Dyner er for mig noget næsten religiøst. Jeg elsker min dyne højt og sådan har det været, lige så langt tilbage jeg kan huske. En dyne på sofaen en kold vinteraften, eller i liggestolen en sommeraften på terrassen, så kunne det ikke bliver meget bedre. Men noget af det allerbedste var faktisk, hvis jeg kunne få min dyne med mig på bagsædet af bilen, når vi skulle køre langt, eller når vi skulle køre om aftenen og om natten. Hmmm – jeg er faktisk ret sikker på, at hvis min mor læser det her, så sidder hun med et smil på og nikker 🙂

Min foretrukne dyne er en gåsedunsdyne – jeg er vild med måden den knitrer på og så er den superlet, vejer nærmest ingenting og tilpasser sig ligesom efter temperaturen, så når det er koldt udenfor, er den dejlig varm. Både Morten og mig har fået lækre gåsedunsdyner af mine forældre for nogle år siden, men jeg overvejer, om ikke snart det er tid til en ny hovedpude, for sådan nogle kan jo også blive slidte. Men en hovedpude er jo ikke bare en hovedpude, derfor har jeg søgt lidt frem og tilbage og kom blandt andet forbi denne hjemmeside, der jo nærmest må betegnes som en slags mothership for sådan en dynenarkoman som mig 😉

Uhhh jeg skal passe på, når jeg besøger den slags sider, for jeg får altid lyst til at købe en forfærdeligt masse tæpper og pyntepuder og så begynde at redde vores seng efter amerikansk stil – jeg er vild med måden, man redder senge på i USA. For det første lægger man to boksmadrasser ovenpå hinanden og derefter følger adskillige lagner, inden sengen reddes med et par dobbeltdyner, ekstra hovedpuder og pyntes af med matchende sengetæppe og et væld af pyntepuder. Det er lige før, man skal bruge en lille skammel for overhovedet at komme op i sengen og jeg er sikker på, at enhver “prinsesse på ærten” drøm ville kunne blive udlevet, hvis man sov i sådan en seng.

Men selvom min indre prinsesse ikke kan lade være med at røre på sig, når jeg ser sådan en opredning, så er jeg også realistisk nok til at indse, at sådan ville en seng aldrig blive redt herhjemme hos os. Jo måske et par gange om året, men resten af tiden ville vi nøjes med at redde sengen på normal vis og så ville alle pyntepuderne og tæpperne ligge i en nydelig bunke på gulvet og sådan tror jeg egentlig, de fleste af os har det – så sjovt er det jo ikke at redde seng. Derfor ville jeg nok alligevel i sidste ende vælge, at spendere formuen på en rigtig lækker dyne og 1-2 gode puder – vi tilbringer jo alligevel en hel del af vores liv i sengen.

Til gengæld kan jeg se, at min forkærlighed for dyner nedarves i lige linje – godt nok på en hund, men alligevel. Villy har sin egen hundedyne, som han er noget så glad for. Og nej, jeg har ikke købt en dyne til ham, men han har fået en af vores gamle dyner, som blev til overs, da vi i sin tid fik nye gåsedunsdyner af mine forældre.
Villy bruger sin dyne på alle tider af døgnet og han elsker den højt. Det er lige før, han begynder at slå saltomortaler af glæde, når vi finder den frem. Navnlig om morgenen, når han er lille og træt og slap, er han glad for at have dynen at putte i og så bruger han den, hvis han trænger til en lur udenfor kurven i løbet af dagen og ikke mindst, når vi putter i sofaen om aftenen. Betrækket er et billigt et, som vi har købt nogle stykker af. Det kan hurtigt skiftes og vaskes og dermed er der dyner til alle her i huset.