Eggnog – opskrift på den amerikanske juledrink.

6 kommentarer
Drikke, Julemad og juleopskrifter
Gå direkte til opskriften

1. søndag i advent holder vi julehygge for hele familien og tænder det første lys i adventskransen. Og dertil hører selvfølgelig også diverse juleklassikere såsom gløgg, æbleskiver, juleslik, småkager, clementiner, nødder mm. Men i de senere år har jeg også lavet eggnog. Den amerikanske æggepunch med fløde, rom og krydderier er nemlig en rigtig lækkerbisken. Og selvom den er både sød og “lidt for meget” i store mængder, så smager den samtidig vanvittig godt.

Se også – Hjemmelavet gløgg I Hvid gløgg I Æbleskiver

Jeg søgte lidt frem og tilbage på nettet for at finde den bedste fremgangsmåde og jeg må nok indrømme, at jeg blev noget overrasket over mængden af alkohol der indgik i de forskellige opskrifter. Det mest gænge var faktisk 1 dl whiskey og 1,5 dl rom til et par æggeblommer og lidt mælk og det synes jeg måske nok var en smule stærkere, end jeg umiddelbart ville bryde mig om. Derfor endte jeg med at lave min egen version helt uden whiskey og med en noget mere moderat mængde rom, men faktisk kan man helt undlade alkohol, hvis børn og “sarte sjæle” også skal have en smagsprøve, eller man kan nøjes med at tilsætte et par enkelte spiseskefulde.

Amerikanerne ynder at servere deres eggnog i store punchbowler med tilhørende glas, gerne formet som julemænd eller rensdyr, men mindre kan nu også gøre det og jeg valgte altså bare, at servere vores eggnog i en fin glaskande med en tilhørende rørepind. Husk endelig at bruge små glas, for eggnog er ikke noget, man drikker meget af og det er jo synd at skulle hælde en hel masse sjatter ud.

Ingen bedømmelser

Eggnog

Antal: 4 glas

Ingredienser

  • 4 æggeblommer
  • 75 gr sukker
  • 4 dl mælk
  • 8 hele nelliker
  • ½ tsk stødt kanel
  • dl rom (eller efter smag)
  • dl piskefløde
  • friskrevet muskatnød til pynt

Fremgangsmåde

  • Pisk æggeblommer og sukker sammen til en luftig æggesnaps.
  • Kom mælk, nellier og kanel i en gryde og varm det op til lige under kogepunktet.
  • Sigt nellikerne fra og pisk herefter langsomt den varme mælk ud i æggesnapsen.
  • Stil gryden tilbage på komfuret og varm blandingen op til den tykner let – det sker, når temperaturen når ca 65 °C.
  • Det er vigtigt, at man rører rundt i gryden jævnligt og at æggemassen ikke bliver for varm. Temperaturen må helst ikke overstige 70 °C. Så kan æggene koagulere, og blive til scrambled eggs.
  • Tag gryden af varmen, tilsæt rom og afkøl blandingen i køleskabet i minimum 1 time, men gerne længere.
  • Lige inden servering piskes fløden til let skum og vendes i den afkølede eggnog.
  • Hæld eggnoggen i en bowle/kande eller 4 glas og drys med lidt friskrevet muskatnød på toppen. Server straks.
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Elsebeth
8 år siden

Første gang, jeg smagte det, tænkte jeg straks på efterretten ‘æggemælk’, som min mor puttede sherry i, bare kold. Når jeg har lavet den derovre, kommer den på bordet uden spiritus i og så en flaske whiskey, så man selv kan blande.
Elsebeth

nikita
5 år siden

Halløj, kan man bruge whisky i stedet for?

Stephanie
3 år siden

Hej.
Kan man lave den dage før?
Mvh. Stephanie

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)