Bearnaise kartoffelsalat…

14 kommentarer
Tilbehør
Gå direkte til opskriften

Sammen med sommervarmen er der dukket masser af bud på nemt tilbehør op i supermarkedets kølediske. Kartoffelsalat er jo altid en klassiker, men for nyligt spottede jeg også en bakke med bearnaisekartofler. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke rigtigt ved, hvad bearnaisekartofler er. Til gengæld gav navnet mig idéen til denne her bearnaise kartoffelsalat og den kan jeg 100 % stå inde for. Den er superlækker og jeg kan allerede nu love, at kartoffelsalaten bliver et af årets helt store hits hjemme på vores terrasse.

Jeg laver med jævne mellemrum kold bearnaisedressing om sommeren. Det er både nemt og lækkert tilbehør til diverse kød og grillmad. Desuden har dressingen den store fordel, at den kan laves i god tid i forvejen. Så skal den blot opbevares på køl indtil spisetid. Og det er da også med udgangspunkt i den kolde bearnaisedressing, at jeg kom frem til den lækre bearnaise kartoffelsalat.

Selve dressingen til kartoffelsalaten er ret simpel og lavet på en base af creme fraiche, lidt mayonnaise, hvidvinseddike og friskhakket estragon. Derudover bruger jeg sukker, salt og peber til at afrunde smagen. Har man ikke hvidvinseddike, så kan en anden lys eddike formentlig også sagtens bruges og det samme med bearnaiseessens. Det vigtigste er at få lidt syre tilsat dressingen, for det er kombinationen af syre og estragon, som giver den karakteristiske bearnaisesmag.

Vi spiser bearnaise kartoffelsalaten til diverse former for grillet kød. Der er jo ingen tvivl om, at kartoffelsalaten er et hit til grillet flanksteak eller en rosastegt culotte, men den er også superlækker til en god bøf, et stykke grillet kylling eller en kotelet. Og bearnaise kartoffelsalaten er jo især oplagt til grillmad, fordi jeg sjældent laver sauce, når vi griller. Men på denne her måde får vi så både sauce og tilbehør på en gang.

Jeg tænker også, at bearnaise kartoffelsalaten skal serveres for gæster på et tidspunkt i løbet af sommeren. Ikke bare fordi den er noget så lækker, men også fordi det er helt oplagt gæstemad. Kartoffelsalaten skal jo bare laves og kan så stå klar i køleskabet sammen med en blandet salat eller lignende. Så er det blot at hygge om gæsterne og få kødet tilberedt på grillen og så er middagen stort set klar til servering.

4 fra 4 stemmer

Bearnaise kartoffelsalat

Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Samlet tid15 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 800 gr nye kartofler (kogte og afkølede)
  • 3 dl creme fraiche 9-18 %
  • 1 spsk mayonnaise (kan udelades)
  • spsk hvidvinseddike (der kan også bruges bearnaise essens)
  • 3 spsk friskhakket, fransk estragon (tørret estragon efter smag kan også bruges)
  • 2 tsk sukker (eller efter smag)
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Skær de kogte og afkølede kartofler ud i mundrette tern. Jeg skraber sjældent kartoflerne men nøjes med et skrubbe dem, men det bestemmer man jo selv.
  • Rør creme fraiche, mayonnaise, hvidvinseddike og friskhakket estragon sammen og smag til med salt og peber. Husk at dressingen trækker mere smag, jo længere den får lov til at stå.
  • Vend kartoflerne i dressingen.
  • Anret kartoffelsalaten i en skål og drys evt. lidt ekstra estragon på toppen.
  • Opbevar på køl indtil servering.
Udenfor sæsonen kan man bruge tørret estragon i stedet for frisk. Det er lidt svært at angive eksakte mål for mængden, så jeg anbefaler, at man prøver sig frem og smager til undervejs. 

 

14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Helle Sønnichsen
3 år siden

Tak for mange gode opskrifter, bliver altid så inspireret, også nu af Bearnaise kartoffelsalat,
så vil gerne lave den til sammenskudsgilde. Er det kun estragonbladene der skal hakkes, eller kan stilkene også bruges.

Lise
3 år siden

Vil gerne modtage opskrifter

Kirsten
2 år siden

Hej Anna-Kathrine 😋. Dine opskrifter lyder så lækre. Derfor vil jeg meget gerne tilmeldes med mail. Mvh Kirsten

Kirsten
2 år siden

Jeg har i mange år lavet Gul kartoffelsalat (som børnene kaldte den). Men jeg syntes ikke at jeg mere kan kæbe Esdragoneddike nogen steder. Ved du hvor.

Ulla
2 år siden

Vil gerne modtage opskrifter på mail

Maya
2 år siden

5 stars
Jeg er ved at søge inspiration til en hollandaise udgave af denne kartoffel salat. Eller en kold hollandaise creme. Har du prøvet det? Enten en kold hollandaise sauce vent med cremefraiche eller pisket luftig og vendt med græsk yoghurt. Noget i den stil, er bare nervøs for at smagen bliver for svag… Må prøve denne en dag vi IKKE skal have laks, men kød.

Lene
2 år siden

Det ser virkelig lækkert ud😉
Vil også gerne modtage opskrifter

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)