Lækre lakridsmandler med havsalt…

8 kommentarer
Konfekt og slik, Nytårsopskrifter til årets nytårsmenu, Snacks
Gå direkte til opskriften

Disse her mandler, som jeg har lavet her til formiddag, smager fuldstændig fantastisk af lakrids og så har de lige et lille bitte strejf af salt, selvom det overhovedet ikke kan sammenlignes med almindelige saltmandler eller soyamandler for den sags skyld – smagen er nok nærmere sådan lidt a la saltlakrids, hvilket jeg har meget svært ved at stå for.

Mandlerne er meget nemme at lave, de indeholder bare 4 ingredienser, hvoraf den ene er vand og så tager de kun omkring 10 minutters tid at forberede + 10 minutters bagning i ovnen, men det tæller ikke rigtigt, vel?. De er helt perfekte at servere til en fredag aften på sofaen i selskab med en god film, måske et par stykker lækker chokolade og et glas vin – det er i hvert fald planerne for vores fredag aften.

IMG_4533

Udover at fungere som sofa-hygge på en fredag eller lørdag aften, så er mandlerne også geniale at pakke ned i en lille bøtte og tage med på madpakke som et mellemmåltid eller måske bare til at have i tasken, når lækkersulten melder sig. Der er ikke tilsat sukker eller lignende, så mandlerne er en helt igennem sund snack, hvilket jeg rigtig godt kan lide, nu hvor kalenderen siger april og sommeren for alvor rykker tættere på – hvem kunne ikke bruge lidt lækkert, som oven i købet er sundt, når det snart igen er tid til bare arme, bikini og shorts?

Jeg har lavet en lille opskriftsvideo, imens jeg forberedte mandlerne og som sædvanlig kan den ses her på Maden i mit liv’s youtube kanal sammen med de andre opskriftsvideoer, som jeg har optaget.

Ingen bedømmelser

Lakridsmandler med havsalt

Samlet tid20 min

Ingredienser

  • 1 dl vand
  • 1 tsk havsalt
  • 2 tsk rålakridspulver
  • 100 gr mandler

Fremgangsmåde

  • Hæld vandet i en skål, tilsæt salt og lakridspulver og rør rundt til salt og lakrids er nogenlunde opløst. Tilsæt mandlerne. 
  • Hæld blandingen på en stegepande og kog ved jævn varme og under jævnlig omrøring til lakridsvandet er fordampet.
  • Fordel mandlerne på en bageplade og bag mandlerne ved 150 °C (varmluft) i 10-15 minutter. Rod rundt i mandlerne et par gange undervejs.
  • Tag mandlerne ud af ovnen, drys evt. med lidt ekstra lakridspulver og køl dem af. Opbevar i en lufttæt bøtte.
Mandlerne kan holde sig i ret lang tid, men de smager selvfølgelig bedst, når de er relativt frisklavede. Jeg anbefaler derfor, at man spiser dem indenfor 1-2 uger. 
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Thyde Living
6 år siden

De ser da for lækre ud – de skal prøves
God weekend

Tina Falck Nissen
1 år siden

Jeg har købt en airfryer med rotisseri kurv, lavede før lakrids mandler i actifry, men alt det vand dur ikke i en rotisseri kurv, så jeg laver en tyk paste af 2 spsk lakridspulver, 1 spsk salt og ca 2 spsk vand, rører 200g mandler i, lader dem trække 20 min, kommer dem i kurven og i airfryer på 160 og i 24 min

Birte Mathiasen
4 år siden

Det er virkelig forvirrende at søge rundt og kikke på opskrifter.
forstørrelsglasset til at søge på, ligger så tæt på reklamen, at det er let, at komme til at trygge på det i stedet, og POP OP så kommer der noget om hoteller, som jeg ikke havde lyst til at bruge tid på.
Var inde og se din lækre opskrift på lakridsmandler, dem vil jeg afgjort prøve ?
Men bedst som du har skrevet at du har lavet en video POP OP så kommer der en videoreklame om Tampax !!!!!!!!
Håber det er mindre tidskrævende og forvirrende, næste gang jeg skal finde en af dine gode opskrifter.
Synes du laver mange gode opskrifter og bliver inspireret, har også afprøvet mange med stor succes. Tak for det.
God weekend.
Hej fra Birte

Heidi Jensen
4 år siden

Hej. Vil bare høre om der er forskel på lakridspulver. Skal det hedde rå-lakrids?? Har brugt alm lakridspulver fra supermarkedet til bla bagebrug, men synes ikke om smagen og det ser også mere sort ud på din video. Og så tak for alle dine skønne opskrifter. :-). Mvh Heidi.

Heidi Jensen
4 år siden

Er der forskel på de lakridspulver. Da det du bruger ser mere groft ud?? Og hvor kan jeg evt købe det?? Har brugt det fine og synes ikke helt de ligner dine. Og synes de er lidt for salte til lakridssmagen. Men ellers lækre. Tak for alle dine super opskrifter. :-).

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)