Jeg er en madnørd. Jeg læser massevis af kogebøger og madblade, jeg ser madprogrammer og jeg nyder at lave mad. Madlavning er min hobby og det er i køkkenet, at jeg slapper af og finder roen. Men selvfølgelig er der undtagelser, for hvis jeg er træt eller sløj, hvis energiniveauet er på sit allerlaveste eller tiden bare er knap, så er madlavning altså ikke noget, som jeg ønsker at bruge flere timer på. Omvendt vil jeg jo gerne have, at vi får noget ordentligt at spise og det er så her, at de nemme og hurtige opskrifter bliver fundet frem.

Herunder har jeg samlet 20 opskrifter som inspiration til både Jer og mig selv. Fælles for dem alle er, at de er nemme at lave, indeholder ganske få ingredienser og er færdige på max 30 minutter. Og dermed er det faktisk hurtigere at gå i køkkenet og lave en god portion aftensmad end at få en pizza bragt til døren – i hvert fald her hvor jeg bor, hvor vi gerne skal vente 45-60 min, hvis ikke vi selv vil hente maden.

Karrysuppe med kylling og ferskner. En nem opskrift på en dejlig, mættende suppe med kylling og ferskner – suppen kan også serveres med rejer i stedet for kylling. De skal blot tilsættes og varmes igennem lige inden servering.

spaghetti carbonara

Spaghetti carbonara. Vi kommer ikke udenom den klassiske, italienske pastaret med bacon, æg og parmesanost. Og så tager det nok nærmere 15 minutter end 30 minutter, at trylle en portion frem. Lav gerne en blandet grøn salat og spis den til pastaen.

Pasta med rejer og hvidløg en variant over denne her spaghetti aglio e olio, hvor jeg har tilsat store, lækre rejer, hvilket bestemt ikke gør den nemme og simple pastaret ringere. I stedet for rejer kan man brugt stegt kylling i strimler.

Kylling i karrysauce med mango. Nem og lækker opskrift på kylling i karry med et lille ekstra pift fra mangochutney, som giver en skøn og krydret smag til saucen. Server med ris og dampede grønt og middagen er klar på ingen tid.

Tortellini i fad med broccoli og mornaysauce. Udover at koge tortellini og broccoli skal der piskes en hurtig mornaysauce, men så er retten også lige til at vende sammen i et fad og sætte i ovnen. Hvis mornaysaucen driller, så kan man i stedet bruge en færdigkøbt sauce.

Tærte med asparges og tomater. Enkelt og godt og færdigt på få minutter, men denne her tærte me butterdej smager altså forrygende.

kyling i karry

Kylling i karry. Her i en lækker udgave med bla.a ananas og æblestykker, men dem kan man jo udelade, hvis ikke man bryder sig om frugt i varm mad.

Cremet pastasalat med kylling og bacon i avocadodressing. Den kogte pasta vendes med en cremet avocadodressing og sprøde baconstykker og hvis blot kyllingen er tilberedt i forvejen, så kan salaten være klar på ca 15 minutter. Perfekt hvis der er rester af kylling fra aftensmaden og også oplagt til madpakker.

Risotto med ærter og asparges. Denne her opskrift er en snydeversion, hvor man ikke skal stå over gryden og røre og røre i sin risotto, indtil den er klar, men den er ikke desto mindre forrygende lækker. Jeg kan jeg også anbefale denne her risotto med ristede svampe, som er helt perfekt i efterårsmånederne.

One pot pasta med kylling og bacon. De lækre one pot meals har gået deres sejrsgang i madkredse i de senere år, hvilket er ret indlysende. Det er lækker aftensmad med masser af smag, som er færdig på ganske kort tid og med et minimum af opvask og denne her one pot pasta med kylling og bacon er selvfølgelig ingen undtagelse.

One pot cheeseburger pasta. En anden udgave af one pot pasta – her med alle de velkendte ingredienser fra en klassisk cheeseburger.

Kartoffelsuppe med bacontern. Den mest enkle kartoffelsuppe, som jeg overhovedet kender, men også den lækreste og den som jeg altid vender tilbage til.

spansk kylling

Spansk kylling med chorizo. Der skal snittes lidt grønt, men ellers passer denne her lækre, spanske kylling stort set sig selv og efter 25 minutter er maden klar til at sætte på bordet.

pasta i fad med kylling, broccoli og bechamel

Pasta i fad med kylling, broccoli og mornaysauce. Præcis som med ovenstående tortellini i fad, så kan man sagtens bruge en færdiglavet mornaysauce, hvis det skal være endnu nemmere og gå endnu hurtigere, men det er nu ret nemt at lave sin egen sauce.

gryderet med kylling og hvidvin

Gryderet med kylling, ris og hvidvin. En skøn ret som tilberedes i én enkelt gryde og er klar på kort tid. Gryderetten minder en del om de populære one pot pastaer og pastaen er så blot udskiftet med ris.

IMG_6491

Brunchtærte med spejlæg, skinke og pølser. Den var måske oprindeligt tænkt som morgenmad, men vi spiser altså lige så ofte brunchtærten til frokost eller aftensmad og den er en lige stor succes hver gang.

IMG_4636

Chilisuppe. Vi kommer ikke udenom, at supper er lynhurtige at lave og denne her skønne chilisuppe, som smagsmæssigt minder ret meget om en tomatsuppe med et kick af chili, er ingen undtagelse.

pasta med bacon, flødeost og ærter

Pasta med flødeost, bacon og ærter. Pasta og ærter i gryden, bacon og flødeost på panden, smag til og vend sammen og så er maden klar. Kan det blive meget nemmere? Og så smager det bare forrygende.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)