Først og fremmest vil jeg gerne starte det her indlæg med at sige tak til alle Jer, som har lykønsket mig med udgivelsen af min første kogebog “Maden i mit liv. Nem og lækker hverdagsmad”. Jeg kan roligt sige, at uden Jer var det aldrig blevet til noget, for det var ikke mindst pga Jeres forespørgsler om en kogebog, at jeg turde kaste mig ud i projektet. Af samme grund er jeg selvfølgelig også MEGA stolt over de mange positive tilkendegivelser og søde kommentarer, som I har sendt mig efter udgivelsen. Jeg er så glad for, at I synes godt om bogen. Tak!

Som en lille bonusinfo kan jeg da lige tilføje, at “Maden i mit liv. Nem og lækker hverdagsmad” indeholder 55 lækre opskrifter på hverdagsmad og opskrifterne har ikke tidligere været udgivet på bloggen. Bogen kan købes hos boghandlere landet over og på internettet. Derudover kan man også finde den og læse mere på mit forlags hjemmeside (www.muusmann-forlag.dk).

Og så til det sjove, for selvfølgelig skal vi også have en lille konkurrence med mulighed for at vinde et signeret eksemplar af min bog. Alt man skal gøre for at deltage i lodtrækningen er at lægge en kommentar til det her indlæg og skrive, hvem der skal vinde kogebogen. Og selvfølgelig må man gerne nævne sig selv, men man kan jo også forære bogen væk, hvis man allerede har købt den 🙂

Konkurrencen løber indtil søndag d. 28. juli, hvorefter jeg udtrækker en tilfældig vinder, som får direkte besked. 

Held og lykke til alle, som deltager.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)