“Peralta”.

Trine Hahnemann. Udgivet af Hahnemannprojects Aps, 2015.

På trods af min store kærlighed til Italien – landet, maden og menneskene, havde jeg aldrig set, endsige hørt, om Peralta, før jeg for en måneds tid siden modtog et eksemplar af den smukkeste kogebog jeg længe har set, nemlig Trine Hahnemanns “Peralta”.

DSC_0004

Peralta er et lille sted i Toscana, hvor man forstår at leve det gode liv og hvor Trine Hahneman og hendes familie er vendt tilbage til igen og igen, siden de første gang besøgte stedet i 2003. Ifølge Trine Hahnemann, er Peralta “summen af mine drømme om det gode liv” og “stedet hvor natur møder kultur” hvilket hun nu ønsker at vise frem for verden igennem denne kogebog.

 

 

Og lige netop dette synes jeg i allerhøjeste grad er lykkedes for Trine Hahnemann og den dygtige fotograf Lars Ranek, for ordet kogebog er i grunden ikke rigtigt fyldestgørende nok for denne bog. Den indeholder ganske rigtigt adskillige lækre opskrifter, 90 stk for at være helt præcis, og disse vil jeg glæde mig til at fremstille i mit eget køkken, men udover mad emmer bogen også langt væk af historie, stemning, sammenhold og ægte, italiensk livsglæde samt de mest fantastiske og smukke billeder, hvilket i dén grad smitter af på læseren.

DSC_0012

Jeg har flere gange siddet lige så stille med en kop te og bladret i bogen, siden jeg modtog den. Glædet mig over de smukke billeder og set frem til at afprøve de forskellige lækre retter, men lige så meget har jeg bare siddet og dagdrømt mig væk og ladet mig indsuge af hele den fantastiske stemning og glæden ved god mad, som det til fulde er lykkedes Trine Hahnemann at få med i denne bog og i hvert enkelt opskrift. Italienernes kærlighed til mad skinner ganske enkelt igennem lige fra den allermest simple pastaret og til den lange og dvælende søndagsfrokost i skyggen på terrassen. Efter at have stiftet bekendtskab med denne bog tror jeg ikke kun, at Peralta skal læses – det skal også opleves!

 

Note. Indlægget er sponsoreret, men holdninger og ord er helt mine egne.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)