Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Koldhævede grovboller – nem opskrift på boller.

27 kommentarer
Brød og boller, Brunch - opskrifter., Morgenmad, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Yoghurt med hjemmelavet granola, nybagte, koldhævede grovboller, ost, marmelade, blødkogte æg, frisk frugt og en god kande kaffe og te. Det er sådan nogenlunde opskriften på vores foretrukne morgenbord i weekenderne. Og morgenmaden i weekenderne er virkelig noget, som vi prioriterer højt. Faktisk sidder vi som oftest ved morgenbordet og hygger i et par timer.

Se også – Koldhævet franskbrød I Koldhævede flutes I Koldhævede morgenmadsboller. 

Koldhævede grovboller til morgenmad.

Som regel rører jeg dej til koldhævede boller sammen fredag aften. Det hænder selvfølgelig også, at jeg ikke får lavet dejen, og så kører Morten i stedet til bageren. Men for det meste får vi nu nybagte boller.

Da jeg som regel har andre sjove ting at foretage mig fredag aften, har det fra starten været et must, at dejen skulle kunne klargøres på ganske få minutter. Det samme gør sig i øvrigt gældende lørdag og søndag morgen, hvor jeg aldrig kunne drømme om at stille vækkeuret for at gå i køkkenet og ælte, forme og hæve dej til nybagte boller. Dejen skal stå klar i køleskabet og kunne sættes på pladen med en våd spiseske. Og så kan vi passende bruge de 15-20 minutters bagetid på at dække morgenbord, koge æg, skære frugt og lave kaffe og te.

På det seneste har jeg eksperimenteret med at tilsætte fuldkornsmel til dejen. Dermed får vi en lidt grovere variant af de koldhævede morgenmadsboller, som jeg ellers plejer at bage. Og det er bollerne bestemt ikke blevet ringere af.

Tip! Se også tips til variationer og opbevaring/holdbar af dejen under opskriften. 

4,28 fra 29 stemmer

Koldhævede grovboller

Hæve- og bagetid8 timer 20 minutter
Samlet tid8 timer 30 minutter
Antal: 10 stk

Ingredienser

  • 3 dl koldt vand
  • 1/4 pk gær
  • 1-1½ tsk groft salt
  • 1 tsk honning (eller sukker)
  • 150 gr fuldkornshvedemel (andre grove meltyper kan også bruges)
  • 50 gr durummel (kan erstattes af alm. hvedemel)
  • 175 gr hvedemel (måske skal der bruges lidt mere eller mindre)

Fremgangsmåde

  • Hæld vandet i en skål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt salt, honning og mel og rør dejen sammen med en ske til den er glat men stadig klistret. Dejen skal være som tyk grød – er den for flydende, så skal der bruges lidt mere mel, ellers vil dejen flyde ud på bagepladen og give helt flade boller.
  • Dæk skålen til med film og sæt den på køl i minimum 8-10 timer, fx natten over.
  • Når det er tid til at bage bollerne, varmes ovnen op på max temperatur. Imens sættes bollerne på en bageplade med en våd ske. De skal ikke efterhæve.
  • Når ovnen er nået max temperatur, sættes bagepladen med bollerne i ovnen og der skrues herefter ned på 225 °C (varmluft).
  • Bag bollerne i 15-20 minutter til de er gyldne og gennembagte.
  • Afkøl bollerne let på ovnristen og server.

Andre koldhævede opskrifter - 

 

Koldhævede boller.

 

Koldhævet franskbrød.

 

Tips til variationer.

Jeg bruger gerne en blanding af hvedemel og groft mel. Det er bedst, hvis man lige sikrer sig, at minimum 50 % af melet er hvedemel. Hvedemel har et højt glutenindhold, hvilket er afgørende for brødets hæve- og bageevne. Så hvis man bruger for meget groft mel, kan man risikere at stå med nogle små flade og tørre boller. Men derudover er der nærmest “fri leg”, når det kommer til meltyper. Jeg gør ofte det, at jeg hælder vand i skålen og tilsætter gær, salt og honning. Og herefter bruger jeg bare de meltyper, som jeg har lyst til, indtil dejen har konsistens som en tyk, klistret grød.

Det er vigtigt, at dejen ikke er alt for flydende. Så kan den flyde ud på bagepladen og give nogle ret flade boller. Er dejen for tynd, skal der bruges mere mel. Men ellers er det bare at tilsætte mel og gryn efter smag og behag. Man kan også komme frø og kerner i dejen. Jeg vælger dog oftest at drysse dem på toppen af bollerne i stedet. Så har jeg bedre styr på, at dejen ikke bliver for “tung”.

Lav dejen i god tid.

Den koldhævede dej kan sagtens holde sig i flere dage i køleskabet. Jeg har haft en dej stående i 4 dage og hvis blot den “slås ned” en gang om dagen, så den ikke hæver over skålens kanter, så er der ingen problemer. Af samme grund laver jeg som regel kun én stor portion dej til weekenden. Og så bager jeg boller over 2 omgange. Altså lørdag morgen og søndag morgen. Dejen bliver som regel bare endnu mere luftig af at stå, fordi den minimale mængde gær får endnu bedre arbejdstid.

Dejen er desuden oplagt at bruge til andre ting end bare boller. Jeg har eksempelvis haft stor succes med disse her koldhævede minipizzaer, som er oplagte i madpakkerne. Supernemme at lave, fordi dejen hverken skal æltes eller udrulles. Og siden jeg første gang prøvede disse her koldhævede flutes, har jeg heller ikke bagt hjemmmelavede flutes på andre måder. Evt pynt i form af salt, krydderier, ost eller lignende kan drysses over de rå flutes, lige inden de sættes i ovnen. Et hit til suppe.

Subscribe
Notify of
27 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Mette
5 år siden

Jeg er kommet til at lave en portion med dobbelt op på gær. Kan det gå alligevel eller er det forfra? 🙂

Benedikte
4 år siden

Skal det være med eller uden bagepair

Julie
4 år siden

Hvad skal ovnen stå op ved alm ovn?

Vivi Jensen
4 år siden

Kan jeg erstatte gæren med surdej?

Daisy
4 år siden

Hej, kan jeg bruge Ølandshvedemel i denne opskrift? 🙂

HEIDI
4 år siden

Må jeg spørge. Hvad er standard max temperatur for ovne. Min kan komme op på 260 grader C – synes det er meget? Erindre ikke at gamle ovne med drejeknapper, kunne komme så højt op.
Bare nysgerrig – naboskabet bliver utrolig varmt 🙂

HEIDi
4 år siden
Svar  HEIDI

Hov, der skulle have stået 270 grader C

Heidi
4 år siden

Oki – tak for svaret 🙂
/Heidi

Tina
3 år siden

Hej Anne-Kathrine. Først tak for super gode opskrifter. Har aldrig bagt så meget, som efter jeg opdagede dine bolle- og flüte opskrifter 🙂 Kunne godt tænke mig at gøre disse helt fantastiske boller en lille bitte smule sundere. Kan jeg uden at ændre/justere på andet tilsætte f.eks. en revet gulerod? Og hvad hvis jeg også godt kunne tænke mig at tilsætte lidt kerner (solsikke el. græskar)? Bliver det for meget eller? for vil heller ikke risikere, at de bliver dårligere.

Hanne
3 år siden

Jeg er lige begyndt at bage disse skønne boller, men jeg har problemer med at “sætte” dem på pladen. Selvom jeg gør skeen våd, så er jeg nødt til at klippe dejen over, da den er meget elastisk og ikke frivilligt slipper resten af dejen?

Jeg har bagt dem 2 gange og de smager fantastisk.
Skal dejen mon være mere våd?

Camilla
3 år siden

5 stars
Endelig en opskrift på koldhævede boller, der holder 🙂 Den har jeg taget til mig og den vil blive brugt jævnligt. Tak for den 🙂

Lisette
2 år siden

Så lækker en opskrift, men vores mindste er ikke så glad for skorper og det er jo lidt svært når det er boller – har du prøvet at lave samme opskrift men så bare hælde det ud som et brød og kan det lade sig gøre (og hvor længe skal det så have)? 🙈🤷🏼‍♀️
Vh Lisette

Anja
2 år siden

Kan jeg bruge hamp frø i dejen?
Mvh Anja

Lærke Juhl
2 år siden

Hejsa, jeg er blevet meget glad for denne opskrift men kunne rigtig godt tænke mig at vide ca hvor mange kalorier en bolle indeholder?

Linda
11 måneder siden

Jeg har en pose mel der er en blanding af ølands hvede og hampe mel, Tror du det kan erstatte grov melet😀