Madplan for uge 26…

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften

I takt med, at juni nærmer sig sin afslutning og skolebørnene får sommerferie, ser det igen ud til, at der blæser særdeles varme sommertemperaturer ind over landet. Jeg glæder mig allerede og der er lagt op til en skøn uge med masser af sommerlækker aftensmad og tilbehør og en enkelt dessert er det sørme også blevet til.

Ugens “lækkeri” er nemlig en lækker jordbærtrifli, som smager allerbedst lige nu, hvor den kan laves på solmodne, danske jordbær og jeg kan næsten garantere, at den vil være et hit hos de fleste dessertelskere. Jeg kan mærke, at det bliver en god uge…

Madplan uge 26.

Mandag – Ugen starter godt med en portion lækre koteletter i fad med grønt. Der er godt med grønsager i fadet og det gør retten lidt lettere og mere “sommeragtig” end den traditionelle opskrift med bacon og fløde, som måske passer lidt bedre til efterårs- og vintermånederne. Vi får ris til koteletterne, men man kan også servere ristede kartofler til.

TirsdagPastasalat med pikantost og masser af grønt – perfekt aftensmad på varme sommerdage og bliver der rester, så er pastasalat ofte et hit i madpakken.

Onsdag – Menuen står på lækker, indbagt kylling med bacon, flødeost og porre. Et kæmpe hit – både herhjemme hos os og på bloggen – og en af de retter, som bare skal på menuen med jævne mellemrum. Jeg kan anbefale, at servere en lækker blandet sommersalat til kyllingen.

Torsdag – Pasta med rejer og hvidløg – let og lækker sommermad, som smager fantastisk og som er klar på ganske kort tid. Det er ekstra lækkert med en grøn salat ved siden af og måske et godt stykke brød.

Fredag – Vi skal fejre, at vi har weekend med en lækker, rosastegt kalveculotte på grillen. Tilbehøret bliver de her skønne flødekartofler med pikantost, lavet på nye kartofler, og grillede asparges. Resterne af culotten gemmes til søndag.

LørdagMoules frites eller slet og ret hvidvinsdampede blåmuslinger med ovnfritter og hjemmelavet aioli. En af livretterne herhjemme og rigtig lørdagshyggemad.

Søndag – Resterne af fredagens culottesteg bliver brugt til en skøn omgang pasta med oksekød i tomat-flødesauce. En perfekt måde at bruge resterne af en god steg på, når det nu ikke behøver være biksemad hver gang, og dermed er vi klar til at tage hul på en ny uge.

Ugens lækkeriJordbærtrifli med vanilleflødecreme. En smuk og sommerlækker jordbærdessert, som kan laves hele året, men som smager allerbedst netop nu, hvor den kan laves med skønne, danske jordbær. Server som en lækker gæstedessert i weekenden eller en lille hverdags luksus i ugens løb.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)