Vancouver småkager – lækre og sprøde småkager.

12 kommentarer
Småkager og Cookies
Gå direkte til opskriften

Småkager er noget, som mange af os danskere primært bager til jul. Og mange af de småkagevarianter, som vi kender til, forbinder sig da også netop til jul. Men så er det jo godt, at der også findes et par undtagelser. Det kunne eksempelvis være de her vancouver småkager med havregryn og kokos. En virkelig lækker “hverdags-småkage”, som jeg bager året rundt.

Se også – Fedtebrød med romglasur I Havregrynskager I Specier med vanilje

Vancouver småkager opskrift.

En vancouver småkage er en sprød småkage, der minder om en mellemting mellem en kokossmåkage og en havregrynskage. Den er virkelig lækker og desuden dejlig nem at lave, fordi dejen kan formes direkte fra skålen, uden at den skal hvile først.

Originalopskriften på småkagerne stammer vist oprindeligt fra Gyldendals bagebog. Men jeg må indrømme, at jeg har justeret den en hel del i årenes løb, så jeg ved ikke rigtigt, hvor original den længere kan kaldes.

Smagen er dog kun blevet bedre og er man bare en lille smule til sprøde småkager, så skal man bestemt unde sig selv at afprøve dem her. Ikke alene smager de skønt, de er også lynhurtige at lave. Desuden kan de snildt holde sig en måneds tid i en kagedåse, hvis man altså kan holde sig fra dem så længe. Og hvem synes ikke, det i virkeligheden er lidt hyggeligt, at have en dåse hjemmebagte småkager stående?

5 fra 2 stemmer

Vancouver småkager

Bagetid8 min
Samlet tid30 min
Antal: 35 stk

Ingredienser

  • 125 gr blødt smør
  • 100 gr sukker
  • 100 gr brun farin
  • 1 æg
  • 100 gr hvedemel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk natron
  • 1 nip salt
  • 75 gr havregryn
  • 75 gr kokosmel

Fremgangsmåde

  • Pisk blødt smør og sukker sammen til en lys og luftig masse.
  • Tilsæt æg og pisk grundigt.
  • Sigt hvedemel sammen med vaniljesukker, natron og salt og vend det i smørret sammen med havregryn og kokosmel.
  • Tril dejen til kugler på størrelse med en lille valnød, som lægges med lidt afstand på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Pres kagerne let flade.
  • Bag kagerne ved 190 °C (varmluft) i 7-8 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte.
  • Afkøl kagerne på ovnristen og opbevar dem i en lufttæt dåse. Holdbarheden er 3-4 uger. Småkagedejen kan desuden fryses.
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Anne-Marie
8 år siden

Der er også hygge omkring fjernsynet hos os og kage. Gerne de lidt sundere, når nu det er onsdag. I går blev det til rugbrødslagkager i mini. Det er første gang jeg smager sådan en, men bestemt ikke sidste.

Kh.
Anne-Marie

Ida Østergård
3 år siden

Tusinde tak for opskrift på de skønneste småkager, de er virkelig et hit her i familien, alle der smager dem er så vilde med dem !
Har bagt dem virkelig mange gange !
Du har så mange opskrifter jeg må prøve 👌

Lene
1 år siden

Hej. De skal prøves:). Hvor mange småkager bliver der af en portion?. Synes ikke jeg kan se det nogen steder… på forhånd tak. Venlig hilsen Lene

Lene
1 år siden

Tak🙏☺️

Lene
1 år siden

Hej igen. Kan jeg lave dejen og så fryse den ned som med så mange andre slags småkager? På forhånd tak. Venlig hilsen Lene

Lene
1 år siden

Tak👍😊

Marin Myrup
6 måneder siden

Rigtig gode småkager, smager også godt med peanuts ovenpå kagerne.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)