Spaghetti Carbonara er så ubetinget vores “det må gerne være lidt nemt og gå lidt hurtigt” aftensmad, men samtidig så er det også en af de utallige retter, som er at finde på min liste over fantastisk comford food. Jeg synes simpelthen, at carbonara er blandt de allerbedste pastaretter der findes og bestiller det ofte, hvis vi spiser pasta på en italiensk restaurant.
Den bedste Carbonara jeg endnu har fået, laver de på en lille italiensk restaurant i New York, som ligger i en stille sidegade til 9. Avenue bag Times Square. Der er lyskæder i træerne, en lille indhegning med udendørs servering om sommeren, masser af stearinlys, højlydt snakken og glade mennesker, som deler store portioner pasta og pizzaer på kryds og tværs – jeg elsker det sted og glæder mig til snart at gense det.
Carbonara består i al sin enkelthed af sammenpisket æg, lidt fløde og parmesan ost, som vendes i rygende varm og nykogt pasta – den varme pasta får fløden og ægget til at tykne let og parmesanosten til at smelte og så er det, at den lækre og cremede ostesauce opstår. Jeg kommer stort set aldrig salt i min Carbonara – både bacon og parmesan er jo salt og det plejer at være nok – til gengæld skal retten traditionelt drysses med friskkværnet peber ved servering. Spaghetti Carbonara betyder noget i retning af “kulsvierens pasta” og peberet skal så symbolisere kulstøv.
Der findes opskrifter, hvor æggemassen skal opvarmes let, men det er min erfaring, at dette er ganske unødvendigt. Hvis man ikke lader pastaen stå, efter vandet er hældt fra, men derimod arbejder lidt hurtigt og får hældt den varme pasta tilbage i gryden, så afgiver både gryde og pasta så tilpas meget varme, at æggemassen nok skal blive lækker og cremet. Dermed slipper man så også for risikoen for at komme til at give æggemassen for meget varme på komfuret, så man i stedet står tilbage med en lækker omgang pasta med scrambled eggs og bacon, hvilket jeg rent faktisk én gang har fået serveret – dog ikke på en italiensk restaurant, skal det retfærdigvis siges.
Jeg bruger ikke pasteuriserede æg, når jeg laver Carbonara. Det er efterhånden en del år siden, at salmonella-alarmen blev afblæst herhjemme og jeg laver både is og råcreme på de gode æg fra vores private hønsedame, men er man alligevel mest tryg ved pasteuriserede æg, så brug dem. Man kan i øvrigt sagtens nøjes med at bruge æggeblommer (eller en blanding af hele æg og blommer) til Carbonara – til denne her portion brugte jeg eksempelvis 4 hele æg og 3 æggeblommer, som jeg havde stående efter et marengs-bage-projekt. En perfekt måde at få brugt æggeblommer på.
Spaghetti carbonara
Ingredienser
- 2 pk bacon i tern
- 5 æg
- 3 dl fløde
- 8 spsk friskrevet parmesanost
- 500 gr spaghetti
- peber
Fremgangsmåde
- Steg baconternene brune og sprøde på en pande og lad dem trække på fedtsugende papir.
- Pisk æg, fløde og revet parmesan sammen i en skål.
- Kog pastaen efter anvisning på pakken. Når pastaen er kogt, hældes den over i en sigte og drænes for vand og derefter hurtigt tilbage i den varme gryde.
- Hæld æggemassen over pastaen i gryden og vend hurtigt det hele rundt, så æggemassen opvarmes og tykner let omkring pastaen. Det er vigtigt, at det går lidt hurtigt, så den varme pasta ikke får æggemassen til at "sætte sig" og blive til scrambled eggs.
- Tilsæt bacontern og kværn godt med peber over retten inden servering.
Du skriver:
Den bedste Carbonara jeg endnu har fået, laver de på en lille italiensk restaurant i New York, som ligger i en stille sidegade til 9. Avenue bag Times Square.
Vi skal til New York i næste uge og stedet lyder spændende og hyggeligt. Hvor ligger restauranten.
I øvrigt bruger vi flittigt dine tips til New York, men lige præcis den restaurant mangler vi en adresse på. Eller bare n gade.
Niels – Nej, hvor lyder det bare dejligt – både med en tur til New York og at I kan bruge mine tips. Er altid glad for at kunne hjælpe:D
Problemet med den der meget hyggelige restaurant er, at jeg hverken kan huske hvad den hedder, eller helt præcist hvilken gade den ligger i – jeg ved bare, hvor jeg skal gå hen, når jeg nærmer mig, hvilket du selvfølgelig ikke kan bruge til så meget 😉 Til gengæld har jeg lige siddet og kigget via google maps og jeg kan altså ikke rigtigt finde den, for så kunne du jo bare have fået navnet, men jeg ved den er der, for det er ikke mere end et par måneder siden, at jeg sidst har været der. Sidste gang tog vi faktisk et billede af adressen, netop fordi det er så træls, at vi ikke kan forklare, hvor den ligger, men det billede kan jeg simpelthen ikke finde lige nu 😀
Til gengæld kan jeg huske så nogenlunde, hvor I skal kigge :
Den ligger i en af de små, korte sidegader imellem 8. Ave og 9. Ave. Umiddelbart vil jeg mene, at der kan være tale om 44. st, 45. st eller 46. st – det er med garanti ikke 42 eller 43 og vi skal heller ikke højere op end max 47. st, men start fra 44 og arbejd Jer opad – det er mest sandsynligt, at den ligger deromkring. Hvis i går i sidegaderne fra 8. Ave mod 9. Ave, så skal den ligge på Jeres venstre hånd og selvfølgelig på højre hånd, hvis I går fra 9. Ave mod 8. Ave 😉 Restauranten ligger i slutningen af gaden – ikke på midten, men gaderne er jo ikke mere end et par 100 meter lange, så de par gader kan man hurtigt undersøge 😀
Kendetegn – Lyskæder i træerne foran restauranten eller på facaden, meget hyggelig belysning i restauranten, rustikt udseende – ofte mange mennesker, sådan lidt på den folkelige måde. Store vinduer ud mod gaden, en kæmpe bardisk og køkken lige bagved. Om sommeren (og måske også her i efteråret) er der sat borde og stole op udenfor restauranten. Menukortet står ude ved fortorvet, når man kommer forbi i åbningstiden – de har typisk italiensk mad – masser af pastaretter og super lækre pizzaer og meget andet. Priserne er meget rimelige – også sammenlignet med andre italienske restauranter i området.
Jeg håber, at I får en rigtig god tur og jeg håber også virkelig, at I finder restauranten på baggrund af ovenstående mega lange beskrivelse 😀
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
I en ægte italiensk carbonara, skal der ikke tilsættes fløde. Det er faktisk ikke nødvendigt, for æggene gør retten perfekt cremet. Min kæreste er italiener og laver jævnligt carbonara 🙂
Maria – Nej, det er rigtigt, at man ikke behøver fløden for at få en lækker, cremet carbonara, men jeg må indrømme, at jeg synes, den smager bedst, hvis der lige er tilsat lidt fløde. Det er sådan, jeg lærte at lave den i skolekøkkenet for mange år siden – dengang var det nok for, at vi ikke skulle ende med en gang pasta med scrambled eggs, men i dag kan jeg bedst lide den sådan. Måske fordi jeg er “vokset op” med den smag 🙂
mmm lækker lækker. Har aldrig prøvet at lave det før. (været nervøs?)
Men super nemt? hvor min søn kunne være med til at lave det.. Tak for det??
Så din opskrift bliver skrevet ind.
?
god aften
Lykke – Det er nemlig en super nem opskrift – glæder mig, at den også blev en succes hos Jer 🙂
Hej Anne-Kathrine
Tak for tips.
Du har vel ikke fundet adressen på den lækre italienske restaurant, for vi skal til New York i næste måned og det super hyggeligt.
Hilsen
Marianne
Marianne – Jo, det har jeg, for vi spiste der for et par uger siden, da vi var i New York 🙂 Den hedder Don Giovanni og ligger på 44. st, lige når man drejer om hjørnet og op ad 44. st fra 9. Avenue 🙂 Morten fik for øvrigt deres carbonara og den er stadig virkelig lækker – jeg fik Chicken Parmesan med tomatsauce og spaghetti – hold nu op hvor blev jeg mæt 😀
Jeg har lige linket til deres menu herunder – du skal ikke tage dig af, at der står en anden adresse på menuen, for der er 2 restauranter, men man får en fejlmelding, når man forsøger at klikke på den restaurant, der ligger på 44. st, hvilket man efterhånden har gjort i nogle år. Det er dog altid den på 44. st vi besøger 😀
http://www.dongiovanni-ny.com/menu-lunch-dinner.php
hej. hvilken slags skinke kan man putte i istedet?
Maibritt – Man kan bruge den slags skinke, som man kan lide uanset om det er almindelig kogt skinke, lufttørret skinke eller måske en rest skinke/hamburgerryg fra aftensmaden 😀
hej..kan det opvarmes i micro ovn?
Maibritt – En rest kan godt opvarmes, men det smager bedst og er mest cremet, når det er nylavet.
En lille smule grøn pesto i retten kan varmt anbefales 😊
Malene – Det lyder også lækkert, det skal jeg bestemt huske til næste gang 😀
Hej Anne-Kathrine
Du skriver længere oppe i teksten “Carbonara – til denne her portion brugte jeg 1 helt æg og 3 æggeblommer” og når man så kommer længere ned i opskriften til ingrediens listen står der “5 æg”
Har lidt svært ved at finde ud af hvad man skal forholde sig til? 😅🤷🏼♀️
Malene – Uppps, det er min fejl. Det er fordi, at jeg oppe i teksten har forsøgt at synliggøre, at hvis nu man har nogle æggeblommer liggende, som er til overs, så kan man sagtens bruge tilsvarende æggeblommer i stedet for kun hele æg. Jeg har lige rettet teksten lidt til, så det forhåbentligt giver mere mening 😀