Tortellini med bacon og svampe…

14 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Billig aftensmad - mad på budget., Hovedretter, Hverdagsmad, Lette retter, Opskrifter, Pastaretter - opskrifter med pasta, Svinekød
Gå direkte til opskriften

Vi har vist alle et par klassikere på repertoiret, som vi laver igen og igen, når aftensmaden engang imellem skal være både nem og hurtig. Herhjemme er det ofte pastaretter, som jeg tyr til, når der skal nem mad på bordet og det er ikke kun fordi, at vi stort set altid har både frisk pasta, flødeost og en eller anden form for kød (bacon, skinke, chorizo) i køleskabet, men også fordi det smager helt fantastisk og er noget bedre end diverse take away muligheder, som findes her i Vejle.

Et eksempel på sådan en lækker og samtidig dejlig nem omgang aftensmad kunne sagtens være en portion friske tortellini med bacon og svampe i en sauce lavet på en pakke flødeost og en sjat mælk. Tortellini fåes i rigtig mange forskellige varianter, så det er bare at finde sin favorit, og da frisk pasta har en ret lang holdbarhed, har vi næsten altid en pakke liggende i køleskabet og dermed kan maden være klar på godt og vel 15 min.

Denne her udgave er med brune champignons, som vi havde liggende i køleskabet, og så en håndfuld friskhakket persille fra haven. Udover svampe – eller i stedet for svampe – kan man også sagtens bruge almindelige løg eller forårsløg, squash i tern og grønne asparges, hvis det er sæson for dem. Desuden kan der tilsættes strimlet, blancheret spidskål til retten, hvis man gerne vil have lidt mere fylde og grønt. Prøv også gerne med andre former for flødeost, fx en gul eller grøn pikantost – jeg lover, at det er et hit.

4.35 fra 38 stemmer

Tortellini med bacon og svampe

Samlet tid15 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 pk bacon i tern
  • 1 pk brune champignons
  • 200 gr flødeost naturel
  • 2 dl mælk eller fløde
  • 500 gr tortellini med valgfrit fyld
  • friskhakket persille
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Steg bacontern sprøde på en stegepande og læg dem herefter på en tallerken.
  • Rens de brune champignons og skær dem i skiver. Rist svampene i baconfedtet på panden og drys med salt og peber. Tag svampene af panden og læg dem sammen med baconternene. 
  • Kom flødeost og mælk/fløde på panden - der sidder masser af smag fra bacon og svampe i panden, så den skal ikke rengøres først. Opvarm panden så osten smelter og lad blandingen koge 1-2 min. til en cremet sauce. 
  • Kog tortellinierne i letsaltet vand efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra tortellinierne og lad dem afdryppe. Kom tortellinierne tilbage i gryden og læg låget på, så pastaen holdes varm. 
  • Vend stegt bacon og svampe i saucen på panden og smag til med friskhakket persille, salt og peber. Hæld saucen over de varme tortellinier i gryden og vend godt rundt, så saucen fordeles. Server straks. 
Friske tortellinier findes på køl ved siden af frisk pasta i stort set alle supermarkeder og de fåes med mange forskellige slags fyld. Mest almindelige er ost eller skinke/ost, ricotta eller ost/spinat og de kan alle bruges til denne her nemme pastaret. 

 

14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Nanna Freving
4 år siden

Enig! Det er noget af det bedste, og så nemt at lave 😀

Bent Nielsen
3 år siden

Ok, super dejlig italiensk pastaret, den tager så lige mere end 15 min at lave nok mere 25 min. Bare for I ikke skal miste selvtilliden. Ved 4 pers. skal man nok beregne 1/4 l. madlavningsfløde sammen med flødeosten. Det skal være rigeligt med sauce til alle. Den ryger så også lige ned på sidebenene og rumpen. Men det smager.

Pia
2 år siden

Hvor mange gram fedt er der i opskriften /opskrifterne og kalorier? Det kunne være rart at vide 😊

Helle Jonasson
2 år siden

Hvilken flødeost vil du anbefale

Jakob Baden
2 år siden

Meget skuffende resultat. Jeg lavede til 5-6 personer, men der var kun mad til 2. Det estimerede tidsforbrug er også alt for lavt 😠

Anders
2 år siden

Et øjeblik Jakob..

Hvis man vælger opskriften til 6 personer, så bruges der 750 gram tortellini alene.. og du siger, at der kun var mad til 2!?

Hvis der skal 375 gram tortellini (for ikke at nævne rettens øvrige ingredienser på +300-400 gram) til at mætte blot 1 i husstanden. Så er det vidst ikke opskriftens proportioner den er gal med 🙂

Tidsforbruget kan diskuteres. 15 minutter virker hurtigt. Enig.

Hanne
1 år siden

Hej, har du erfaring med kylling til/i retten? Vil vildt gerne prøve retten, men spiser også sammen med en der meget gerne vil have noget kød 😉

Christian Holm Mørch
1 år siden

Du har glemt osten i ingredienser

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)