Roadtrip Californien 2018, Las Vegas…

Fra Yosemite satte vi kursen imod Death Valley og Las Vegas, hvor vi havde 3 overnatninger. Vi startede med en solid morgenmad på en lille new yorker inspireret café lige nedenfor hotellet og efter at have provianteret masser af drikkevarer og snacks til turen i supermarkedet, kørte vi.

I starten var bjergene smukke, grønne og frodige, men efterhånden tyndede det noget ud i beplantningen. Vi kørte igennem et par “spøgelsesbyer” undervejs, som var mere eller mindre forladte. Der var som regel et par enkelte huse, som stadig var beboede, men det må godt nok være mærkeligt at bo næsten helt alene i sådan en by. Lidt som at bo i et museum, forestiller jeg mig.

Er man interesseret i spøgelsesbyer og gamle guldminebyer, så skal man i øvrigt kigge sig lidt for. De mest autentiske var dem, som vi bare passerede på vejen uden overhovedet at lede efter dem. De spøgelsesbyer, som var nævnt på internettet og i diverse rejseguides, var noget mere “opstillede” og mindede mest af alt om filmkulisser. Enkelte steder var der endda beskrevet, hvordan børnene kunne “grave guld” og man kunne besøge sheriffen – så næsten hellere LegoLand.

Midt på eftermiddagen spiste vi frokost ved en Subway sandwichshop, som lå ved en stor rasteplads lige ud til vejen. Derefter fik vi bilen fyldt med benzin og så var vi efterhånden klar til at køre ind i Death Valley. Vi troede faktisk, at man skulle køre igennem Death Valley for at nå Las Vegas, men det viste sig, at vi var nødt til at køre en lille omvej, for lige at få oplevet lidt af ørkenen.

Death Valley var gold, øde og varm – vi havde haft trøjer på, da vi forlod Yosemite efter morgenmaden, men efterhånden som det bare blev varmere og varmere i løbet af dagen, var de ikke nødvendige længere. Den højeste temperatur, som vi målte i Deaht Valley lå på 116 °F (ca 46.6 °C) og det var virkelig varmt. Vi var selvfølgelig lige nødt til at holde ind for at opleve sådan en varme og det var virkelig som at træde ud i en bageovn, men da det var en ret tør varme, var det faktisk ikke ubehageligt, omend det var HEDT.

Vi havde læst, at man skal sørge for at have bilen tanket og desuden sørge for at have masser af vand med sig, inden man kører ind i Death Valley, men undervejs mødte vi faktisk 2 tankstationer og vi kørte desuden forbi en ret stort hotel/resort, så måske er “advarslerne” om Death Valley en smule overdrevne, eller også kørte vi bare i en del, hvor der ikke var så dødt.

Sidst på dagen nærmede vi os Las Vegas, som lå og glimtede i tusmørket og det blev starten på 3 meget specielle, oplevelsesrige, uvirkelige og magiske dage i en skør skør by.

Vi havde booket 5-stjernet luksus på Trump International hjemmefra og for at være ærlig, så var det så billigt, at vi ganske enkelt ikke kunne lade være. Vi havde jo bilen med, så der skulle helst være gratis parkering, men derudover havde vi ikke andre krav, end at hotellet skulle ligge lige ved The Strip og så måtte der gerne være pool. Jeg tror, vi alt i alt gav 1500 kr for 3 nætter pr værelse, som viste sig at være mindre suiter, og så var ALT inkluderet inkl. adgang til pool, fitnesscenter, gratis kildevand, internet, parkering osv osv og jeg tror aldrig, at jeg har boet på et vildere og mere luksuriøst hotel.

Allerede da vi kørte ind ved hovedindgangen, blev vi mødt af det smilende personale og de enorme prismelysekroner, som oplyser hele området. Vi steg ud af bilen, en piccolo kom og hentede vores bagage og så blev vores bil kørt væk. Vi så den faktisk ikke før vi forlod Las Vegas igen 3 dage senere.

Vi havde betalt lidt ekstra for at få udsigt udover byen i stedet for mod bjergene og denne ekstrapris er faktisk medregnet i de 1500 kr, så jeg ved stadig ikke, hvorfor det var så billigt. Portieren viste os op til 2 værelser, som lå side om side på 50. etage og med en fuldstændig fantastisk udsigt udover alle lysene på The Strip. For at sikre vores privatliv, viste han os desuden, hvordan vi kunne lukke de dobbelte fløjdøre ud mod gangen, således at vi havde vores egen lille fælles entre. Evt. besøgende skulle så ringe på, for at blive lukket ind, hvilket skete et par minutter senere, da piccolo’en kom med bagagen. Lidt blæret.

Som sagt var værelserne et kapitel for sig. Stort tekøkken, sofagruppe, skrivebord, kæmpeseng og en forrygende udsigt, som vi desværre ikke rigtigt kunne tage billeder af, idet lysene spejlede sig i kameraet, uanset hvordan vi forsøgte. Til gengæld kunne vi jo selv nyde udsigten og det gjorde vi i stor stil. Badeværelset var ligeledes helt overvældende med 2 håndvaske, boblebadekar, tykke morgenkåber og adskilt toilet og bruserum, således at der var ekstra vægge og døre imellem selve badeværelset, bruserummet og toilettet. Lidt af en mundfuld og absolut et sted, hvor man hurtigt følte sig hjemme.

Hotellet er placeret lige overfor et kæmpemæssigt indkøbscenter og et stenkast fra The Strip, så vi fandt hurtigt en hyggelig sushirestaurant, hvor vi spiste lækker aftensmad. Efterfølgende gik vi en tur ned af The Strip. Vi ville egentlig have været relatvt hurtigt tilbage på værelserne og i seng, for det var sent og vi havde kørt langt, men det var som om, at der hele tiden var noget nyt at kigge på, så vi endte med at gå lidt længere end beregnet.

Vi boede ca 400-500 meter fra det berømte Bellagio Hotel og da vi nåede derned, var vi lige nødt til at kigge ind i kasinoet og derfra videre til hotellets foyer, som var en helt lille udstilling i sig selv og fyldt med blomster i tusindvis. Til sidst endte vi ude foran hotel Bellagio, hvor vi så det smukke springvandsshow – en kombination af lys, vand, røg og musik, som spiller hvert kvarter. Faktisk kunne vi også se det fra vores værelse, så vi fik set det smukke show en del gange, men det var selvfølgelig mest imponerende, når man stod lige foran.

Der var temmelig varmt i Las Vegas, også i september, omend vi ikke nåede de 46 grader, som vi havde målt i ørkenen. Desuden er der ikke sååå meget at foretage sig i løbet af dagen, medmindre man kommer til Las Vegas for at spille, så vi startede dagen med den store morgenbuffet og shoppede så lidt i det enorme shoppingcenter på den anden side af gaden. Ved frokosttid indfandt vi os ved poolen og så hyggede vi os egentlig bare med solbadning, afslapning, øl, drinks og snacks, som blev bragt direkte til vores solseng (eller poolen) af de mange tjenere.

Efter et bad og lidt afslapning på værelserne spiste vi på en italiensk restaurant og så begav vi os ud og se på de store kasioner. Det er sådan i Las vegas, at hoteller, kasioner og shoppingcentre som regel hænger sammen. Hvert eneste af de store hoteller er således også kasino og shoppingcenter med massevis af eksklusive butikker i én og samme og adgangen er selvfølgelig gratis til det hele. Bedst som man går i et shoppingcenter, kan det blive til et kasino og pludselig befinder man sig i en hotel foyer.

Vi fik en tur ind i The Venetian, som udefra er som en tro kopi af Venedig med Dogepaladset, Rialtobroen og klokketårnet. Indvendigt gik vi først forbi en del butikker men pludselig åbenbarede et helt mini Venedig med kanaler, gondoler, broer og en blå himmel sig for øjnene af os. En virkelig mærkelig oplevelse i betragtning af, at vi befandt os på 2. sal og hvis jeg havde fået bind for øjnene og var blevet placeret derinde, så kunne jeg har svoret på, at jeg befandt mig midt i Venedig.

Foran os lå noget der bedst kunne betegnes som Marcuspladsen med alle dens restauranter og lys (dog uden duer) og i kanalerne sejlede gondolerne lystigt afsted. Et fuldstændigt vanvittigt scenarie og spørger man sig selv, hvorfor man har bygget denne her indendørs version af Venedig, så må svaret vel være, fordi man kan!

Vi havde 2 hele dage i Las Vegas og imens eftermiddagene gik med afslapning ved poolen og en smule shopping, så brugte vi aftenerne på at udforske The Strip og de store hoteller, kasinoerne og shoppingcentrene, som alle var en kæmpe oplevelse. Vi spillede selvfølgelig også en lille smule og det lykkedes mig faktisk at vinde 1 $ på rouletten (forstået på den måde, at jeg tabte 16 $ undervejs og da jeg til sidst havde vundet 17 $ i alt forlod jeg bordet og fik pengene udbetalt 🙂

Udover The Venetian var jeg mest imponeret over New York New York, som ligeledes er hotel, kasino og shoppingcenter. Det er ret nemt at finde, for man kan bare følge Frihedsgudinden, men derudover har de også bygget Brooklyn Bridge (dog lidt mindre end originalen) og selvfølgelig et mini Manhattan. Dog var den største oplevelse i Las Vegas uden sammenligning The Venetian – her følte jeg virkelig, at jeg stod lige midt i Venedig og var omgivet af broer, kanaler og gondoler, hvorimod New York var en smule mere som et tivoli eller børnelegeland, hvor husene helt klart bare var kulisser.

Efter 3 dage i Las Vegas satte vi kursen tilbage mod Los Angeles med et stop ved Hoover Dam, hvilket jeg fortæller mere om i det næste (og sidste) rejseindlæg. Grand Canyon var egentlig også på programmet, men blev droppet, da vi nåede Las Vegas. Vi havde faktisk sat en dag af til at opleve det, men da vi fandt ud af, at vi skulle køre omkring 4 timer ud og 4 timer hjem var det som om, at interessen dalede en smule. Vi havde jo trods alt kørt ret langt i de godt 14 dage, som efterhånden var gået.

Vi undersøgte så i stedet muligheden for at komme med på en helikopter til Grand Canyon, men vi fandt ikke rigtigt nogle pakker og tilbud, som virkelig tiltrak os. Måske var vi i virkeligheden også bare ved at være “mætte” af de mange oplevelser og det er jo også godt at have noget til gode, som man kan vende tilbage efter.