*Annonce* Indlægget er lavet i samarbejde med Mofibo.

Der er vist ikke ret mange, som ikke på et eller andet tidspunkt i deres barndom har stiftet bekendtskab med Laura Ingalls Wilder og hendes hyggelige bøger om det lille hus på prærien. Jeg husker, at bog nummer 1 i serien, nemlig “Det lille hus i de store skove”, var den første “tykke” bog jeg læste som barn. Da den sidste side var læst, var jeg helt solgt og kastede mig over den næste bog og serien blev efterfølgende læst utallige gange i løbet af min barndom.

I løbet af julen og her i januar har jeg genoplevet de hyggelige bøger om den lille nybyggerfamilie og deres rejse fra Wisconsin mod vest i en prærievogn i 1870’ernes USA og bøgerne holder altså stadig 100 %. Der er noget hyggeligt og velkendt over bøgerne, som jeg har læst så mange gange og det var en stor fornøjelse at genlæse dem. Jeg kunne også forestille mig, at bøgerne vil være helt oplagte til højtlæsning og så er det jo bare en bonus, at der er noget at komme efter for både børn og voksne.

Jeg elsker den måde, hvorpå forfatteren formår at beskrive familiens mange daglige gøremål, pligter, måltider, højtider, rejser osv osv, så man ser det hele for sig. Faktisk var det igennem Laura Ingalls Wilders beskrivelser af familiens måltider, at min store interesse for mad i første omgang blev grundlagt og man føler nærmest, at man er til stede som en flue på væggen i det lille hus, uanset om familien befinder sig i de store skove, i huset ved floden eller på prærien.

Som en lille sjov detalje faldt jeg over kogebogen fra Det lille hus på Prærien i bogbutikken Barnes & Nobles, da vi var i New York i sidste uge. Jeg købte den nu ikke, men den var fyldt med opskrifter på alle de mange retter, som beskrives og tilberedes af Caroline Ingalls og pigerne i løbet af bøgerne, fx afskallede majs, ost, diverse tærter, lemonade og Lauras bryllupskage. Ønsker man mere info omkring bogen, så kan den sikkert fremsøges på nettet. Den er skrevet af Barbara M. Walker og hedder “The little house Cookbook. Frontier foods from Laura Ingalls Wilder’s classic stories”.

Jeg streamede for øvrigt bøgerne fra Laura Ingalls Wilder på Mofibo og så gik jeg ellers i gang fra en ende af. Fælles for dem alle var, at de var præcis lige så gode og hyggelige, som jeg husker dem fra min barndom og det var sådan en skøn oplevelse at genopleve det hele på ny. Også selvom jeg i store træk huskede de fleste af fortællingerne. Har man ikke Mofibo, så kan bøgerne med stor sansynlighed også lånes på biblioteket.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)