Indlægget er sponsoreret, men opskrift, holdning og ord er helt mine egne.

På dage som i dag, hvor jeg har været ret tidligt oppe – jeg vågner simpelthen, når Morten står op og kan ikke sove mere, selvom jeg har undervisningsfri og ikke skal i skole – kan det sagtens ske, at jeg når at få spist morgenmad 2 gange. Skal jeg være helt ærlig, så drejer det sig nok nærmere om en tidlig morgenmad og et efterfølgende mellemmåltid, men da jeg oftest laver noget “morgenmadsagtigt” til mellemmåltid, føles det næsten som at spise morgenmad 2 gange.

Lige for tiden sværger jeg til skønne og nemme bananpandekager, som kan laves på ganske kort tid og mætter helt fantastisk. Jeg har tidligere holdt mig til denne her opskrift, men efter at jeg har fundet det lækreste mandelmel hos Bodylab Webshop, som blandt andet har en side med skøn, økologisk superfood, er jeg nu gået over til at lave bananpandekagerne 100 % glutenfri. Kombinationen af banan og mandelmel giver en lækker, nærmest marcipan-agtig, smag til pandekagerne, som jeg enten spiser til morgenmad eller som et mellemmåltid med frisk frugt, skyr eller hvad jeg nu ellers finder på, men der er også dage, hvor pandekagerne bliver smurt med lidt chokolade-smørepålæg, inden de lægges i en stabel og pyntes med bær og hakkede mandler. Haps.

Chokoladepålægget hedder Proteinella, det er ligeledes fra Bodylab og min nye guilty plesure. På trods af det måske lidt misvisende navn, som jeg synes emmer lidt for meget af fitnesscenter og proteinbarer, så er der altså tale om det skønneste og mest cremede chokoladepålæg, som er lavet på ægte, belgisk chokolade og ristede hasselnødder. Smørepålægget er helt uden tilsat sukker (indeholder dog sødestoffer) og er desuden tilsat 20 % protein og det er måske denne kombination af protein og chokolade der gør, at jeg i dén grad føler mig mæt og tilfreds efter sådan en omgang pandekager – er der ikke noget med, at kvinder har behov for chokolade? Det er vist oven i købet videnskabeligt bevist 😉

 

 

I dag har jeg, udover chokoladesmørret, spist pandekagerne med friske, økologiske jordbær, som jeg var så heldig at finde forleden dag. Selvom det er først på sæsonen, så må jeg indrømme, at bærrene allerede nu smager fantastisk, men jeg glæder mig nu alligevel, til de gode, danske bær kommer til sommer.

Glutenfri bananpandekager.

5-6 stk.

1 moden banan

1 æg

1 spsk mandelmel – jeg bruger denne her fra Bodylab

½ tsk kokossukker (kan udelades) – jeg bruger denne her fra Bodylab

lidt fedtstof til stegning

Mos bananen godt med en gaffel eller en stavblender. Pisk bananmosen sammen med æg, mandelmel og kokossukker til en jævn dej. Varm en stegepande op med lidt fedtstof – jeg bruger gerne smør – og steg små, fine pandekager. Pas på med lave pandekagerne for store, så bliver de svære at vende. Anret pandekagerne på en tallerken og server med frugt, skyr, scrambled eggs og bacon, chokoladesmørepålæg eller andet godt.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)