Kærnemælksboller – nem opskrift på bløde boller.

47 kommentarer
Brød og boller, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Syrnede mælkeprodukter i brød og boller er altid en god idé. Og de her skønne kærnemælksboller, som jeg har bagt i dag, er bestemt ingen undtagelse. Præcis som med mit hjemmebagte kærnemælksfranskbrød, så bliver bollerne både bløde og svampede. Og at de så oven i købet er supernemme at lave, er jo bare yderligere en fordel.

Se også – Krydderboller I Rosinboller I Grove fødselsdagsboller

Bløde kærnemælksboller – nem opskrift. 

Det er faktisk ikke så ofte, at vi har kærnemælk i køleskabet på denne her tid af året. For vi bruger primært kærnemælk om sommeren, når vi laver koldskål. Men i dag havde jeg lige en rest stående, hvilket var meget heldigt, da bagetrangen meldte sig. Sådan får jeg det faktisk ofte på gråvejrsdage. Er jeg mon den eneste?

 

4.72 fra 14 stemmer

Kærnemælksboller

Hæve- og bagetid1 t 50 min
Samlet tid2 t 5 min
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 2 dl kærnemælk
  • ½ dl kogende vand (fx fra elkedlen)
  • ½ pk gær
  • 1 spsk sukker (ca 20 gr)
  • tsk groft salt
  • 1 æg
  • 400 gr hvedemel (måske lidt mere eller mindre)
  • 50 gr smeltet smør
  • sammenpisket æg til pensling

Fremgangsmåde

  • Rør kærnemælk sammen med kogende vand til blandingen bliver lillefingervarm og opløs gæren i blandingen. 
  • Rør sukker, salt, æg og hvedemel lidt ad gangen i dejen og slut med smeltet smør. Måske skal der bruges lidt mere eller mindre hvedemel. Ælt til en glat og smidig dej. 
  • Bruger man en køkkenmaskine, så kommes alle ingredienserne i røreskålen og dejen samles med dejkrogen. Husk det ikke er sikkert, at alt melet skal bruges. 
  • Dæk dejen til og lad den hæve tildækket i ca 1 time. 
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og form den til 12 boller. 
  • Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca 30 minutter. 
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg (mælk eller vand kan også bruges) og bag bollerne ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i ca 15 minutter, indtil bollerne er gyldne og gennembagte. Lad bollerne afkøle på ovnristen. 

Lækre variationer.

Har man nu ikke kærnemælk i køleskabet, så skal man endelig ikke lade sig stoppe. Man kan nemlig sagtens bruge andre former for syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt naturel, tykmælk, ymer, skyr eller sågar creme fraiche, for nu blot at nævne et par eksempler. Man skal blot sørge for at bruge en smule mere vand, end jeg har angivet i opskriften, så det syrnede mælkeprodukt bliver flydende. Men ellers er der ikke noget til hinder for at bruge alternativer til kærnemælken.

Kærnemælksbollerne er bløde og hvide som gammeldags teboller eller fødselsdagsboller. Og de smager helt fantastisk med smør, ost og/eller marmelade. Dog kan man sagtens tilføje lidt groft mel, hvis det bliver en tand for hvidt og blødt. Men husk at groft mel ikke har samme hæve- og bageevne som hvedemel. Resultatet vil derfor aldrig blive helt så blødt og svampet, men det er jo en smagssag. Og fødselsdagsboller med et lidt grovere twist kan bestemt også have sin charme.

47 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Line
3 år siden

De ser lækre ud! Jeg har tilfældigvis en rest kærnemælk i køleskabet, så jeg tror, jeg vil bage en portion til aftenkaffen 🙂

Diana Nørup Møller
3 år siden

Prøvede dem i dag, og kunne egentlig godt bagefter se at jeg skulle have halveret saltet i opskriften.
Lidt saltboller ikke??
Men bløde, og flotte svampede boller..

Prøver dem helt sikkert igen, bare med den halve mængde salt😌

Anitha Maria
2 år siden

Fantastiske boller!
Dem vil jeg komme til at bage mange gange!

Helle Sønnichsen
3 år siden

Har lige bagt bløde kærnemælksboller, da jeg havde en rest kærnemælk. Jeg havde dog ikke hvedemel nok, så der kom lidt hvederugmel i, hvilket ikke gjorde bollerne ringere, stadigvæk meget luftige og bløde.

Så tak for mange gode opskrifter

Lars
3 år siden

De er super lækre, men putter 100g smør i , Kan man langtidshæve dem, evt ved at halvere mængden af gær,

danielle
2 år siden

lader I dem så hæve 1 time stadig inden i former dem? og skal de hæve om morgen inden man bager dem i ovnen?

Susanne
2 år siden
Svar  Lars

Har lige bagt dine kærnemælks boller,de er bare mega gode,er ikke sidste gang jeg gør det.👍

Marie
2 år siden

400gr mel er bare slet ikke nok til 7dl væde.. har hældt væsentlig mere i da det ellers bare var flydende!

Lotte
2 år siden
Svar  Marie

Jeg kom og også nærmere 600 gram mel i første gang jeg lavede dem. De blev gode. Nu har jeg en portion igang med 400 gram mel hvor jeg har undlader at ælte dejen, fordi den er alt for klistret til det, så må vi se om det bliver noget fedtet stads at få dem formet 🙈

Flemming
2 år siden

200 grader i alm. ovn, hvis varmluft hvilken temp. så og hvor længe

Cecilie
2 år siden
Svar  Flemming

Har lige idag stået og lavet disse boller.
Du skriver kærnemælken og det kogende vand skal røres sammen til det er lille finger varmt. Men mit var bare nærmest koldt.

Hvad har jeg mon gjort forkert

Cecilie
2 år siden

Tak for svar! 😊 bollerne smagte dejligt og i denne corona tid har jeg planer om at bage en portion mere 🙏🏻

Majbrit
2 år siden

Super lækre boller, de blev simpelthen så skønne😀

Dorthe
2 år siden

Ærgerligt der er alt for meget salt i.

Malene Andersen
2 år siden

Jeg har i 10 år fået forbud af familien mod at bage boller, da de altid blev tørre. I “smug” prøvede jeg denne opskrift, og endelig lykkedes det mig!
Familien er vilde med dem!

Ingrid
2 år siden

Fulgte din nemme opskrift. Bollerne så ud som dine på billedet! Så gode! Har lavet mange af dine gode opskrifter. Brugte 2 teskefulde tørgær, da det er svært at købe frisk gær i USA.

Annamaria
7 måneder siden

Det er ikke første gang, jeg bager dem, men de er stadig kæmpe hit herhjemme, selvom er min dreng ret kræsen ang. boller og brød 😉

Pia
2 år siden

Hvor mange gram ér 2 tsk. Groft salt?

Mie
2 år siden

Hej

Jeg har lige sat disse boller over til hævning, fordi jeg havde kærnemælk jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Og disse boller ser virkelig lækre ud.
Men jeg har en søn der ikke tåler æg og derfor har jeg undladt at putte æg i. Tror du det vil påvirke resultatet.. “? 🙂

Mvh. Mie

Sara Jørgensen
8 måneder siden

5 stars
Uden tvivl jordens bedste boller! Herhjemme elsker vi dem. Tak for en fantastisk opskrift 🙂

Lene Kirk jørgensen
3 måneder siden

Hej. Kan denne dej ikke også bruges til pølsehorn? På forhånd tak.

Stine
2 måneder siden

Er de også svampede og ikke tørre dagen efter?

Maria
2 måneder siden

Hvad er din erfaring, kan de fryses uden problemer 🙂 tænkte på at bage dem og tage dem op til en fødselsdag om en uge 🙂

Anette Asbjørn
1 dag siden

5 stars
😀 super kærnemælksboller. Jeg er i Egypten og havde kun tørgær. Jeg langtidshævede dem på køl. Næste dag hævdede de flot op efter nogle timer. Lidt sesamfrø på og mums de er gode. De vil blive bagt mange gange fremover. Tak for opskriften.

Sidst redigeret 1 dag siden af Anette Asbjørn

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)