Stegte sild er vist ikke helt så almindelig en middagsret, som det var tidligere. Da jeg var lille, fik vi med jævne mellemrum stegte sild med kartofler og løgsauce til aftensmad og jeg elskede det, for udover at det smagte godt, så betød stegte sild også, at der blev lavet stegte sild i eddike af resterne og stegte sild i eddike hører til blandt mine favoritter på frokostbordet. I dag forbindes det at spise sild vist primært med de marinerede, som serveres med løgringe og karrysalat, men bryder man sig ellers om fisk, så bør man unde sig selv en portion stegte sild engang imellem. Ikke mindst fordi, at det er både lækker og billig mad. Jeg købte 12 hele sild – 24 filet’er – for 30 kr, hvilket absolut ikke kan siges at være galt.
Jeg ved, at der er mange, som steger sild med skindet på, men jeg holder nu på, at det skal fjernes og det er faktisk ikke engang svært at flå skindet af en sild. Man kan bruge et par engangs latexhandsker, hvis man ikke bryder sig om, at fingrene kommer til at lugte alt for meget af fisk, men så er det også bare at lukke fisken op og hive først den ene filet og derefter den anden filet af skindet. Det er nemmest, hvis man starter i den ene ende og ligesom får lavet et mellemrum mellem skind og filet, men derefter er det også bare at hive, så følger resten af skindet med og man står tilbage med den rene filet. Og skulle der sidde lidt sølvfarve tilbage på filet’en, så lader man det bare sidde.
Jeg pudrer mine sild med rugmel, inden de ryger på panden og bliver stegt gyldne i en blanding af smør og olie. Man kan også bruge hvedemel eller man kan helt lade være med at bruge noget, men så bliver det lidt sværere at opnå den fine, lysebrune stegeoverflade. Skal man stege en stor portion sild, kan jeg i øvrigt anbefale, at man stiller et ildfast fad i ovnen på ca. 100 °C, så man kan holde sildene varme, efterhånden som de bliver færdige.
Jeg vil ikke sige, at der findes decideret oplagt grønt tilbehør til en omgang stegte sild, men præcis ligesom til fiskefileter med persillesauce og kartofler, så kan jeg anbefale en god, gammeldags gang råkostsalat med revet gulerod, æble og rosiner og dressing af citron- eller appelsinsaft og honning eller sukker. Det er i øvrigt oplagt at udskifte persillesaucen og de kogte kartofler med stuvede kartofler – præcis ligesom til stegte ål.
Stegte sild med persillesauce
Ingredienser
- 8 sild (hele og rensede)
- 4 spsk rugmel
- salt
- olie/smør til stegning
Persillesauce
- 2 spsk smør
- 3 spsk hvedemel
- ½ liter mælk
- friskhakket persille
- salt
Fremgangsmåde
- Træk skindet af sildene og kassér det. Der må godt sidde lidt sølvfarve tilbage på filet’erne.
- Kom fileterne i en frysepose af passende størrelse. Hæld rugmel og salt i posen og ryst den godt, så mel og salt fordeles som et tyndt lag pudder på fileterne.
- Varm en blanding af smør og olie op på en pande og steg sildene sprøde og lysebrune på begge sider.
Persillesauce
- Smelt smørret i en gryde og rør mel ud i smørret. Tilsæt herefter mælk og pisk godt, så evt. klumper piskes ud.
- Bring saucen i kog under jævnlig omrøring og lad den koge igennem et par minutter til den tykner og melsmagen forsvinder. Smag til med salt og frisk persille og salt og server persillesaucen til de stegte sild og kogte kartofler.
Noter
Sild er godt! Jeg laver ofte marineret sildefilet med løgsovs og kartofler – sådan en god, stor fed én. Den skal lige have en tur i køkkenrulle, så den ikke driver af lage. Det fik vi af og til som middagsmad, da jeg var barn. Da jeg altid har marinerede sild i køleskabet, er det en ret, der er hurtig er til at lave, skulle der dukke et par uventede gæster op. Man kan jo byde på en snaps til – og selv tage sig én, hvis man er alene …
Elsebeth – Jeg er desværre ikke så vild med marinerede sild, men jeg øver mig i at spise dem og du har da helt ret i, at det er både nem og lækker middagsmad, hvis man alligevel har et glas sild stående i køleskabet – med eller uden snaps 😉
Uhmmm det et længe siden jeg har fået stegte sild! Nok fordi jeg mindes at skulle sidde og pille ben ud af munden hele tiden når jeg fik dem… Men smagen den glemmer man ikke og lige nu kunne jeg godt lige spise en omgang… vi fik også ofte sur/sød sovs til og kogt blomkål med kartoflerne…
Agnethe – Det er også rigtig længe siden, at jeg har fået stegte sild, så nu skulle det altså være 😀 Du har helt ret i det med de små ben, men når man lige abstraherer lidt fra det, så er det altså noget så lækkert og blomkål lyder som en super god ide 😀
Jeg giver dem to lag rasp: Først i mel og så derefter vendes i æg og engang panko rasp. Det giver en lækker sprød skorpe.
Kristian – Det lyder også godt. Jeg er for øvrigt stor fan at panko rasp – især på karbonader, bliver det også ret lækkert 😀
Skindet skal ikke pilles af blot skrabes og man steger først silden med skindsiden nedad.
Velbekomme.
Jens – Her må jeg så indrømme, at jeg helt klart foretrækker sild uden skind, men det kan man jo gøre, som man lyster 😀