Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Sprøde og gyldne havregrynskager…

12 kommentarer
Småkager og Cookies
Gå direkte til opskriften

Mortens mor havde en dåse af de lækreste, gyldne og fristende havregrynskager med til os for nyligt, da hun var hernede for at fejre Mortens fødselsdag. Hvem kan lige stå for den slags? Jeg kan i hvert fald ikke. Jeg har altid været vild med småkager og elsker at få et par stykker til teen om eftermiddagen eller aftenen. Derfor gik der heller ikke mange dage, før dåsen var tom, og jeg var nødt til at ringe til svigermor og få opskriften. Og den var faktisk overraskende simpel. Så nu har jeg selv bagt en stor portion havregrynskager.

Se også – Vancouversmåkager I Kokossmåkager I Specier

Nem opskrift på havregrynskager.

Opskriften på havregrynskagerne stammer fra Mortens mormor og den består af bare 5 ingredienser. Smør, sukker, havregryn, æg og lidt bagepulver. Der er altså tale om en småkage helt uden mel. Hvilket jo altid er rart at have i baghånden, hvis behovet skulle opstå.

Og selvom der i tidens løb er blevet eksperimenteret med både at tilsætte citronskal, appelsinskal og vanilje til dejen, så skulle den helt enkle udgave altså stadig være den bedste. Dog kan man uden problemer gøre kagen en smule mere avanceret ved at lægge 2 havregrynskager sammen om en klat smørcreme og dyppe den ene halvdel i smeltet, mørk chokolade. Præcis som de havregrynskager vi kender fra bagerbutikkerne. Men så kan det vel dårligt kaldes for en småkage længere.

3,93 fra 13 stemmer

Havregrynskager

Bagetid10 minutter
Samlet tid30 minutter
Antal: 75 stk

Ingredienser

  • 150 gr smeltet smør
  • 200 gr havregryn
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 æg
  • 250 gr sukker

Fremgangsmåde

  • Kom smeltet smør, havregryn og bagepulver i en skål og rør det sammen.
  • Kom æg og sukker i en anden skål og pisk det til en luftig æggesnaps.
  • Vend havregrynsblandingen i æggesnapsen.
  • Med en teske sættes dejen i klatter med god afstand på bageplader beklædt med bagepapir. Det er vigtigt, at klatterne ikke bliver for store, da kagerne flyder ud under bagningen.
  • Bag kagerne ved 180 °C (varmluft) i 8-10 minutter, indtil de er gyldne i kanten og lysebrune. Kagerne hæver let op under bagningen, og når de falder sammen igen, er de færdige.
  • Lad de varme havregrynskager afkøle let på bagepladen, inden de flyttes over på bageristen, hvor de afkøles.
  • Opbevar havregrynskagerne i en lufttæt dåse. De kan holde sig i 2-3 uger. Kagerne er ikke fryseegnede.
Subscribe
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Hvadskalvibage/Mette
10 år siden

Kærsten elsker havregrynssmåkager, så måske han skal forkæles med dem meget snart 🙂

Anita
10 år siden

Hejsa. Glæder mig til selv at prøve og bage disse lækre kager. Jeg har nemlig smagt dem hos en veninde, og blev total forelsket i dem 😉
Men mit spørgsmål er bare lige…??
Hvor mange stk. bliver der ud af denne potion???

CRH
8 år siden

Måske lidt mindre sukker.

Helle
8 år siden

Har liiige bagt dem i forgårs…
Da jeg så din opskrift, fik jeg straks lyst til at afprøve dem. Grundet appelsinen 🙂
og jeg blev ikke skuffet. Mums de smager godt (det må blive en af julens småkagetraditioner – tror liiige jeg vil forsøge mig med at fordoble appelsinerne – elsker appelsin 😉 )

Lill
7 år siden

kan man med fordel spare på sukkeret

Sigrid
4 år siden

Hvor længe kan de holde sig i kagedåse?