Rosinbrød – blødt og svampet brød med rosiner.

12 kommentarer
Brød og boller, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Rosinbrød. Det blødeste, lækreste og mest svampede franskbrød med rosiner og knasende perlesukker på toppen. Næsten en kage, men alligevel ikke helt. Og så smager nybagt rosinbrød bare helt fantastisk med koldt smør på. Perfekt som det søde indslag til en lækker brunch eller en lille hyggestund med en god kop te og tændte stearinlys. Især her i løbet af efteråret, hvor vi lige så stille nærmer os jul, synes jeg, det er hyggelig at bage rosinbrød.

Se også – Rosinboller I Juleboller I Koldhævet müslibrød

Opskrift på rosinbrød.

Et rosinbrød laves på en fed gærdej bestående af både mælk og smør. Og det er præcis derfor, at brødet bliver så lækkert og svampet. Man kan bruge vand, hvis man af den ene eller anden grund ikke vil bruge mælk. Men efter min mening bliver brødet nu bedst, når man bruger mælk.

Brødet holder sig blødt i 2-3 dage, hvis man pakker det godt ind. Og det skyldes ikke mindst rosinerne, som tilfører fugt til brødet. Jeg bruger som regel en stor frysepose, som jeg lukker godt til, men har man selv verdens bedste metode til opbevaring af brød, så bruger man selvfølgelig bare den. Er brødet alligevel blev en smule kedeligt på 3. dagen, så skær det i tykke skiver og kom skiverne på brødristeren eller i ovnen. Det lune, ristede brød smager fantastisk med lidt koldt smør og måske en skive ost.

Tip! Se også mine bedste tips til variationer af rosinbrødet under opskriften. 

5 fra 3 stemmer

Rosinbrød

Hæve- og bagetid2 t
Samlet tid2 t 25 min
Antal: 1 stk

Ingredienser

  • dl mælk (lillefingervarmt)
  • ½ pk gær
  • 50 gr sukker
  • 1 tsk groft salt
  • 1 tsk stødt kardemomme (kan udelades)
  • 2 sammenpiskede æg (gem ca 2 spsk æg til pensling)
  • 75 gr rosiner
  • 350 gr hvedemel (måske skal der bruges lidt mere eller mindre)
  • 50 gr blødt smør
  • evt. perlesukker og nøddeflager til pynt

Fremgangsmåde

  • Hæld mælken i en skål og opløs gæren i mælken.
  • Tilsæt sukker, salt, kardemomme, sammenpisket æg, rosiner, hvedemel og blødt smør og ælt til en blank og smidig dej.
  • Laver man dejen på en køkkenmaskine, så kommes alle ingredienserne i røreskålen og dejen samles med dejkrogen.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca 1 time.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og form den til et brød. Læg brødet i en mellemstor franskbrødsform smurt med smør.
  • Lad brødet efterhæve tildækket i ca 30 minutter.
  • Pensl rosinbrødet med det sidste, sammenpiskede æg og drys med perlesukker og evt. nøddeflager på toppen.
  • Bag brødet ved 180 °C (alm ovnfunktion) i 35-40 minutter, indtil det er gennembagt og fint gyldent på toppen.
  • Lad brødet afkøle kort i brødformen, inden det vippes ud på bageristen og afkøles.
  • Server rosinbrødet lunt eller koldt med smør.
  • Brødet holder sig blødt og svampet i 2-3 dage, hvis det er pakket godt ind. Rosinbrødet kan desuden fryses.

 

Se også - 

 

Rosinboller

 

Juleboller

Lækre variationer af rosinbrødet.

Et rosinbrød indeholder i sagens natur rosiner. Men faktisk kan man uden problemer variere opskriften og supplere med både nødder og andre former for tørret frugt. Fx grofthakkede dadler, figner og abrikoser og hasselnødder, valnødder og mandler. Man kan også tilføje en håndfuld grofthakket chokolade til dejen.

Giver rosinerne problemer, så kan man for øvrigt sagtens erstatte dem med tørrede tranebær. I årenes løb har jeg opdaget, at der er rigtig mange, der egentlig ikke bryder sig om rosiner, men i stedet godt kan lide bagværk med tørrede tranebær. Måske fordi tranebærrene er en smule mere syrlige og saftige, sammenlignet med rosinerne.

12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jette guttesen
6 år siden

Så blev der lige bagt rosinbrød ! På kraftig opfordring?

Eva Bjørn
6 år siden

Min blev tørt og slet ikke svampet. Hvad gør jeg forkert ? Ælter jeg for meget i maskinen ?

Navn *Peter Rathbone
5 år siden

Kommentar Hi Anne-Kathrine,
Have visited Denmark from UK many times and always enjoyed rosinbrød in whatever regional form we found it. Today baked using your recipe and it was so light and enjoyable just like when we have purchased rosinbrød in Denmark, thank you. I found your recipe whilst using a link I had to your site from some time ago and today I also cooked the pear tart recipe of yours but used frozen black cherries instead of pears, in our house it was voted a great success served with ice cream. We have many fond memories of our visits to Denmark and only wish that the ferry still sailed from Harwich to Esbjerg. I look forward to trying some of your other recipes in the future, even though I do not speak Danish the translate tool works very well l reason to smilealthough some of the translations do give the occasional reason to smile. Thank you once again

Karina andersen
3 år siden

Hej jeg ville høre om det kunne fryses… har ikke mulighed for at spise et helt brød hehe

Marianne Falbe
1 år siden

Du har glemt at skrive den første ingridiens, jeg formoder det er kanel?

Camilla
1 år siden

Det betyder der bliver 1stk. brød-altså 1 rosinbrød af denne opskrift.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)