Pastasalat med kylling, bacon og grønt…

41 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Fjerkræ, Hovedretter, Lette retter, Madpakkehits, Opskrifter, Pastaretter - opskrifter med pasta, Salater - Alle mine bedste salater, Svinekød
Gå direkte til opskriften

Som nogle måske kan huske, så bloggede jeg for en god måneds tid siden om en cremet pastasalat med bacon, som Morten og jeg havde fået serveret hos et vennepar. Det var altså en virkelig god pastasalat, så forleden dag lavede jeg den endnu engang, om end jeg endte med at få lavet en del om på opskriften, inden salaten var færdig. Det blev således til en cremet pastasalat med kylling, bacon og grønt.

Først om fremmest bruger som regel fuldkornspasta til pastasalater. Det indeholder mange flere kostfibre, hvilket betyder at det mætter i meget længere tid, men derudover synes jeg altså også, at det smager rigtig godt. Der er ligesom lidt mere at tygge på sammenlignet med almindelig, hvid pasta. Omvendt er der så også tidspunkter, hvor jeg aldrig kunne drømme om at bruge fuldkornspasta, fx skal en spaghetti carbonara bare være med almindelig hvid pasta, i hvert fald efter min mening. Men både lasagne og spaghetti bolognaise kan jeg rigtig godt lide med fuldkornspasta. Denne her pastasalat blev derfor også lavet med fuldkornspasta og jeg synes selv, det fungerer rigtig godt og giver en god fylde til salaten.

Udover fuldkornspasta tilføjede jeg også lidt flere grønsager til salaten i stedet for blot at nøjes med de foreskrevne majs, ærter og løg. Der kom således både broccoli i små buketter og peberfrugt i skålen og da jeg nu var i gang, syntes jeg lige så godt, jeg kunne tilsætte lidt stegt kylling i små tern. Som sagt så gjort og det endte med at blive en meget lækker og mættende pastasalat med smæk på smagen og lidt ekstra fokus på sundheden, på trods af baconstykkerne.

Vi spiste stort set det hele til aftensmad. Resten gemte vi til frokost dagen efter, hvor salaten var lige så god, så det kan den altså også bruges til, hvis man er træt af 4 halve med leverpostej i madkassen. Og pastasalaten er selvfølgelig også oplagt at tage med på stranden eller skovturen på en varm sommerdag.

4.53 fra 21 stemmer

Pastasalat med kylling og bacon

Samlet tid30 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 350 gr pastaskruer eller penne (gerne fuldkornspasta)
  • 200 gr broccolibuketter
  • 1 rød peberfrugt (skåret i små tern)
  • 250 gr ærter
  • 1 ds majs
  • 1 rødløg (finthakket)
  • 2 stk stegt kyllingebryst (skåret i mindre tern)
  • 1 pk bacon i tern (ristet på panden)

Dressing

  • ½ liter creme fraiche
  • 3 spsk citronsaft
  • 3 tsk sennep (gerne sød sennep)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 3 tsk tørret dild
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk groft salt
  • peber

Fremgangsmåde

  • Kog pastaen efter anvisningen på pakken og afdryp den. 
  • Bland pasta, broccolibuketter, peberfrugt, ærter, majs, løg, kyllingetern og bacon i en skål. 
  • Rør dressingen sammen og smag den til, inden den vendes sammen med salaten. Lad pastasalaten trække på køl, gerne et par timer.
  • Inden servering røres salaten grundigt rundt. Server evt. med groft brød.
41 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Sarah
8 år siden

Åhhh den ser godt nok lækker ud. Spiser ellers aldrig pasta, men efter jeg igen er blevet gravid, så har jeg den vildeste pasta craving, og der bliver kørt pasta ind i gode mængder :). Så skal helt bestemt lave denne her en af dagene…..

Hilsen Sarah

Sarah
8 år siden

Skal handle ind til den i dag, og glæder mig vildt til at sætte tænderne i den :). Og tak, det er nr. 4 vi venter og selvom alle omkring tænker nåååå ja 4, og er lidt ligeglade, hvis man kan kalde det det, så er det altså lige stort hver gang 🙂

Kh Sarah

Sysleren
8 år siden

Dine betragtninger om, hvornår der skal bruges almindelig pasta og hvornår fuldkornsudgaven er bedre passer ret godt til mine. Jeg ved ikke helt, hvad der er afgørende, men måske er det rettens farve og smagens dybde? I hvert fald er jeg helt enig i, at bolognaise er rigtig godt med fuldkornspasta. Jeg kunne til gengæld ikke finde på at bruge fuldkorn til fiskeretter.

Anne
1 år siden

5 stars
Uh ha, den er god. Jeg lavede den med ærter, majs og rød peberfrugt . Den smager himmelsk. Jeg havde ikke nok groft pasta, så jeg tog halvt af hvert(hvid og grov. Det fungerer udmærket. Det er en stor portion, så jeg havde nok til 2 dage til 2 Pers. + frokost til en.
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver den.

Lea
7 år siden

Jeg lavede den her idag med soyabønne pasta da jeg ikke kan tåle pasta og så brugte jeg skyr i stedet for creme fraice da det er noget jeg altid har neutral skyr (: og det var enormt lækkert!! Altså virkelig meget er glad for jeg fandt opskriften nu har jeg frokost til de næste par dage hehe 😀

Annette
6 år siden

Hej, er netop i gang med at lave pastasalat, som skal bruges imorgen og googlede lige efter inspiration – jeg troede, det lyse var feta og nu har jeg fået den “fixe” idé, at det vil jeg prøve til min – kan serveres ved siden af sammen med de peanuts, jeg også plejer at ha’ ved siden af.

Hans Chr. Dyhr
6 år siden

Inden jeg gaar I gang med at lave denne ret har jeg et par spoergsmaal. Skal de frosne aerter Ikke foerst koges et minut / blancheres. Og skal broccolierne Ikke ogsaa koges et minut eller to? Med venlig hilsen. Hans

Line
6 år siden

– og hvad med ærterne, ? Har frosne. Men hvordan tøer jeg dem op bedst ?
– og hvor mange personer /pastasalat er der til? Mht. dressingen. Skal bruge en portion til 15-20 personer. Men der er også en anden slags pasta og kartoffel salat.
Undskyld de mange spørgsmål, men du lyder til at hsve styr på din pasta og jeg GLÆDER mig til at prøve den

Jonas Tang
6 år siden

Hej Anne,
Skal efter jeg har fået fri fra skole handle ind. Kan man godt bruge hvid pasta i stedet?
Jonas ?

Karin
6 år siden

I dag har jeg lavet din gode og nemme pastasalad, den kan virkelig anbefales.

Tina
6 år siden

Hvor mange personer er din opskrift til? Jeg er blevet sat til at lave pastasalat til en familiekomsammen hvor aller har noget med:-)

Tiana
6 år siden

Skal kyllingen steges på pande eller ovn?

Louise
5 år siden

Hejsa!
Har fået anbefalet denne lækre pastasalat af nogle venner, og er helt klar på at prøve den af. Ville dog bare lige høre, hvor mange personer den ca er til? ☺️

Pernille
5 år siden

Kan den mon fryses til madpakker? 😀

Birgir Fonsdal Kass
4 år siden

best er at lave dressingen aftenen før eller tidligt om morgenen/dagen! Sådan at den kan rigtig trække smakken ud af de forskellige krydderier etc!
ellers et super salat!

Mia
4 år siden

Kan man bruge andet end dild 🤔?

Steffen
4 år siden

Hejsa

Jeg fandt den her på din fb side og gil igang. Da jeg handlede hoppede der dog en hel kylling i kurven og ikke bare tern. Håber det også bliver rigtig godt, og så dampede jeg lige broccolien kort.
Nå ja, og smed sorte oliven uden sten i, for ja, elsker oliven 😀
Håber familien kan lide det!

maja
3 år siden

Hej.

Kan man bruge andet end sennep i dressingen?
Jeg kan nemlig ikke kan tåle sennep.

Mvh. Maja

maja
3 år siden

Så blev denne lækre opskrift afprøvet. Den skal helt sikkert laves igen.
Jeg byttede sennep ud med en pasteuriseret æggeblomme og smagte lækkert.

Benjamin Andersen
3 år siden

Jeg laver selv en pastasalat meget lig den her – men med masser af moden avocado i dressingen – den smørbløde konsistent og smag passer SÅ godt til resten af retten.

Marianne
2 år siden

Mmm lyder bare så lækkert! Den vil jeg lave i aften fordi jeg har kylling-rester fra en hel kylling i går aftes. Kan man bruge frisk dild i stedet for tørret?
Mange hilsner
Marianne

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)