Flap jacks – sprøde müslibarer.

6 kommentarer
Kager, Madpakkehits, Nem kage, Opskrifter, Småkager og Cookies
Gå direkte til opskriften

Som jeg proklamerede på bloggens facebookside i går eftermiddags, så kan vejret i disse dage (sne, slud, hagl og regn) da ikke bruges til meget andet end til at bage kager. Jeg har derfor lavet en portion skønne og knasende, sprøde flap jacks, som jeg nød et par stykker af både til min eftermiddagste og min aftente. Jep, de kommer ikke til at holde længe.

Jeg er vild med sprøde og lækre barer og lige netop flap jacks minder en smule om müslibarer, da den primære ingrediens udgøres af havregryn. Desuden er de helt enormt lette at lave. Det kræver kun 4 ingredienser og hvis man modregner bagetiden, så tager det ikke meget mere end 5.10 minutter at samle “dejen” og fordele den i et fad.

Normalt laver jeg en helt plain udgave, magen til nedenstående opskrift, men man kan med fordel tilsætte lidt frø, hakkede nødder eller kerner til massen, ligesom det også smager godt at tilsætte finthakket, tørret frugt. Vær dog opmærksom på at holde lidt igen med havregrynene, hvis der tilsættes større mængder nødder eller frø. Ellers kan man risikere, at smør- og sukkerblandingen ikke kan række til alle de tørre ingredienser og de færdige flap jacks smuldrer, når man forsøger at skære dem ud i firkanter. Man kan desuden vælge at gå i en helt anden retning og glemme alt om både frø og kerner og i stedet fordele et generøst lag blød nougat ovenpå de færdigbagte havregrynssnitter. Jeg har skrevet opskriften på havregrynssnitter med nougat lige her og den bløde nougat gør absolut ikke kagerne mindre lækre.

Som et alternativ til flap jacks har jeg desuden tidligere blogget om knasende sprøde müslibarer med chokolade eller müslibarer med frø, mandler og tørrede abrikoser og endelig disse her müslibarer af den lidt sundere slags. En opskrift på müslibarer uden en forfærdig masse sukker, honning eller kondenseret mælk, som den slags ellers har det med at indeholde. Sidstnævnte opskrift er faktisk en af vores, personlige madpakkefavoritter.

Ingen bedømmelser

Flap jacks

Bagetid30 min
Samlet tid40 min
Antal: 8 stk

Ingredienser

  • 75 gr smør
  • 75 gr brun farin
  • 1 spsk sirup
  • 180 gr havregryn

Fremgangsmåde

  • Kom smør, farin og sirup i en gryde og smelt det sammen over svag varme. Det behøver ikke koge, det skal bare smelte og røres sammen. 
  • Tag gryden af varmen, tilsæt havregryn og rør godt rundt. 
  • Vend havregrynsmassen ud i et ildfast fad (ca. 15×25 cm) foret med bagepapir og pres massen sammen med bagsiden af en ske.
  • Bag kagen ved 180 °C (alm. ovnfunktion) i 25-30 minutter, indtil den er fint gylden. 
  • Lad kagen afkøle af i formen. Skær den herefter ud i 8 firkantede flap jacks (müslibarer).
  • Opbevar barerne i en lufttæt dåse - holdbarheden er ca 1 uge. Flap jacks er ikke fryseegnede.
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Beatriz
2 år siden

Vil prøve! Det lyder indbydende… Vil sætte lidt mandler og cashew nødder, med korn (solsikker og hørfrø) 😉 😀 <3

Michala
1 år siden

Kan man putte æbler i? 😀

Mette
1 år siden

Når I tilsætter andre tørvarer, nedsættes mængden af havregryn så tilsvarende. Jeg tænker nødder og kokosmel

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)