Hjemmelavet ribsgelé er både ualmindeligt nemt og super hyggeligt at lave og så er ribsgelé bare eminent til efterårets og vinterens tunge retter – enten serveret i en lille skål til eksempelvis gammeldags oksesteg, vildt, andesteg og lignende eller også som smagsgiver til de brune saucer og her tænker jeg i særdeleshed på saucen til en god, gammeldags forloren hare – eller måske de her små forlorne harer i fad med sauce, som vi er blevet ret glade for herhjemme.
Det er nu, at der skal plukkes ribs, hvis man skal sikre sig, at solsortene ikke spiser dem alle sammen og at de ikke bliver så overmodne, at den færdige gelé ikke vil stivne. Pektinindholdet, som er det naturlige stivelsesmiddel i planter, falder i takt med at bærrene bliver mere og mere modne og er bærrene blevet lidt for modne, kan jeg anbefale, at man køber lidt pektin i supermarkedet og tilsætter geléen. Ligeledes kan man sagtens koge ribsgelé op igen og så tilsætte pektin, hvis man har fået lavet en portion gelé, som bare ikke vil stivne.
Jeg er så heldig, at mine forældre både har et par gedigne ribsbuske og desuden er taget på ferie, så der var fri hamstring og det tog mig under 10 minutter at plukke en pæn skålfuld, som meget passende kunne blive tryllet om til gelé. Retfærdigvis skal det siges, at min mor plukkede de bær, som hun skulle bruge, inden de rejste, men hun havde ladet alle de inderste bær sidde til mig til vi kom hjem fra vores miniferie i Warszawa. Godt gemt bag de grønne blade kan solsortene ikke se de smukke, rubinrøde ribs, så der var masser til mig og nu kan fuglene for min skyld godt hygge sig med resten.
Det er lidt svært at angive eksakte mængder for gelé, for det hele afhænger af mængden af saft. I første omgang skal bærrene bare skylles i rent vand – jeg nipper ALDRIG bærrene af stilken – rent udsagt synes jeg, det er spild af tid, når man bare skal bruge saften, så jeg kommer i stedet de skyllede bær med stilk og det hele ned i en gryde sammen med det vand der hænger ved dem. Yderligere væde tilsætter jeg ikke. Herefter lader jeg gryden komme i kog under svag varme, så bærrene brister og afgiver al deres saft og kraft. Når bærrene er udkogte, sies hele herligheden igennem en finmasket sigte eller et klæde og så er det bare at måle saften og tilsætte sukker i forholdet 1 til 1.
Et lille trick kan for øvrigt være at veje saften i stedet for at måle den – så behøver man ikke stå og fedte med saft, sukker og målebæger. 100 gr saft = 1 dl og 85 gr sukker = 1 dl.
Hjemmelavet ribsgelé.
5 dl ribssaft (jeg brugte ca 850 gr ribs, som jeg kogte til saft)
5 dl sukker – 1 dl vejer ca. 85 gr
atamon eller alkohol til skylning af glas
Saft og sukker kommes i en gryde og bringes i kog under svag varme – fjern evt. skum fra toppen. Imens skoldes syltetøjsglas og låg og skylles med atamon eller alkohol. Når saften koger, hældes den på de skoldede glas og der sættes låg på. Saften stivner, når den afkøler.
Note. Denne portion gav 4 syltetøjsglas á ca. 2 dl.
Hej. Alle de opskrifter jeg har set på indtil videre med ribsgelé har været uden geleringsmiddel. Det er lidt træls, da man ofte IKKE kan få det til at gelere af sig selv og slet ikke når saften er kogt i en tuttifrutti. Jo, jeg ved godt at der er den gule melatinpose til gelé, men det er sådan set sukkermængden jeg kiggede efter. Og man må jo ikke putte sukker i ribssaften før melatinen, så duer det ikke. Men hvis man nu har et andet geleringsmiddel end den fra Tørsleffs, hvor meget sukker skal man så bruge pr. liter saft? er det også 1 dl. sukker til 1 dl. saft?
Jane – Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været udsat for ribsgelé, som ikke stivnede af sig selv – uanset hvor modne bærrene var – men jeg ved heller ikke hvad en tuttifrutti er, så det er måske derfor 🙂 Så vidt jeg husker, plejer der at stå en opskrift bagpå posen med geleringsmiddel – også selvom den ikke er fra Tørsleffs, måske der står noget der, som du kan bruge? Og ellers vil jeg sige, at uanset hvilket mærke geleringsmiddel der bruges, så burde det som udgangspunkt ikke have noget at gøre med mængden af sukker, der skal tilsættes – det bør stadig være saft og sukker i forholdet 1:1, præcis som du beskriver det 🙂