Først og fremmest vil jeg indlede det her indlæg med at sige tusind tak til alle Jer, som har deltaget i konkurrencen om at vinde min kogebog “Maden i mit liv. Nem og lækker hverdagsmad”. Lidt over 2200 personer har deltaget og jeg kan lige så godt være ærlig og indrømme, at det er det vildeste antal deltagere, jeg nogensinde har oplevet i en konkurrence her på Madenimitliv.

Så tak for det og tak for alle de vildt søde og betænksomme beskeder, som jeg har modtaget her på bloggen, på facebook og på Instagram i løbet af den seneste uge. Jeg har desværre måttet opgive at besvare så mange beskeder, men I skal vide, at jeg har læst dem alle og jeg blev meget meget glad ❤️

Og så til det seriøse, for jeg har selvfølgelig også udtrukket en vinder og det blev Louise med kommentaren –

…”Hvis jeg vinder, vil jeg selv beholde bogen og glæde familien med lækker mad. Jeg bruger i forvejen flittigt opskrifterne fra din blog, så at vinde en bog fyldt med helt nye opskrifter ville da være fantastisk”…

Vinderen har allerede fået direkte besked, men det slutter ikke her. For med den store interesse, som I har vist bogen, har jeg haft fat i forlaget og fået lavet en – synes jeg selv – rigtig god deal. De har nemlig oprettet en rabatkode, som giver 20 % + fri fragt ved køb af bogen via Muusmanns hjemmeside til og med d. 11. august. Eller sagt på en anden måde – bogens pris går fra 229.95 kr til 183.96 kr.

Rabatkoden er madenimitliv og for at benytte tilbuddet er det blot at gå ind på Muusmanns Forlags hjemmeside, finde min bog og skrive madenimitliv i det felt, hvor der står “kuponkode”.

Så til alle Jer skønne mennesker, som har skrevet til mig, at bogen står højt på ønskelisten til Jeres fødselsdag – det er måske nu, I skal gøre Jeres nærmeste opmærksomme på, at der er penge at spare 🙂 🙂

 

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)