Gammeldags æblekage med flødeskum.

18 kommentarer
Desserter, Kager, Mortens aften opskrifter, Nem kage, Opskrifter
Gå direkte til opskriften
Opskrift gammeldags æblekage i portionsglas med flødeskum og hakkede nødder

Gammeldags æblekage med flødeskum er en rigtig dansk klassiker. Og der laves adskillige æblekager her i huset hvert eneste efterår. Den skønne kage med vaniljeduftende æblekompot, sprøde makroner og flødeskum i lag er nemlig ikke bare lækker. Den er også ret nem at lave og så ser den jo flot ud. Uanset om den anrettes i en stor skål eller i mindre portionsglas. Perfekt til dessert eller en god kop kaffe.

Se også – Citronfromage I Blommegrød I Æbleflæsk

Æblekage med makroner.

En gammeldags æblekage kan lægges sammen med æblekagerasp, sukkerristede havregryn eller makroner. Og sikkert også en masse andre gode ting, som jeg ikke lige kender til. Mulighederne er i hvert fald mange. Herhjemme er vi dog vældig glade for æblekage med makroner.

Faktisk kan man også lægge æblemosen sammen med revet rugbrød, som er ristet og sødet. Lidt a la ymerdrys. Så skifter æblekagen bare navn til den klassiske æbledessert: bondepige med slør.

Tip! Se mine bedste tips og læs om de forskellige æblesorter under opskriften.

Opskrift gammeldags æblekage i portionsglas med flødeskum og hakkede nødder
4 fra 7 stemmer

Æblekage (gammeldags)

Afkøling2 t
Samlet tid2 t 45 min
Antal: 8 personer

Ingredienser

  • kg æbler (ca 15 store æbler)
  • 3 spsk citronsaft
  • 1 tsk vaniljepulver (eller 3 tsk vanillesukker)
  • 4-5 spsk sukker (eller efter smag)
  • 250 gr makroner
  • dl piskefløde
  • evt. ribsgele og hakkede nødder til pynt

Fremgangsmåde

  • Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i mindre stykker. Der skal være ca 1,2-1,4 kg.
  • Kom æblerne i en gryde og tilsæt ca 1 dl vand. Læg låg på gryden, bring den i kog ved svag varme, og lad æblerne simre i ca 15-20 minutter, til de er kogt ud.
  • Rør i gryden, så æblestykkerne knuses og bliver til æblemos.
  • Smag æblemosen til med citronsaft, vanilje og sukker, og lad den afkøle.

Samling af æblekage

  • Pisk fløden til flødeskum.
  • Læg et lag æblemos i en skål eller 6-8 portionsglas og fordel makroner ovenpå mosen. Fortsæt med æblemos og makroner og slut med et lag æblemos.
  • Pynt med flødeskum øverst på kagen. Laver man æblekage i portionsglas, kan man også komme et lag flødeskum midt i kagen, og bruge lidt mindre på toppen.
  • Pynt evt med klatter af ribsgelé eller hakkede nødder/mandler og frysetørret hindbær på toppen af kagen.
  • Opbevar kagen på køl indtil servering. Går der mere end et par timer, så anbefaler jeg, at man først pisker flødeskum og pynter kagen ved servering.
  • Evt. rester kan gemmes i 2-3 dage på køl. Man kan dog risikere, at flødeskummet danner "skorpe". Æblekage er ikke fryseegnet, men æblemosen kan fryses.

 

Se også – 

 

Amerikansk apple pie

 

Pæretærte

 

Tips til opskriften.

  • En æblekage kan sagtens laves i god tid og bare opbevares på køl indtil servering. Men vendt med at piske flødeskum og pynte kagen indtil lige inden servering. Ellers risikerer man, at flødeskummet løber ud i den våde æblemos eller danner “skorpe”.
  • En æblekage kan trylles om til en æbletrifli ved at tilføje en god vaniljeflødecreme til lagene af æblemos og makroner. Flødecremen laves ved at vende lige dele vaniljecreme og letpisket flødeskum sammen til en luftig creme. Man kan sagtens bruge et brev cremepulver, der bare skal piskes ud i kold mælk, men ellers kan jeg anbefale den her opskrift på vaniljecreme.

De bedste æbler til æblekage.

Det er ikke alle æbler, som er lige velegnede til æblekager, da nogle af sorterne er nærmest umulige at få til at koge ud til æblegrød og æblemos. Men klassiske haveæbler som fx ananasæbler, gråsten, Ingrid Marie, Filippa, Elstar, Jonagold og Belle de Boskoop er helt perfekte.

Et andet æble, som ligeledes kan bruges til grød og mos, men som også er helt perfekt til æbleflæsk og bagte æblekager, fordi det holder formen lidt bedre, er cox orange. Sprøde æblesorter som eksempelvis Granny Smith og Pink Lady er gode spiseæbler, men de er ikke meget bevendt i madlavningen.

Frys æblemosen ned.

Har man mange æbler i haven, så kan man uden problemer forberede æblekager til hele vinteren. Skræl æblerne, kog dem til mos og frys dem ned i passende portioner. Evt sødet på forhånd og smagt til med vanilje eller måske lidt kanel.

På den måde er det nemt lige at tø en pose op og lægge den sammen med makroner og flødeskum på toppen. Perfekt når trangen til æblekage melder sig, eller man bare skal bruge lidt lækkert i en fart. Og på den måde får man også brugt æblerne i haven, som måske ellers bare ligger i græsset, og går til spilde.

18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
jane jensen
5 år siden

lækkert 🙂 Jeg fik engang varm æblekage (mos) med cremfraise til ummmm har aldrig smagt det siden. Laver du også varm ??
Tak for alle dine opskrifter. Skønt med ideer til måltiderne 🙂 Jeg er stor Fan.
mvh Jane

Maden i mit liv.
5 år siden

Jane – Jeg har aldrig fået serveret lige denne her slags æblekage varm, men det lyder bestemt som en god ide – især med iskold creme fraiche. Det skal jeg vist lige huske til næste gang. Og tusind tak for din ros til bloggen 😀

Bente jørgensen
3 år siden

Jeg har også smagt varm æblekage med cremfeaise det smagte godt og ikke fået det siden 😤, jeg kan huske den blev bagt i ovnen.

Sonja Laursen
1 år siden

Hej er lige lidt nysgerrig hvilken slags æbler bruger i gerne et navn på æblerne

Karen Bagger
1 år siden

Hvert efterår står den på min helt særlige æblekage:
Kog en portion god æblemos med Vanilie
Smut en stor håndfuld mandler og læg dem i koldt vand i køleskabet gerne 1 døgn
Hæld æblemosen i et tærtefad
Fordel mandlerne henover
Lav en god marengs af 3 æggehvider og 200 g melis
Fordel henover mos og mandler med en ske
Bag ved 180˚ i 20 min
Spis med creme fraiche

Henriette
4 år siden

Har lige lavet den god og næm.
Børnene elskede den

Michaell
3 år siden

Jeg lavede det idag til brasilianske kæreste. Havde aldrig selv lavet det og kun smagt det et par gange som barn. Det var en stor success. Mange tak 🙂

marianne
3 år siden

kan man lave æblegrøden dagen i forvejen

lis
2 år siden

Min mor lavede den også med makroner – og til højtider hele makroner stænket med portvin-dejligt.

Thea Lindgaard
1 år siden

Man kan også riste makroner sammen med Digestive kiks, det giver en fantastisk smag..
( ihvertfald, her i huset) men det er jo en smagssag.

warna wagner
1 år siden

FINE forslag, hvert og eet, Anne – Kathrine, men jeg mindes, at min Mormor´s æblekage blev bagt i ovn! Er det gammeldags ? (Vi skriver midt i 50´erne!)

Masser af go´e madhilsner :
Warna Wagner, Faaborg

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)