Hvis man, som mig, er den “skandinaviske type” med lyst hår og lys hud og en smule tendens til tørhed i vinterhalvåret, så er det nu, der skal sættes ind med masser af fugt, pleje og omsorg. Man kan selvfølgelig passe huden indefra ved at drikke vand, spise relativt sundt og sørge for at få masser af de gode olier fra nødder, avocado, fede fisk osv. Man kan også pleje huden udefra med body scrubs (evt en lækker, hjemmelavet scrub), gode cremer og tørbørstning, men der er ingen tvivl om, at vil man undgå vintertræt og tør hud, så det er de små, daglige rutiner, der for alvor tæller.

I den seneste måned har jeg testet produkter fra Cossy serien – en række plejeprodukter bestående af naturlige ingredienser, der plejer og beskytter uden at gå på kompromis med egenskaber og effekt. Produkterne, som er lavet med så få ingredienser som muligt, er udviklet i Danmark og det er Cosmos Co, som står bag. Jeg har ladet Cossy produkterne indgå i mine daglige skønhedrutiner og min samling af plejeprodukter og jeg kan allerede nu afsløre, at det ikke kun er den fine, pastelfarvede emballage, som jeg er begejstret for.

Læs med her og få mine bedste tips til den daglige ansigtspleje >>

Tidligere var jeg ikke specielt opmærksom på afrensning af huden og plaskede bare lidt vand eller skin tonic i ansigtet, men heldigvis fik min kosmetolog mig på andre tanker. Hvis huden ikke er renset ordentligt med et renseprodukt, så kan de efterfølgende plejeprodukter og cremer ikke trænge igennem laget af snavs og skidt og så får huden reelt ingen glæde af dem. Lidt bittert i betragtning af, hvor mange penge vi ofte bruger på diverse ansigts- og øjncremer. Huden skal altså være rengjort og selvom man ikke har makeup på, så sidder der stadig snavs, som skal fjernes efter en lang dag, hvor huden udsættes for lidt af hvert.

Selv bruger jeg ikke specielt meget make up i ugens løb, idet jeg arbejder hjemmefra og ikke ser behovet for at lægge fuld makeup, inden jeg sætter mig til computeren. Alligevel sørger jeg for at rense huden godt af både morgen og aften og fordi min hud er lidt sart, foretrækker jeg at bruge Micellar Water i vinterhalvåret.

Micellar Water er rensemolekyler (micelles) tilsat blødt vand eller sagt på en anden måde – renseprodukt og vand samlet i ét. Man behøver ikke at vaske ansigtet efterfølgende, som ved almindelige renseprodukter, hvilket især kan være en fordel, hvis man som mig har tendens til let tør hud i ansigtet og derfor gerne vil rense huden på en nænsom måde uden alt for meget vandplaskeri. Micellar Water kan desuden være en fordel på festivaller, campingture, flyveture eller lignende, hvor man ikke altid har rent vand ved hånden.

Jeg har på det seneste bruge denne her Cossy Micellar Water og den levede fuldt ud op til mine forventninger. Den er duftneutral og ved hjælp af en vatrondel fjerner man nemt skidt og snavs fra huden, som efterlades blød og ren. Den indeholder desuden hverken parabener, parfume eller farvestoffer, hvilket jeg er rigtig glad for.

Udover Micellar Water har jeg også testet denne her Cossy Eyemakeup Remover, for når jeg har kraftig makeup og øjnmakeup på, så synes jeg ikke, at Micellar Water er nok og så er en god makeup fjerner alfa og omega. Hold nu fast, hvor har jeg skrubbet på mine stakkels øjne med vatrondeller påført mere eller mindre elendige makeupfjernere i mine yngre dage, men det er bestemt ikke tilfældet her.

Rensecremen masseres ind i området omkring øjet – nej, den svider heldigvis ikke – og efter ca 60 sekunder fjernes creme og makeup rester med en vatrondel. Nemt og bekvemt og selvom makeup fjerneren måske hører til i den dyrere ende, hvis man sammenligner med budgetprodukterne, så vil jeg faktisk mene, at den er alle pengene værd. Udover at den rent faktisk er i stand til at fjerne øjnmakeup, uden at man skal skrubbe og skure og skylle efter med vand, så tilfører den også fugt og efterlader huden dejlig blød og så er makeupfjerneren ligelededes helt fri for parabener, parfume og farvestoffer.

Når ansigtet er helt fri for makeup bruger jeg med jævne mellemrum en god ansigtsscrub/fugtmaske men ellers er det tid til at påføre dag- eller natcreme afhængig af tidspunktet på dagen. Jeg har i det sidste stykke tid brugt denne her Cossy Argan Day & Night Creme, som er en kombineret dag- og natcreme, hvilket jeg må indrømme, at jeg i første omgang var en smule skeptisk overfor – nu har jeg i så mange år brugt 2 forskellige produkter. Min tvivl blev dog gjort til skamme og min hud har føltes både blød og gennemfugtet igennem hele testforløbet.

Cremen er primært målrettet personer i alderen 15-40 år og virker opstrammende, samtidig med at den eftersigende mindsker fine rynker og lette aldringstegn – dette skal jeg dog ikke kunne udtale mig om, da jeg trods alt ikke har anvendt cremen over længere tid. Til gengæld har både Morten og jeg brugt cremen, idet den er beregnet til mænd og kvinder, og Morten er lige så begejstret over cremen som mig – den er let og trænger hurtigt ind i huden og så er vi begge glade for, at den er i en tube og ikke en krukke. Især Morten er glad for, at han ikke skal have fingrene ned i en krukke, men bare kan trykke lidt creme ud i hånden og fordele det i ansigtet. Det er vist en mandeting 🙂

Cremen kan anvendes til alle hudtyper og er fri for parabener, parfume og farvestoffer og så er der prisen – 200 kr for 100 ml kombineret dag- og natcreme. Det synes jeg bestemt ikke er dyrt for en creme, som både er lækker og drøj i brug og jeg er sikker på, at der er mange unge rundt omkring, som vil kunne få glæde af den som en god “begyndercreme”. Helt perfekt til yngre mennesker og studerende, som ikke har så mange penge i overskud til skønhedsprodukter og måske en oplagt julegave.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)