Grove boller – lynhurtige og lækre…

67 kommentarer
Brød og boller, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

I går og i dag har jeg haft undervisningsfri fra skole. Det betyder faktisk, at jeg forventes at sidde derhjemme og studere, hvilket jeg da også gør, men indimellem laver jeg også andre ting. Fx går Villy og jeg en hel del ture, både lange, knap så lange og korte. I dag blev vi fanget af en regnbyge på en af vores længere ture, så vi måtte lige tørres lidt, da vi kom hjem og så var det, at trangen til noget varmt at drikke og nybagte grove boller med ost meldte sig.

Jeg har sådan en form for løs opskrift på grovboller i hovedet – den går i al sin enkelthed ud på, at jeg hælder 3 dl lunkent vand og 1/2 pk. gær, lidt salt og lidt sukker i en skål og så tilsætter jeg forskellige slags mel, gryn og kerner til dejen har konsistens som meget tyk grød. Derefter sættes dejen til hævning og så sætter jeg bollerne på en bageplade ved hjælp af en ske dyppet i koldt vand. Bollerne efterhæver og bager i ca. 20 minutter ved 200 grader og derefter kan jeg få lune boller – that’s it!

>> Se også min opskrift på nemme og lækre müsliboller lige her.

Ingen æltning, ingen rengøring af bordplade, ingen afvejning af forskellige ingredienser og stort set intet arbejde. Det er i sandhed en opskrift efter mit hjerte. Jeg tilsætter gerne lidt af hvert til bollerne, afhængigt af hvad der er i skabe og skuffer selvfølgelig. Der er altid hvedemel samt en form for groft mel i dejen – fuldkornshvede, groft speltmel, grahamsmel eller lign. Desuden tilsætter jeg også ofte lidt durumhvede, for at gøre bollerne seje og sprøde i konsistensen. Havregryn, solsikkefrø, græskarkerner, hørfrø eller sesam kommer jeg også gerne i, ligesom der nogle gange sniger sig en groftrevet gulerod eller rødbede eller lidt hasselnødder og rosiner i dejen. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser.

Hvis nu ikke man har mod på at køre freestyle den første gang, så har jeg rent undtagelsesvis vejet alle ingredienserne, da jeg bagte bollerne i dag. Så kan man jo starte med at afprøve min opskrift og derefter udvikle sin egen hen af vejen.

4.41 fra 22 stemmer

Grove boller

Hæve- og bagetid1 t 30 min
Samlet tid1 t 45 min
Antal: 10 stk

Ingredienser

  • 3 dl vand , lillefingervarmt
  • ½ pk gær
  • 2 tsk groft salt
  • 2 tsk flydende honning
  • 1 gulerod (revet)
  • 100 gr havregryn
  • 100 gr fuldkornshvedemel eller andet groft mel
  • 100 gr durumhvedemel
  • 125 gr hvedemel

Fremgangsmåde

  • Rør gæren ud i vandet i en stor skål og tilsæt salt og honning, revet gulerod og de forskellige slags mel og gryn.
  • Rør dejen sammen til konsistensen minder om en tyk grød. En lille tommelfingerregel er, at dejen ikke må flyde alt for meget ud men være i stand til at holde formen sådan nogenlunde. Ellers vil den flyde ud på pladen og give meget flade boller. Er dejen for flydende, skal der lidt mere mel/gryn til.
  • Dæk skålen til og lad dejen hæve i 1 time.
  • Form boller af dejen ved hjælp af en spiseske dyppet i koldt vand og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve på pladen i ca 15 minutter.
  • Bag bollerne ved 200 °C (varmluft) i ca. 20 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Bagetiden afhænger lidt af, hvilke meltyper, gryn og kerner der er kommet i dejen.
  • Lad bollerne afkøle på ovnristen og nyd dem lune eller kolde.
Husk at opskriften kun er vejledende, så brug meget gerne de melsorter, frø og kerner, som alligevel står i skabet. 

 

67 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Elsebeth
8 år siden

Er der andre end min søn og jeg, der ikke kan lide havregrød, som jeg synes, brød med havre i minder om i smagen, så mal havregrynene i foodprocessoren – og vips er havregrødssmagen væk.
Der er næsten ingen ende på, hvad man kan putte i dejen. Sommetider kommer jeg også en rest fuldkornsrugbrød i, hel byg og bygmel eller feta og sorte oliven.

Lone
3 år siden

Kan det passe at der kun skal 3 dl vand i?
Synes ikke dejen blev grødlignende.

Marianne L. Auer
5 år siden
Svar  Elsebeth

Hej Anne-Kathrine,

Har for nlylig lavet dine go’e grove boller og da jeg ikke kunne få durum mel her i Østrig hvor jeg bor, brugte jeg noget dinkel grovmel, fungerede fint, blev super. Bagte ved over/under varme hvad jeg næsten altid gør. Vil blot gerne høre om du bager ved varmluft el. over/under? Tak! Hilsen Marianne

Britta
8 år siden

Har prøvet at finde opskrifter på rigtig gode grov boller uden held til idag. Disse er bare lækre og sprøde

Britta
6 år siden

Hej – har du erfaring med, at dejen kan laves om aftenen og stå til næste morgen. Derefter bagning ?

God weekend og tak for en god blog

Jelena
6 år siden
Svar  Britta

Hejsa 🙂 Min bolledej er efter samme princip og “på slump, bruger også altid groft mel deri.

Jeg laver altid en stooor portion (ca. 1/3 pk. gær til 1 1/2 l. vand). Den tilberedes dagen inden den skal bruges og koldhæver i køleskabet. Der har jeg den yderligere 2-3 dage, så laver jeg om morgenen lige de boller jeg skal bruge til dagen med to gafler 😉

Et suverænt tip: tilsæt sjat surmælksprodukt (kærnemælk, cremefraice eller hvad du nu har) og pensl med rigeligt vand (giver lidt damp i ovnen og blødere skorpe :-))

Andet tip: tilsæt rest af grød med kerner med fordel 🙂

Hans
5 år siden
Svar  Britta

man kan godt lade dem nstå til næste dag, bare lidt mindre gær 🙂

Winnie
2 år siden
Svar  Britta

Jeg syntes de er temmelig salte, og vil nøjes med en (1) tsk. Næster gang

Nadja
8 år siden

Go’e grove boller, ja mums det ser i hvert fald sådan ud. Skøn blog du har 🙂

Mange hilsner,
Nadja
http://sunderehverdag.dk

Inga Schousen
2 år siden
Svar  Nadja

Hej
Jeg synes du har mange fine opskrifter –
Jeg kunne godt tænke mig en opskrift på ovnbagt Hellefisk med tilbehør-
Jeg synes det er så svært med fisk-
Enten bages de for meget eller for lidt
På forhånd tak
Mange hilsner fra Inga

Hanne Doktor
7 år siden

Hej Anne-Kathrine.
Jeg har lige lavet dejen for 4. gang – nemme og lækre boller – også dagen efter 😉

Line
6 år siden

Hvis jeg kun har hvedemel kan jeg bruge det i stedet ? 🙂

Anne-Marie
6 år siden

Hvor ser de bare lækre og indbydende ud!
Er bollerne fryseegnet? Overvejer nemlig at bage disse til vores bryllup i juni. 🙂

Anne-Marie
6 år siden

Fantastisk!
Og tusind tak 😀

caroline
6 år siden

Helt perfekte boller! 🙂 Tak for den opskrift

Inge Lise Riiskjær
6 år siden

Bollerne er super gode. MEN mine bliver flade!!! Hvad mon jeg gør galt? Jeg improviserede og brugte mine rester af forsk. meltyper og gryn/kerner. Smagen er der ikke noget galt med de bliver også fine luftige men flade?

Jeanne
6 år siden

kan man også bruge fuldkorns rugmel? 🙂

Libbie
6 år siden

De skal klart afprøves!

Mette
6 år siden

Skal der slet ikke noget fedtstof i? Eller pensles med noget?

Morten Bjørnholt
6 år siden

Hej AK, tak for din free style bolleopskrift. Den har faktisk fået mig i gang med at bage igen efter flere års bagetørke. Det blev så til rigtig meget free style, for jeg havde hverken durumhvede, havregryn eller gulerødder her sidst på weekenden. I stedet blev det hvedemel, fuldkornshvede og groft rugmel samt lidt rapsolie. Det blev til nogle kongegode boller, både til fryseren og til brødkassen. Tak for god inspiration! ?

Ellen Madsen
6 år siden

Hej Anne Katrine

Jeg har prøvet dine supernemme grovboller, de smager fantastisk, men de hæver ikke ret meget. Er det mon fordi jeg har brugt rugmel istedet for Durum hvedemel?
Eller har jeg brugt for meget mel?

Mvh Ellen (barndomshjemmet)

Lisbeth
6 år siden

Jeg skulle have mindst det dobbelte vand i ellers var det Mega tørt

Freja
5 år siden

Jeg ledte og ledte efter en opskrift til min datters madpakke… nu håber jeg forsøget lykkedes! Jeg har brugt grahamsmel, hvedemel og blendet nogle solsikkefrø, chiafrø og græskarkerner til mel, og tilføjet det også.. nu skal de bare hæve og så i ovnen!

Simone
5 år siden

Jeg har nu fulgt din opskrift 2 gange, og jeg synes de smager SÅ lækkert.
Jeg har dog problemer med, at de i ovnen ikke hæver.. dermed ender jeg altid med en omgang boller som mest af alt minder om fladbrød ?

Har du et fif for at undgå dette?

Lene Kirk Jørgensen
2 år siden

Hej. Kan jeg erstatte honning med sukker?. Vh Lene

Brian
5 år siden

Mine blev også flade hvilket nok skyldes for lidt mel. Tyk grød – det er et vidt begreb. 2 tsk salt er ALT for meget…..de er uspiselige med alt det salt

Carina
4 år siden

Jeg har i dag prøvet disse boller for første gang, og det er bestemt ikke sidste gang! Så nemme og de smager godt! Min søn på 1½ år, som ellers sorterer alt sund og grønt fra, elsker de her boller!

Michala
4 år siden

Jeg er igang med at lave disse boller. Jeg er gået på slankekur og skal ha lidt lækkert til morgenmad og frokost og så faldt jeg over disse jeg har dog tilføjet solsikkekerner og min dej et lækker tyk grød agtigt som i en halvt klistret dej. Jeg har brugt øko havregryn fuldkorns hvedemel fuldkorns durum mel øko gulerødder så håber mine råvare er iorden og at de ikke bliver flade 😊

Lone Pedersen
3 år siden

Skal der slet ikke olie eller smør i dejen?

Mette Emerek
3 år siden

Kan jeg lave dejen i aften og først bage bollerne i morgen tidlig? Uden køleskabet er fyldt med dej. Har du prøvet det?

Heidi
1 år siden

Hjælp mig.
Jeg bager ofte disse boller, men min varmluftfunktion er stået af :-I
Er der en omregningsfaktor?
fra de 200 C varmluft.
Det samme for de koldhævede boller, hvor der står 225 C varmluft.

På forhånd tak 🙂

Heidi
1 år siden

Tusind tak for svaret.
Der er lige sat en portion til hævning 🙂

Elin
10 måneder siden

4 stars
Jeg plejer at lave en ordentlig portion boller (kringler, pizzaer og andre gær deje) af gangen og gøre dem færdig, minus bagning og så fryse det ned. Når det skal bruges tager jeg det ud af fryseren og tør det op, bager det efter opskriften, også er der nybagt brød og lign.
Glæder mig til at afprøve done madplaner, som ser ud til at være med Alm. Mad 😊

Karl Kristian Dall
3 måneder siden

Dejlig opskrift. Har tilsat kardemomme som jeg altid godt i mine boller. Denne gang kom der også lidt kanel og nødder. Som du selv skriver kan man putte i hvad man nu synes og her. Da ovnen er varm Blev det også til en plade fuldkorns knækbrød I denne dyr El priser tid. Bh Karl Kristian

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)