Er man til historiske borge, skumle fangekældre og fortællinger om konger og dronninger, så er Tower of London et must. Det tidligere kongeslot og fængsel ligger i den centrale del af London lige ud til Themsen og Tower Bridge, som man selvfølgelig også skal prøve at gå en tur henover, når man nu er i nærheden. Det er i øvrigt også i Tower, at de engelske kronregalier opbevares.

Vi har endnu til gode at se Tower indefra – det har selvfølgelig også lidt at gøre med interesse og prioriteringer, men mon ikke vi når dertil engang? Slottet er kæmpestort og man kan gå hele vejen rundt og se de forskellige dele. Især er jeg vild med måden, hvorpå den gamle og nye del af London bare ligesom er smeltet sammen og man kan således tage fine billeder med den gamle borg og de nye skyskrabere i baggrunden.

Fra Tower kan man gå videre langs Themsen op imod Big Ben og London Eye og nyde hvordan de ældgamle og nyere bygninger forsat er flettet ind imellem hinanden. Der er massevis af pubber, restauranter og cafeer på begge sider af floden og broer er der også i massevis, så det er ikke noget problem, hvis man gerne vil krydse floden med jævne mellemrum. En del af cafeerne har desuden en række opvarmede “igloer”, hvor man kan sidde mod betaling, så på varme vinterdage er der masser af muligheder for at nyde solen.

På sydsiden af Themsen, lige ved London Bridge, ligger Borough Market, som er et kæmpe stort madmarked. Markedet stammer helt tilbage til omkring år 1000, men eksisterer stadig i bedste velgående og er endnu et fint eksempel på, hvordan det gamle og nye flettes sammen. Her er massevis af muligheder for at købe lækker mad, både til at spise på stedet og til at tage med hjem og tilberede.

Er man på jagt efter street food, så ligger der desuden massevis af boder på sydsiden af Themsen, når man nærmer sig London Eye. Jeg skal ikke kunne sige, om de mange boder er en “juleting”, men de har i hvert fald været der begge de gange, vi har været i London og her er virkelig noget for enhver smag.

Vi nød en kop varm gløgg på en bænk i solen, men blev enige om, at vi hellere ville spise frokost indendørs. Valget faldt på en restaurant med running sushi, som lå lige ud til Themsen sammen med de mange madboder. Modsat de fleste restauranter med running sushi i Danmark, så var det ikke “ad libitum”, men sushien var god og priserne meget rimelige. Portionerne er jo også tilsvarende større, når man betaler pr. tallerken og så mindsker man jo også madspild, når man ikke bare hiver mad af båndet.

Vi fik udleveret et menukort og bestilte løbende, hvis det vi havde lyst til, ikke lige kom forbi på båndet. Desuden var der 2 haner med mineralvand ved hver plads – en med og uden brus. For 1,50 £ kunne vi drikke alt det vi orkede – en fin detalje.

Mætte og udhvilede var det blevet tid til en tur i London Eye, som ligger lige i nærheden. Det enorme pariserhjul, ligger på sydsiden af Themsen lige overfor parlamentet og Big Ben og blev oprindeligt opstillet til Millenium nytåret ved årtusindskiftet. Hjulet kører ganske langsomt rundt – faktisk så langsomt at man først rigtigt kan se, at det bevæger sig, når man står helt tæt.

En tur varer ca 30 minutter og har man planer om at opleve andre turistattraktioner i London, så kan der være gode penge at spare ved at købe et “pakketilbud” i informationscentret, der ligger lige overfor hjulet. Vi sparede fx 40%, fordi vi købte en pakke med adgang til London Eye og Madame Tusauds. Inden vi hoppede ombord i London Eye skulle vi dog lige kigge indenfor i det fine, udendørs julemarked, som ligger lige ved foden af pariserhjulet. Her var massevis af boder og mad og drikke i alle afskygninger, men vi havde jo lige spist masser af lækker sushi, så vi nøjedes med at kigge.

Efter turen i London Eye kan man gå over Themsen via en af de mange broer. Vi valgte Jubilee Bridge og kom op over Trafalgar Square og endte ved Covent Garden, hvor vi fik en kop te. Som jeg nævnte i det første London indlæg, så ender vi altid ved Covent Garden, uanset om det er planlagt eller ej. Vi kunne dog også være gået fra Trafalgar Square og ind på The Mall – den brede paradevej, som fører direkte op til Buckingham Palace, hvor Dronning Elizabeth og Prince Philip har residens.

Fra Buckingham Palace kan man gå ned til Harrods. Der er ca 1½ km eller noget i den retning og har man ikke besøgt Harrods, så bør man unde sig selv den oplevelse, også selvom man normalt ikke interesserer sig for shopping. Harrods er det vildeste stormagasin, som jeg nogensinde har besøgt og selvom det alligevel til sidst blev lidt for meget, efterhånden som vi arbejdede os igennem afdelingerne med porcelæn, sølvtøj, krystallysekroner, møbler, ægte tæpper osv osv, så var det også bare så fascinerende. Tænkt at der findes mennesker, som ikke bare køber den slags, men også har det stående i deres hjem.

Efter min mening er det mest interessante ved Harrods dog deres Food Hall. Aldrig har jeg set noget lignende – det er dyrt, men det er virkelig også luksus med luksus på og så er der noget helt særligt ved bare at gå rundt og se på de mange varer og de eksklusive lokaler. Jeg er især vild med deres brødafdeling, hvor man kan opleve de vildeste kager, brød og konditorkunst. Det er også her, man kan købe cronuts – en hybrid imellem croissanter og donuts, som laves i et væld af forskellige smagsvarianter. Vi skal altid lige have et par stykker med os, når vi har besøgt Harrods.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)