg ikke håbløst bagud 😉 Håber de spicy bøffer vil falde I Jeres smag 🙂
Og mange tak – vi havde en helt fantastisk tur 🙂
Mange hilsner fra
Anne.
Hej :)! Har du brugt tør gør eller frisk til det her? Har nemlig kun tør gær her hjemme
Sara – Hejsa 🙂
Jeg bruger stort set kun frisk gær – har aldrig rigtig fået taget mig sammen til at finde ud af forskellen på tørgær og almindelig, men hvis du er vant til at bage med tørgær og ved om der er forskel mht mængde og lign, så tror jeg sagtens du kan bruge det 🙂
tak for en super god opskrift endelig en god, lækker luftig burgerbolle. Jeg valgte så istedet, at bruge speltmelt og kom lidt kerner i også med succes. stadig lækre og luftige
Annemette – Mange tak, jeg er også rigtig glad for opskriften. Dog tror jeg også, jeg sagtens kunne finde på at bruge dit forslag og gøre dem lidt grovere en anden gang – især når du har fået et godt resultat 🙂
Juhuu… Tusind tak! Endelig lykkedes det at finde en perfekt opskrift på burgerboller a la dem man køber sig til og som ikke bliver bombastiske som du selv skrev.
Har bagt dem og det gik rigtig godt. Jeg trykkede først ud med en udstikker på 7,5 i diameter, synes de blev noget små, så tog resten af dejen og lavede nogen i noget større, Bare formet i hænderne trykket flade – det var så inden de blev sat til hævning! Endte med en hel del i perfekt størrelse (dem med udstikkeren) og så nogle på størrelse med franskbrød 😉
I skriver at I bruger hævemetoden til andet slags brød, kan det bruges til alle mulige slags boller og franskbrød?
P.S. Jeg tog et billede af en der var skåret over, hvis du ønsker et sådant.
Mie – Hvor er det bare fantastisk, når en læser vender tilbage og skriver om et projekt der er lykkedes, også selvom nogle af burgerbollerne fik størrelse som små franskbrød 😉 Jeg bruger samme hævemetode til hveder og pølsehorn, dem kan du også finde opskrift på inde på bloggen, samt boller der gerne må være lidt bløde og saftige i det, fx juleboller og krydderboller. Jeg vil rigtig gerne se et billede af den overskårne burgerboller – du kan evt. sende det til min mail madenimitliv@hotmail.com
Mange hilsner fra
Anne.
Hej Anne
Din opskrift ser jo god ud og er godt rost 🙂 Jeg vil lave dem til et Super Bowl arrangement i morgen nat, men har ikke tid til at lave dem i morgen (med nyfødt datter og ombygning af bryggers i hjemmet) Tror du de arter sig til at bliver laver i dag og varmet let i ovnen i morgen nat? Er bange for at de bliver hårde eller tørre, hvis jeg venter for længe med at bruge dem. Nogle erfaringer med dette? 🙂
Rasmus – Jeg har ikke selv prøvet at genopvarme bollerne, men omvendt kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre at bage dem i dag og varme dem i morgen nat. Burgerbollerne får jo lidt samme konsistens som købte boller eller krydderboller og dem kan man jo opvarme uden de store problemer, så jeg er sikker på at det nok skal gå.
Håber I får en rigtig hyggelig aften/nat – her kommer den vist til at stå på finger food og snacks 🙂
Mange tak for det hurtige svar 🙂 Jeg går i krig med det og håber på det bedste 😉 Burgerne er ‘kun’ som en start. Den står selfølgelig på masser af andre lækkerier gennem hele natten. fx. er jeg pt igang med at marinere kylle underlår og vinger som skal serveres snævert omkring halftime 😉
Hej igen. Er det meningen at med “glat og smidig dej” du mener at den ikke skal være så “fast” som traditionel bolledej? Jeg mener, at lige nu er min dej så klisteret at jag ikke kan bearbejde den, uden at få meget klistret finger 😉 Jeg har allerede prøvet at tilsætte lidt mere mel, men er også bange for at tilsætte så meget, at de så ender med at være “tunge” Det skal siges at jeg ofte bager. Generelt er min dej bare ikke så klistret som denne pt er. Derfor min bekymring.
Rasmus – Beklager det lidt sene svar, men jeg er lige vendt hjem fra en dagstur til Tyskland. Umiddelbart sker der ikke noget ved, at tilsætte lidt mere mel. Dejen skal være til at arbejde med, uden at man bliver helt klistret ind – det er i øvrigt for en stor dels vedkommende hævemetoden med damp, der gør bollerne luftige og lette, så lidt ekstra mel burde ikke skade 🙂
Hej Jeg har netop lavet denne opskrift på burgerboller. Må da nok lige ha lov at sige Hold da op hvor er de bare super gode. Jeg kommer virkelig aldrig mere til at servere de købte fra supermarkedet længere.
Så tusind mange tak for den ganske fantastiske opskrift.
Mange venlige hilsner Janni.
Janni – Hvor er det bare dejligt at høre 🙂 Jeg er også selv ret glad for opskriften – dejligt at kunne bage hjemmebagte burgerboller, der ikke er så tunge, at de kan forveksles med teboller – som også er skønne, bevares, men hver ting til sin tid 😉
Mange hilsner fra
Anne.
Har nu prøvet at lave dejen, den hæver lige nu i ovnen 🙂
Har måtte tilsætte en del mere mel da den blev ekstremt klistret og ikke til at arbejde med?
Håber de bliver gode alligevel 🙂
Tina – De skal nok blive gode. Der er jo lidt forskel på, hvor meget mel en dej kan trække. Nogle gange er æggene lidt større, andre gange får man helt en lille bitte smule mere vand i skålen og andre gange er det bare luftfugtighed der kan afgøre det. Det er derfor, at man ikke bare stoler blindt på opskriften, men føler efter, og føles dejen for våd, så skal der lidt mere mel i 🙂
Det er de bedste burgerboller jeg nogensinde har lavet. Bruger fra nu af ALDRIG andre opskrifter
Jeanette – Uhhh, hvor er jeg glad for, at du kunne bruge opskriften og det færdige resultat. Der er nemlig ikke noget, der slår hjemmelavede burgerboller, men de må endelig ikke være for tunge i det 🙂
Er der nogen der har erfaring med at lave dem dagen før de skal bruges ? Dette bliver de vel ikke tørre af ? 🙂
Trine – Jeg har faktisk ikke prøvet, at bage dem dagen før de skulle bruges, men umiddelbart kan jeg ikke se problemer i det – pak dem evt. i en plasticpose. Man rister jo gerne købte burgerboller, inden man spiser dem, så det kan man vel også gøre med disse 🙂
Tak for svar 🙂
Hejsa!
Jeg har netop iaften bagt og serveret disse burger boller til min kæreste og svoger – og vi var alle tre enige om, at det var de bedste vi har smagt:-)
Så mange tak fordi du har delt opskriften;-)
God påske
Anne Elisabeth – Mange tak for din ros til opskriften. Jeg synes også selv, de blev ret vellykkede og så er jeg vild med, at de er så lette og luftige, modsat mange andre burgerboller, som jeg har bagt i tidens løb, der blev sådan lidt tætte, tunge og “hjemmelavede” i det 😀
God påske til dig 🙂
Mange hilsner fra
Anne.
De er bagt og smagt -og godkendt!
Sikken dejlig blød dej og sikke et dejligt luftigt resultat.
Tak for du delte opskriften:-)
Mari – Det lyder godt – vi er også vilde med burgerbollerne herhjemme. De er simpelthen meget bedre end de købte 🙂
Har bagt dem, de er perfekte,
Jeanetta – Det lyder godt. Jeg drømmer altid lidt om burgere, når mine læsere skriver, at de har prøvet opskriften på burgerboller og at den var god 😉
Hej fik dine burgerboller hos en ven, blev bare nødt til at prøve og lave dem da jeg kom hjem. Hold da op de er gode, også dagen efter, vi spiser dem som boller med pålæg eller ost. Er perfekt sammen med en god hjemmelavet skinkesalat.
Anja – Hvor er det dejligt at høre, at burgerbollerne har fået endnu en fan – jeg er også selv ret glad for den opskrift og bager aldrig andre. De slår de købte med mange længder 🙂
Mange hilsner fra
Anne.
Endelig!!! Her har jeg i årevis lavet betonboller -indtil i dag! De blev en succes! Tak! 🙂
Liv – Velbekomme 🙂 Vi skal vist også snart have en portion burgere igen 🙂
Mange hilsner fra
Anne.
Er der nogen der har haft held med at fryse dem, og optø i ovn? Skal servere pulled pork burgere for 50 mennesker til frokost, så kan ikke nå at bage på dagen…
Julie – Jeg selv har ikke prøvet at fryse og optø dem, men kan ikke se, at der skulle være problemer. Giv dem evt. lige et par minutter mindre i ovnen, når du bager dem, så de ikke bliver alt for mørke og så tror jeg, at de er lige til at lune. Nu er din besked i hvert fald lagt herinde og så kan vi se, om der er andre der reagerer på den 🙂
Hej Anne
Er de også gode, hvis man bager dem dagen før? Eller blir de tørre?
Knus Pauline
Pauline – Jeg tror sagtens, du kan bage dem dagen før. Så kan du evt. lige lune dem lidt inden servering, ligesom man gør med købte burgerboller 🙂
Mange hilsner fra
Anne.
Tak 🙂
Hej Anne
Tak for en rigtig god opskrift. Troede ikke rigtig på, at de ikke ville blive lidt ligesom en alm. fødselsdagsbolle ?
Undskyld jeg tvivlede ? Har nu prøvet at bage dem og de bliver jo bedre end dem man køber. Jeg har prøvet efterfølgende, at spise burgere med købte boller, men nu er de ikke gode nok. Så jeg har bagt nogle til fryseren, til at bruge i en snæver vending.
Så igen et stort tak.
Jane – Hahahah, ja velbekomme da og tak for din hilsen 🙂 Jeg tror egentlig, at det hele sidder i hævemetoden – dampen gør altså et eller andet for dejen som bevirker, at det netop ikke bliver som en fødselsdagsbolle. Jeg bruger i øvrigt samme teknik til pølsebrød og så varme hveder, når den tid kommer 😀
Tak for svar ☺️
Ja jeg må hellere prøve pølsebrød og hveder også. Lige nu skal jeg igang med “dine lette og luftige pølsehorn”.
Ved du om man kan bruge den hævemetode til alle gærdeje?
Dog skal pølsehornene i dag være lige efter din opskrift. Det er dog en fantastisk god blog du har. Men hold fast hvor må den tage meget af din tid ? ??
Jane – Man kan faktisk bruge hævemetoden til rigtig mange slags gærdej – dog skal man være opmærksom på, at det færdige resultat bliver ret luftigt i det – ligesom burgerbollerne, så man skal kun bruge metoden, hvis man ønsker et færdigt resultat a la krydderboller, pølsebrød og lignende 🙂 Mht. pølsehornene, så håber jeg de falder I din smag – herhjemme er vi i hvert fald ret vilde med dem. Bloggen tager temmelig meget tid, men omvendt så er madlavning jo også en slags hobby for mig og mad skal vi jo have under alle omstændigheder – jeg samler ikke på frimærker eller går til håndbold – jeg blogger 😀 😀 😀
Hej Anne
Nu har jeg lavet bollerne en del gange,og jeg laver dobbelt portion, men hver gang får jeg “kun” 18 boller ud af det. Du skriver 12 for en portion, jeg udstikker med glas og dejen er ca 11/2 cm, bollerne bliver fine, men undrer mig bare.
Anja – Når du “kun” får 18 boller ud af portionen, kan det så måske skyldes, at du bruger et glas til at stikke dejen ud med, som er lidt større end mit? Mine burgerboller er ikke kæmpe store, for på den måde kan man spises mange flere burgere 😀 😀
Tak for en super nem opskrift på de lækreste bløde og sprøde burgerboller ☺ Jeg lavede dobbelt portion og fik 34 boller ud af det. Næste gang vilje udstikke med en lidt større form, og sætte den knapt så tæt på bagepladen . Nu skal de i fryseren og bruges næste uge til 12 sultne knægte til 19 års fødselsdag.
Anette – Åhhhhhhh jeg tror, du bliver noget så populær, når de unge herrer kommer til en omgang hjemmelavede burgerboller 😀
Tak for dine søde kommentar og rigtig god dag 😀
Måtte igang igen, da hunden lige ville prøvesmage bollerne som stod til afkøling på køkkenbordet ?Forsøgte igen med dobbelt portion, og derudaf blev 15 burgerboller og 4 chokoladeboller ?Nu vil jeg holde bedre øje med dem OG hunden ?
Anette – Haha, lyder som om at Jeres hund har en rigtig god smag 😉 God ide også at bruge nogle af bollerne til chokoladeboller – det skal jeg huske. Det er jo ikke altid, at man lige har brug for en helt masse burgerboller 😀
TAK for din fantastiske opskrift! Den er indskrevet bogen med favoritopskrifter og jeg er da helt færdig med at købe burgerbollerne☺
Mvh Gunilla
Gunilla – Tak for din søde besked, jeg er glad for, at opskriften er faldet i god jord – det er også en af de mest populære på bloggen 😀
Hej. Glæder mig til at bage og især smage de luftige burger boller . Et spørgsmål . Er det alm ovn eller kan man bruge varmluft ovn??? Skal bage 60-70 stk ?
Farmor – Jeg bruger begge dele og jeg synes, det skifter lidt fra ovn til ovn, hvad der er mest hensigtsmæssigt at bruge. Det er de færreste ovne, der er ens og man kender for det meste selv til sin egen ovns små styrker og svagheder – fx har mine forældre en ovn, hvor bagetiden nærmest skal halveres, hvis der bruges varmluft, imens min egen (ret nye) ovn har tendens til at bage en smule skævt ved varmluft. Men hvis ellers man har styr på, om der er en bageplade, der lige skal vendes halvejs igennem bagetiden, for at undgå mørkebrune boller eller lign, så ville jeg bare gå til den med varmluften, når det nu er så mange boller du skal i gang med 🙂
Rigtig god weekend.
Hold da op hvor er de lækkere ? Prøvede begge dele alm ovn og varmluft . Bliver bedst i alm ovn .. Aldrig mere købe burgerboller . Og sat din blog i farvorit ?? god weekend
Farmor – Det glæder mig, at bollerne blev en succes – du er ikke den første, der har skrevet tilbage, at de var færdige med de købte burgerboller, efter at have prøvet disse 😀
Rigtig god weekend til dig 😀
Hej!
Jeg er så spændt på bollerne! Sidder netop og venter på, at de hæver færdig de første 45 min.
Spørgsmål:
Du slår dejen ned/ælter den efter hævningen, ikke? Altså inden den formes til en kugle og rulles ud.
Mvh Sheila
Sheila – Jojo, jeg slår dejen ned og ælter den let igennem, efter den har hævet første gang og inden jeg former bollerne. Håber de falder i Jeres smag 😀
Hvorfor mon mine boller bliver flade med en jævn flad overflade, kompakte og tunge og med en tykkelse på kun 2,5 cm?
Jeg synes jeg følger opskriften nøje og har læst råd til glas/udstikker størrelse mv.
PS er begejstret for din blog og madopskrifter
Nanna – Uhhh, det kan være svært at sige, men nogle gange bliver bagværk fladt, hvis det hæver for længe og dermed overhæver, så gæren ikke kan strækkes længere og dermed “taber pusten”. Hævetider varierer jo efter hvor koldt eller varmt, der er i et lokale, så prøv evt. at forkorte bagetiden lidt. Og så håber jeg, at det lykkes 😀
Ville prøve denne opskrift idag, alt gik fint indtil jeg skulle tænde min ovn efter at bollerne og vandet havde stået derinde en time. Åbenbart så er dampen nået et sted hen hvor den ikke skulle være for nu slår min ovn relæet fra hver gang jeg tænder den. Så ingen burgerboller men højst sandsynligt en ny ovn. Ovnen har nogle år på bagen så den trængte nok til en udskiftning, men havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at damp ville dræbe den.
Trine – Hold da op – det lyder da helt vildt. Jeg tænker, at det måske ikke kun er pga damp, at ovnen er stået af – i hvert fald vælter der pænt meget damp ud af min ovn, når jeg bager kartofler, grønsager eller andre vandholdige ting derinde – meget mere end når jeg bare hæver ved damp – men hvis du siger, at ovnen efterhånden har nogle år på bagen, så har den måske bare ikke kunnet mere. Håber under alle omstændigheder, at du får en ny, lækker ovn 🙂
De ser vildt lækre ud 🙂
Jeg har lige taget dem ud af ovnen efter hævning. De var flotte da jeg tog dem ud, men nu synger de sammen. Er spændt på, om de hæver igen når de kommer i den varme ovn om et kvarters tid.
Tak for en herlig hjemmeside, jeg bruger mange af dine opskrifter og er endnu ikke blevet skuffet 🙂
Kirsten – Altså nu ved jeg jo ikke hvor meget dine burgerboller er sunket sammen, men herhjemme synes vi ikke, at burgerboller skal være lige så høje som fx fødselsdagsboller, så jeg laver dem med vilje ret flade – ellers kan vi ikke bide over burgeren 🙂 Håber at det blev en succes 😀