Sådan tog vores have sig ud for nogle måneder siden. Men det er i allerhøjeste grad fortid nu, for som jeg har omtalt i diverse forgående indlæg, så er der blevet arbejdet hårdt på at spolere den i de sidste par uger. Det skal jo som bekendt være skidt, før det kan blive godt.
Vores hus havde jo været udlejet siden 1953, da vi købte det. Det betød, at der havde siddet en ejer i Nordjylland, som stort set var ligeglad med, hvordan huset og haven så ud, samt hvordan de forskellige lejere indrettede sig.
En af de ting der har generet mig, lige siden vi flyttede ind var garagen. Af en eller anden mærkelig årsag, var den placeret midt på grunden. Ikke i det ene hjørne eller det andet hjørne – heller ikke i nærheden af huset, men lige midt i det hele. Desuden var den simpelthen, det værste klamphuggeri jeg har set længe. Muligvis meget fin at se på oppe fra huset, men når man kom tættere på, opdagede man, at den var vind og skæv og lavet af alle mulige uens genbrugsmaterialer, forskellige slags vinduer og som toppen på kransekagen, var der det nydeligste asbesttag. Vidunderet var desuden slået sammen, med noget der lignede i omegnen af 10.000 søm, men det er synd af sige, at de holdt sammen på skidtet, da vi først gik i gang med at vælte det.
I haven var der desuden en form for tilgroet dam, lavet ved at grave et kar fra et mejeri ned i jorden. Karret havde tidligere fungeret som trug for køerne, der gik i engen, inden der blev lavet sø og da det havde udtjent sin værnepligt som drikkekar, mente de der boede i huset på det tidspunkt, at det kunne de da bruge i haven. Udover vand var karret fyldt med vandplanter, der ikke var blevet passet og som derfor havde vokset sig til én stor sammenplantning, med et mål der svarede til karrets. Nedenunder boltrede frøerne sig lystigt.
Jeg må jo nok indrømme, at jeg er af den opfattelse, at når man har en å løbende gennem det bageste af haven nede bag garagen, og desuden har en sø på den anden side af stien, så kan jeg ikke se nogen grund til at anlægge kunstigt vand i haven og slet ikke i et udtjent, rustfrit stålkar fra et mejeri, så jeg havde ikke de store betænkeligheder ved at lade baljen aflive og hullet fylde med jord.
Desuden blev hele højre side af vores hæk jævnet med jorden og stubbene gravet op. Jeg ved ikke, hvad hækken oprindeligt har bestået af, men da vi gravede den op, var der tjørn, liguster, roser, ribs, hassel, ask, kristjørn, ahorn og lidt pil. Nogle af stubbene var hele træer, i hvert fald dem der ikke var fulde af råddenskab, men i det hele taget er der meget, der tyder på, at den hæk har stået i minimum 50 år, så lidt udskiftning er nok på sin plads nu.
Og endelig kom så turen til den berygtede garage. Bygget på jernbanesveller, brædder, stolper, beton og andet godt. Det tog os ca. 5 timer lørdag og små 3 timer søndag, men så var hele redeligheden også jævnet med jorden og kørt væk.
Og nu ser vores grund altså sådan her ud, men omvendt så kan det jo kun gå fremad herfra. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme videre og allerede i denne her uge, ankommer der et ordenligt lag muld, som vi skal have fordelt i hele haven, så den kan blive fint jævnet ud, inden vi går i gang med at så græs. Desuden er der planer for den nye carport, samt hækplantning og fliselægning, men det kommer alt sammen med tiden 😀
Det må jeg nok sige – nu har I snart en beliggenhed/udsigt, der kan måle sig med min brors sommerhus 🙂 Jeg var slet ikke klar over, at jeres hus lå på sådan et dejligt sted – et stenkast fra vand! Heldigt det ikke var naboens “bygning”, der skæmmede – han kunne måske have været sværere at overtale.
Jeg har det sådan, at når først planen er klar, kan jeg sagtens vente – kommer råd, kommer tid 🙂
Elsebeth – Jaaaa, det er ikke så ringe endda 😉 Jeg er jo født her i området og da jeg var lille, var der eng, der hvor der nu er sø, så der legede vi om sommeren og der gik også køer. Til gengæld blev engene oversvømmet hvert eneste efterår, når der kom regn og sådan fortsatte det henover vinteren og foråret, så faktisk stod vi på skøjter derude, når vandet frøs til. Da jeg blev ældre, tog det ligesom længere og længere tid for vandet, at trække sig tilbage om sommeren, og desuden var de beboere der boede meget tæt på engen træt af oversvømmelser i haven, så kommunen tog konsekvensen og lavede et pumpesystem og pumpede vand ind i engen ude fra åen – vi bor jo lige ud til Vejle ådal, så der nu er “oversvømmet” året rundt. Køerne bor her stadig, men de er lige rykket 100 m længere væk til en anden eng, så vi kan stadig høre dem om morgenen – det er lidt hyggeligt. Lige bagved huset ligger der en skov, så hele “projektet” blev lavet om til fugle og naturreservat med en fin sti rundt om søen og udkigstårn til fuglekiggere, så nu hedder det Kongens Kær. Til gengæld kan vi jo stadig stå på skøjter ude på søen om vinteren, så det er jo lidt hyggeligt 🙂