Jeg er stor fan af dåser med fiskekonserves, som man kan have et lille lager af i køkkenskabene. En dåse torskerogn kan ristes og serveres på rugbrød med citronsaft, remoulade og karse. Dermed kan man nemt pifte en lidt trist omgang rugbrødsmadder til frokost eller aftensmad op. Makrel i tomat eller chili kan ligeledes pifte rugbrødsmadderne op. De kan evt. serveres med eller uden hårdkogte æg og mayonnaise. Og en dåse tun kan snildt udgøre “kødet” i en hovedret. Eksempelvis i en lækker tærte med tun, chili og forårsløg. Og så er fiskekonserves jo bare genialt til de dage, hvor man ikke kan nå til fiskehandleren, eller udvalget ved fiskebilen bare ikke er særligt inspirerende.

Tærte med tun – nem opskrift.

Det der med, at man kommer langt med et par dåser fiskekonserves er denne her tærte et glimrende eksempel på. Den er nemlig lavet på to dåser tun i vand, som jeg havde stående i køkkenskabet. Derudover var der et bundt forårsløg og et par friske, røde chilier i grønsagsskuffen foruden æg, creme fraiche og lidt ost, selvfølgelig. Chilierne kan for øvrigt sagtens udelades. Og forårsløgene kan udskiftes med løg, purløg eller porrer.

Tærtebunden laver jeg gerne efter nedenståede opskrift, hvis ikke lige vi foretrækker en lidt grovere udgave. For så bliver det denne her variant med grahamsmel. Jeg må dog indrømme, at jeg også sagtens kan finde på at købe en rulle færdiglavet tærtedej i supermarkedets køledisk. Udrullet, nemt og bekvemt. Så bliver det ikke meget lettere at servere en madtærte til aften som alternativ til fast food og take away på de travle dage.

Tærte med tun, chili og forårsløg
Print opskrift Pin opskrift
0 fra 0 stemmer

Tærte med tun og chili

Bagetid30 min
Samlet tid50 min
Antal: 1 stk

Ingredienser

  • 175 gr hvedemel
  • 100 gr smør
  • 1 tsk groft salt
  • 2-3 spsk vand

Tærtefyld

  • 2 ds tun i vand/olie
  • dl creme fraiche
  • 3 æg
  • 75 gr revet ost
  • 1 bdt forårsløg (skåret i tynde ringe)
  • 1-2 stk friske, røde chilier (renset og finthakkede)
  • 2 spsk citronsaft
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Tilsæt vand og saml hurtigt dejen. Er dejen for tør, kan der tilsættes en smule mere vand.
  • Rul dejen ud og beklæd et tærtefad med den (ca 24 cm i diameter). Prik tærtebunden jævnt med en gaffel.
  • Hæld vand eller olie fra tunen, kom den i en skål og findel den med en gaffel.
  • Tilsæt creme fraiche, æg, revet ost, forårsløg, chili, citronsaft, salt og peber og rør blandingen godt sammen.
  • Fordel fyldet i tærtebunden og drys evt. med lidt ekstra revet ost på toppen. 
  • Bag tærten ved 200 °C (alm ovnfunktion) i ca. 30 minutter til tærten er gennembagt og fyldet har sat sig.
  • Server tærten varm eller lun – gerne med blandet salat.

Noter

 

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)