Digestive kiks – knasende sprøde og lækre.

29 kommentarer
Brød og boller, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Jeg elsker alle mulige former for kiks – søde, salte, grove, chokolade, ostekiks osv osv. Hvis der bliver serveret ostebord til en eller anden sammenkomst, bliver jeg altid lidt skuffet og på tværs, hvis der kun er flute eller brød til osten – i min verden skal der helst være et eller andet sprødt element og allerhelst skal det være en let sød kiks som modspil til den salte ost.

Nu kan jeg jo altså også godt spise kiks uden ost og en af favoritterne herhjemme er digestive, som jeg i dag for første gang har prøvet at bage selv – temmelig inspireret af de mange, lækre kiks, som deltagerne i “Den store bagedyst” bagte til deres horse d’oeuvres forleden dag. Og det var faktisk overraskende let, både at samle dejen og at lave kiksene, så for fremtiden er der nu en alvorlig konkurrent til den købte udgave af de små lækkerbidskener.

Jeg samlede dejen i min køkkenmaskine og det gik legende let, men har man ikke en sådan, kan man sagtens lave kiksene alligevel. Det tager måske nok lidt længere tid, men det er jo ikke svært at samle dejen med hænderne.

De færdige kiks bliver rent ud sagt vildt lækre – de er knasende sprøde og har den der halvgrove konsistens og den “let mørke og krydrede smag” som man kender fra de købte digestive. Kiksene vil være perfekte som et lille, sødt indslag i min madpakke eller som eftermiddags- eller aftensnack, sammen med lidt bær eller frugt i både og en god, stor kop te.

 

 

Jeg glæder mig i hvert fald til at servere et par stykker for Morten i aften til vores aften-te. Og mon ikke han tager lige så godt imod dem, som jeg har gjort? Jeg overvejer også, om ikke man kunne pensle kiksene med en god lys eller mørk chokolade, men så skal det vist dreje sig kiks til en helt særlig lejlighed og ikke bare som hverdagssnack.

Digestive kiks.

25-30 stk.

100 gr havregryn

100 gr fuldkornshvedemel

75 gr brun farin

1/2 tsk vanillepulver

1 tsk bagepulver

1 nip salt

100 gr smør

2 spsk mælk

Mal havregrynene til fint mel i en minihakker eller lign. Bland alle de tørre ingredienser og smuldr smørret heri. Saml til sidst dejen med mælken. Jeg kom bare alle ingredienserne i min køkkenmaskine og lod den gøre arbejdet, men dejen kan selvfølgelig også samles med hænderne.
Rul dejen ud til en pølse, ca. 5 cm i diameter og læg den på køl, til den er blevet skærefast. Skær dejen i skiver af ca. 1/2 cm tykkelse og bag kiksene ved 180 gr i ca. 15-18 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Afkøl kiksene på ovnristen og opbevar dem derefter i en lufttæt beholder.

Note. Pensl evt. overfladen af hver kiks med mørk eller lys, smeltet chokolade efter kiksene er afkølet. Så får man chokolade digestive kiks.

29 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Christina
7 år siden

Tak for endnu en skøn opskrift. Det er så dejligt at det altid ender med et godt resultat med dine opskrifter!
Byttede melet ud med glutenfrit mel, pga. Søns allergi og de blev bare vildt go’e!
Kh. Christina

Marianne
6 år siden

Hej Anne.

Har du en ide til hvad der er gået glat med min dej.

Jeg har fulgt opskriften her, men efter at dejen havde ligget på køl og jeg skulle skære den ud i skiver, faldt det ligesom fra hinanden.
Jeg stoppe og lagde dejen retur på køl og prøver så lykken igen i morgen.

God påske 😉
Mange hilsner fra Marianne

Marianne
6 år siden

Hej igen.
Jeg prøvede at lade dejen lægge lidt på bordet som du foreslog. Dejen var stadig lidt svær at skær, men det gik. De smagte virkelig godt?
Så jeg prøver en af de nærmeste dage igen. Tror måske mine havregryn har været malet for fint.
Tak for dit svar.
Mange hilsner fra Marianne

Johannes
6 år siden
Svar  Marianne

Det kan måske hjælpe, at ælte dejen lidt mere. Det fungerer ved rigtig mange opskrifter på småkager, hvis dejen falder lidt fra hinanden.

Malene
6 år siden

Hej Anne

Har du nogensinde forsøgt med lidt marcipan eller finthakkede mandler i kiksene? ? Kan huske MyChoice på et tidspukt lavede nogen helt fantastiske havrekiks med mandler ?

Hilsen Malene

Vibeke
8 måneder siden

Hej.
Vil prøve at lave kiksene jeg lagde dejen i husholdningsfilm og trillede den til en pølse hilsen Vibeke wissing

Lene Beck Andersen
6 år siden

De smager bare fantastisk 🙂 Jeg har bagt dem flere gange og min datter på 2½ er mindst lige så vilde med dem som jeg.

Henrijette
6 år siden

Det skal prøves i dag , så mine børn kan få en med i madpakken i morgen ?❤

Henrijette
6 år siden

Dejen er lavet og ligger nu på køl .. glæder mig til og skal prøve dem med min datter på 10 når hub kommer hjem fra skole ?❤

Henrijette
6 år siden

Der skal klart ALDRIG købes digestive mere ❤??? Tusind tak for en virkelig lækker opskrift ❤

Henrijette
6 år siden

Så blev de færdige og for pokker hvor er de gode , dem skal jeg da vist ha lavet flere af ???❤

Camilla Risbjerg
5 år siden

Var på besøg hos en af mine veninder i dag…. Fik kaffe og hjemmebagte kiks UHM
Tænkte….. det kan jeg vel også finde ud af!!!! Fandt madside her med opskriften på dine hjemmebagte digestive kiks !!! Anmeldelserne taler jo sit eget sprog…. Så på fredag skal de bages… Glæder mig – dejligt at bage – og prøve nye opskrifter af.
Mvh Camilla

Dorte
5 år siden

De skal da klart prøves?Kan dejen fryses?

Manja
5 år siden

Lækre, MUMS!! 🙂
Brugte mælkefri margarine og havredrik da min datter ikke tåler mælk og de er bare så lækre at kagedåsen allerede er tom 🙂

Freja
3 år siden

Hvor små skal de være? Jeg får 16 kiks ud af opskriften, og synes ikke jeg kan lave en rigtig rundt pølse af dejen. Jeg ender med at trille dem til kugler, og forme dem flade og runde.

Hanne Holm
3 år siden

Tak for en god opskrift.
Jeg ændrede dog nogle ingredienser, da min mand er Cøliaker.
Jeg brugte naturligvis glutenfri havregryn og er erstattede fuldkortsmelet med Finax rød mel.
Nogle skulle bruges til en cheesecake og resten blev spist INDEN de nåede kagedåsen.

Mit barnebarn på 4 år er nøddeallergiker, så også han var med til at tømme bageristen 🙂

Med venlig hilsen
Hanne Holm

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)