På regnfulde, kolde og mørke efterårs- og vinterdage, kan det være hyggeligt at begive sig ud i de lidt tungere simreretter. Og det var lige, hvad jeg gjorde forleden dag. Jeg besluttede mig nemlig for at lave en portion gullash til vores aftensmad.
Se også – Mørbradgryde I Paprikagryde I Bøf Stroganoff I Millionbøf
Hvordan laver jeg gullash?
Gullash hører til de der super nemme retter, som ikke kræver specielt mange ingredienser, eller tager særlig lang tid at forberede. Til gengæld må gullashen gerne stå i meget lang tid på komfuret og småkoge. Kort sagt, simreretter når de er bedst. Og imens gryden så står på komfuret og småkoger og sender varme og duftende dampe ud i hele huset, så kan man gå og glæde sig til at sætte tænderne i det møre og lækre oksekød med en god og kraftig sauce og fløjlsblød kartoffelmos ved siden af.
Jeg tilsætter ikke bacon, cocktailpølser eller fløde til min gullash. Ikke fordi at jeg har problemer med nogle af delene. Men hvis der kommer bacon, pølser og løg i gullashen, så synes jeg, at den kommer til at minde lidt for meget om den klassiske mørbradgryde. Og jeg vil helst have en helt traditionel gullash. Jeg kan dog sagtens finde på at tilsætte champignons til min gullasch. Men ellers så bliver det som regel bare den enkle udgave med løg, hvidløg og gulerødder i skiver. Simpelt og godt.
Tip! Se også forslag til tilbehør til gullash under opskriften.
Gullash
Ingredienser
- 1 spsk smør
- 1 fed hvidløg (hakket)
- 1 løg (hakket)
- 4 gulerødder (skrællede og skåret i skiver)
- 400 gr skært oksekød i tern (fx bov)
- 2 spsk paprika
- 2 spsk tomatkoncentrat
- 8 dl oksebouillon (evt. 1 oksebouillonterning + vand)
- 3 laurbærblade
- 2 spsk hvedemel
- 1 dl vand
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Smelt smørret i en gryde og sauter hvidløg og løg heri, til de bliver klare.
- Tilsæt gulerødder og sauter et par minutter.
- Kom kødet i gryden og brun det godt.
- Tilsæt herefter paprika og tomatpure og rør rundt.
- Hæld bouillon og laurbærblade ved, læg låg på gryden og lad gullaschen simre i minimum 1½ time men gerne 3-4 timer, så væden reduceres og saucen tykner let. Rør rundt et par gange undervejs.
- Koger væden for meget ind, kan der spædes med lidt ekstra bouillon/vand.
- Når gullashen er færdig smages til med salt og peber.
- Hvis saucen ønskes tykkere, kan man jævne med lidt maizena eller ryste 2 spsk hvedemel og vand sammen i en meljævner. Tilsæt jævningen til gryden under omrøring, bring gryden i kog og lad den koge et par minutter, så saucen tykner og melsmagen forsvinder.
- Server gullashen med kartoffelmos og evt. asier.
- Bliver der rester, så kan gullashen holde sig 1-2 dage på køl og genopvarmes inden servering. Den kan desuden fryses.
Noter
Tilbehør til gullash.
Jeg serverer som regel gullash med en god, hjemmelavet kartoffelmos til. Enten en “ren” kartoffelmos, som røres sammen med smør, mælk og lidt salt. Eller også en mos lavet på en kombination af forskellige slags rodfrugter og kartofler.
Rodfrugtmos smager fantastisk og i realiteten er der ingen rodfrugter, der ikke kan bruges. Man skal dog være opmærksom på, at mosen i sagens natur tager farve fra de ingredienser, som bruges. Og medmindre man vil have en pink “prinsesse-mos”, så skal man passe på med rødbeder.
Udover almindelig kartoffelmos og rodfrugtmos, så kan jeg også anbefale en bagt kartoffelmos eller rodfrugtmos til til gullashen. Og endelig så smager det fantastisk, at servere ovnbagte rodfrugter ved siden af eller en rigtig god Grønkålssalat ved siden af. På den måde får man også lidt grønt og ekstra knas på tallerkenen.
Gullash eller Gullasch.
Her i Danmark staves gullash tilsyneladende på 2 måder. Og det hænger måske sammen med, at gullash oprindeligt stammer fra Ungarn (gullasch), hvor det er kendt som en suppe (gullasch suppe). En skøn suppe med oksekød i strimler, kartofler, tomat, peberfrugt og krydderier (paprika, chili og kommen), der ofte bliver betegnet som Ungarns nationalret.
I Danmark er gullasch så blevet til gullash og desuden er retten blevet jævnet, så vi i dag kender det som en gryderet, der spises med kartoffelmos til. Men under alle omstændigheder er både gullash og gullaschsuppe superlækkert og herhjemme hos os spiser vi begge dele i løbet af efteråret og vinteren.
Tusind tak for den bedste opskrift på gullash jeg nogensinde har lavet 🙂
Den stod og hyggede sig i ca 3 1/2 time og den blev bare så lækker. Jeg plejer at lave min mors version med opbagt sovs, men det er slut med det nu 🙂
Mange mætte og glade hilsener
Bettina
Bettina – Sikke en dejlig besked at få 😀 Det glæder mig meget, at du kunne bruge opskriften og at den så oven i købet har overhalet mors opskrift indenom, er da bare yderligere en sejr 😉
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
Den er herre lækker, rigtig god gammeldags opskrift, vi elsker simre-mad når det kold udenfor.. ?? mmmm… og så hjemmelavet mos, -det jo kun endnu bedre… ???
Malene – Lige præcis – med masser af hjemmelavet kartoffelmos 😀 😀
P.s. Det sku synd at bruge det kunstige maizena til den goe gullash, så skal det være en go gammeldags melhjævning… ??❤️
Malene – Som jeg har skrevet i opskriften, så kan man jævne gullashen med en meljævning, så jeg kan kun give dig ret 🙂 Jeg bruger sjældent maizena til saucer, da jeg synes, at majsstivelsen godt kan give et let geléagtigt resultat. Til gengæld bruger jeg altid maizena (eller kartoffelmel), når jeg skal jævne rødgrød og lignende og jeg synes egentligt ikke, at maizena er specielt kunstigt – det er jo i bund og grund bare majsstivelse. Maizena saucejævner gider jeg derimod ikke bruge, for det synes jeg er kunstigt 😀
Da Gullasch jo er en rigtig herre-ret vil jeg også gerne gi’ mit besyv med.
Din opskrift er en af de bedste jeg har prøvet på Gullasch, nem og simpel med de basis råvarer man jo nu har i fryseren og spisekammeret.
Jeg elsker at hente inspiration og opskrifter på blogs, bla. fordi jeg synes det er spændende at læse andres kommentarer. Hvis man er modtagelig for andres tips og tricks gør jo kun at man bliver en bedre kok.:-)
Derfor har jeg også lyst til at komme med lidt input omkring denne ret uden at det på nogen måde skal virke kritisk overfor boggens ejer, vi gør jo tingene forskelligt.
Så får i også lidt tips fra en ungkarl der elsker at kokkerere, så fik jeg lige den fyret af. GRINER …:-)
Jeg gør det at jeg bruner kødet for sig selv først ved god varme, lægger kødet på sugende papir. Og klarer så løgene ved svag varme og tilsætter gulerødder. I mens ryster jeg lidt mel sammen med salt og rigeligt stødt sort peber i en pose. Kødet skal blandes med melet i posen og tages op med pincet, rystes lidt så overskydende mel falder af og lægges ovenpå løg og gulerødder. Fordelen med melet er at det er med til at jævne retten. Og efter min mening er, at en gryderet vinder en hel del ved at simre tyk/jævnet i stedet for i noget tyndt vandet sjask. Apropos vand holder jeg altid lidt igen med det, specielt hvis det er oksekød jeg tilbereder. Jeg har en mani med at når jeg laver simremad elsker jeg at gå og nippe til et glas rødvin, og hvis retten ser ud til at mangle lidt væde får den gerne en skvæt af vinglasset.:-)
Inden jeg sætter retten til at simre skruer jeg op på fuldt blus, som min mor altid kaldte det, for at se om der er noget der skal skummes af, specielt når det er oksekød jeg bruger. Det er dog sjældent hvis man bruger tricket med melet, men kommer også an på hvilket udskæring kød man bruger til retten.
Til sidst hvis jeg synes at retten er for tynd jævner jeg med lidt Maizena rystet med madfløde. Spar på Maizena for fløden jævner i sig selv. Derefter justerer jeg farven med madkulør. Der er der nok delte meninger om hvilken kulør man synes en gryderet skal have. Jeg serverer retten i en gammel støbejerns gryde med en træske i, drysset med persille, det synes jeg ser flot ud. Og jeg har bemærket at en flot servering på bordet er med til at allerede der løber mine gæster’s mund i vand. Så er man allerede halvt i mål med middagen.:-)
Ulrik – Tusind tak for din hilsen – dejligt at du kan bruge min opskrift og skønt med dine gode tips, som hermed er givet videre til læserne 😀
Hej, har du en opskrift på kartoffelmosen? Mvh. Hannah
Hannah – Uhh, jeg har vist ikke lige umiddelbart en opskrift på kartoffelmos på bloggen – jeg laver det altid sådan lidt på øjemål, men det må jeg da have gjort noget ved snarest 🙂
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
Kartoffelmos er nemt. Skræld så mange kartofler, som du mener portionerne kræver. Lad vandet dække kartoflerne og kog dem møre uden salt. Hæld vandet fra. Put en portion margarine i… Jeg plejer at gøre det ud fra, hvad jeg selv syntes. Afhænger igen af det antal kilo kartofler, som du har brugt. Lad det smelte. Mos kartoflerne med en pisker, hæld en lille smule mælk i, så mossen bliver lidt “klæblig” og smag til med salt.
Steen – Jeg er helt enig – kartoffelmos er nemt og superlækkert. Tak for din opskrift 😀
Man bruger smør og ikke margarine.
Jeg smager min mos til med smør, sødmælk/fløde, sennep, citron, muskatnød og selvfølgelig friskkværnet peber, det giver en mindre “fed” fornemmelse. Syre i fede sager gør underværker.
Jeg skal i dag lave din gullasch, hvilket jeg glæder mig til. Vil dog lige spørge, om det er en lille eller stor ds. Tomat koncentrat der skal tilsættes?
Linette – Oprindeligt brugte jeg altid de små dåser, men nu er det jo nærmest umuligt, at købe de små i de mindre supermarkeder, så jeg er efterhånden gået over til at købe tomatkoncentrat på tube – så kan jeg dosere efter behov og behøver ikke smide resten af dåsen ud 🙂
Til denne her opskrift skal du beregne en lille dåse eller ca 2 spsk 😀
Det var en virkelig lækker gullash
Brian – Hvor er det bare dejligt at høre – tak for din tilbagemelding 🙂