Som  regel er det jo mad, det handler om her på madenimitliv.dk, men eftersom det er en Mad- og Livsstilsblog, så vil jeg også lige tillade mig at komme med en opfordring og en lille personlig beretning, som nok mest hører til i livsstilskategorien. I dag skal det nemlig handle om at få styr på mærkerne og hermed menes modermærkerne.

Jeg er lys i huden, lyshåret, har blå øjne og tendens til små fregner. Med andre ord opfylder jeg alle kriterierne for at være ekstra udsat, når det kommer til hudkræft og modermærkekræft. Små modermærker har jeg en del af og de er kommet og gået løbende i de seneste mange år. For 3-4 år siden opdagede jeg et nyt modermærke på min mave, men det lignede alle de andre modermærker, så det var ikke noget, jeg hæftede mig særligt ved.

Imidlertid begyndte mærket at forandre form for et halvt års tid siden. Mærket var ikke længere fint rundt men blevet lidt “flosset” i kanten. Det var desuden begyndt at skifte farve og blive lidt lysere i midten. Det var dog ikke specielt stort, faktisk mindre end ½ cm, som I måske kan se på billedet herover (selvom det er lidt uskarpt) og det var nok også grunden til, at jeg ikke tog mig så meget af det. Som sagt har mine modermærker altid haft det med at komme og gå, så jeg troede rent faktisk, at mærket var på vej til at forsvinde igen.

Flere gange overvejede jeg, om jeg skulle gå til lægen og få mærket tjekket, men besluttede også hver gang, at det var noget pjat. Men før jul læste jeg en artikel, hvori der stod, at der var registreret 15 % flere tilfælde af modermærkekræft blandt kvinder end tidligere og det fik mig heldigvis afsted til lægen torsdag d. 2. januar.

Egentlig havde jeg bare forestillet mig, at min læge ville kigge på mærket og derefter sende mig videre til en hudlæge – jeg har trods alt fået kontrolleret modermærker et par gange tidligere på den måde. Min læge kiggede da også på mærket, og syntes i og for sig, at det så rimeligt uskyldigt ud, men gav mig alligevel ret i, at det havde en lidt “suspekt” facon. Vi blev derfor enige om, at lade en hudlæge kigge nærmere på det og jeg blev henvist til en hudlæge med en akut tid samme eftermiddag. Netop fordi min læge hellere ville have besked, end at lade mig gå og vente i de ca 3 måneder, som ventetiden hos en hudlæge som regel ligger på.

Hudlægen kiggede grundigt på modermærket og fortalte mig herefter, at det godt kunne ligne noget begyndende modermærkekræft. Han syntes helt bestemt, at jeg skulle have mærket fjernet, hvilket jeg jo kun give ham ret i. Jeg fik derfor med det samme en henvisning til plastikkirurgisk ambulatorie på Vejle sygehus, som kontaktede mig via E-boks fredag d. 3. januar og indkaldte mig til operation mandag d. 6. januar.

Selve “operationen” foregik helt udramatisk, i lokal bedøvelse og jeg var iført både mit eget tøj og støvler. Lægen startede med lige at give mig en hurtig screening over hele kroppen for at kontrollere, om der var yderligere modermærker, som så mistænkelige ud og krævede handling. Derudover lyttede hun til mine lunger og mærkede på mine lymfer, men udover selve modermærket var der ikke umiddelbart ikke noget at komme efter.

Modermærket på maven blev skåret væk i en cirkel sammen med ½ cm af den omkringliggende hud. Lægen fortalte mig desuden, at det godt kunne se ud til, at der var “noget” i modermærket, og hvis det var tilfældet, ville jeg blive indkaldt til endnu en operation, hvor man ville fjerne yderligere ½ cm hud. Snittet blev lukket med 3 sting og så fik jeg en ny tid 10 dage senere, hvor jeg ville få svar på prøven og stingene skulle fjernes.

10 dage senere var jeg igen indkaldt til Vejle sygehus. Jeg blev kaldt ind til en læge, som fortalte mig, at de desværre havde fundet kræft i modermærket, men i samme åndedrag sagde hun, at den gode nyhed var, at kræften allerede var fjernet, idet de havde skåret modermærket væk. Til gengæld skulle jeg som nævnt have fjernet yderligere ½ cm hud – ikke fordi der var fundet kræftceller udenfor modermærket, men som ren og skær forebyggelse. Og til denne operation var der allerede reserveret en tid til mig på sygehuset den efterfølgende dag.

Lægen fortalte mig i øvrigt, at jeg havde handlet helt korrekt ved at gå til lægen og få undersøgt mit modermærke så hurtigt. Man skelner imellem forstadier til kræft og decideret modermærkekræft og i mit tilfælde var kræften heldigvis blevet opdaget i det allertidligste stadie, hvor man blot kunne nøjes med at fjerne modermærket uden yderligere behandling.

Torsdag d. 16. januar fik jeg fjernet yderligere ½ cm hud. Det foregik igen i lokalbedøvelse og såret blev lukket med et par indvendige sting og 2 udvendige. Stingene fik jeg fjernet i sidste uge og jeg er således færdigbehandlet. Nu venter bare en indkaldelse til et møde, hvor jeg i selskab med andre i lignende situationer, vil blive undervist i selvundersøgelse og lære lidt om hvad man skal holde øje med og være opmærksom på i forbindelse med modermærker. Jeg bliver desuden tilbudt årlige screeninger af alle mine modermærker hos min hudlæge, så det er heldigvis ikke kun op til mig at være opmærksom på, om der er noget, som begynder at forandre sig, eller nogle mærker som jeg skal være ekstra opmærksom på.

Og så melder spørgsmålene sig måske, for hvad vil jeg i grunden med det her blogindlæg? Udover at fortælle jer, at jeg i løbet af januar er blevet diagnosticeret med og behandlet for modermærkekræft, selvfølgelig. Og på nuværende tidspunkt er færdigbehandlet og helt rask.

Jeg vil ganske enkelt opfordre jer til at holde øje med jeres modermærker. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan man finde stort set alle de informationer, som man har brug for, når man skal holde øje med sine modermærker og tjekke op på evt. symptomer. Et modermærke kan sagtens ændre sig langsomt i løbet af en årrække og som regel er det helt ufarligt, men er man på nogen måde usikker, så bør man kontakte sin læge og få sine modermærker kontrolleret. Jo hurtigere, man kommer afsted, jo større chance er der for, at man oplever et forløb, som er ligeså smertefrit og gnidningsløst som det, jeg netop har været igennem. Og jeg er så taknemmelig for, at jeg ikke bare ignorerede mit modermærke, for det var jeg virkelig tæt på mange gange.

Har jeg været bange? Overraskende nok, har jeg faktisk ikke på noget tidspunkt været rigtig bange. Det er klart, at det ikke er sjovt at få en kræftdiagnose og blive en del af en kræftpakke, men dels er det hele gået så hurtigt, at jeg næsten ikke har nået at blive bange og derudover har jeg hele tiden været omgivet af professionelle folk, som har rost mig for at reagere så hurtigt. Og måske lige netop det med den hurtige reaktion, er nok i virkeligheden grunden til, at jeg hverken har været bange eller rigtig nervøs på noget tidspunkt.

Min læge mente ikke, at der var grund til bekymring, men vi blev enige om lige at få modermærket tjekket hos hudlægen for en sikkerheds skyld (allerede der følte jeg mig rimelig tryg, fordi modermærket åbenbart ikke så seriøst alvorligt ud). Hudlægen mente, at det godt kunne være forstadier til kræft eller modermærkekræft i sin spæde opstart (men jeg blev beroliget fordi, skulle det vise sig at være kræft, så var det “kun” i den spæde opstart). Lægen der opererede mig første gang sagde, at det godt kunne se ud til, at der var “noget” i modermærket (omvendt blev modermærket sendt til undersøgelse på normalt vis og blev ikke på nogen måde lavet til en hastesag).

Lægen som gav mig svar på prøven sagde, er man desværre havde fundet kræft, men sagde i samme åndedrag, at de jo heldigvis allerede havde fjernet kræften, så nu var der kun operationen af rent forebyggende årsager tilbage. Hun viste mig desuden et skema over hudkræft og dens udvikling, hvor jeg tydeligt kunne se, at jeg lå i den helt spæde opstart af sygdommen. Klar mig bare en lalleglad optimist, men alt dette var medvirkende til, at jeg ikke nået at blive bange.

Alt i alt må jeg konkludere, at jeg har følt mig sikker og tryg igennem hele forløbet og så er jeg altså sindsygt imponeret over hele sundhedsystemet. Jeg skal love for, at der er fart på og fra start hos min egen læge til den sidste og forebyggende operation, gik der kun 14 dage alt i alt inkl. svar på prøverne.

Tanken om at dele min historie med jer slog ned i mig, da jeg første gang lå på operationsbordet. Gennem bloggen når jeg jo ud til rigtig mange mennesker og kan jeg med min historie være med til at ændre et forløb og skabe opmærksomhed på modermærkerne hos bare en af jer, så har jeg opnået hvad jeg ville.

Med solkampagner og den øgede opmærksomhed på solens farlige UV-stråler, solbadning og ikke mindst solskoldning, er risikoen for modermærkekræft stagneret indenfor de senere år, men det er en kræftform, som kan ramme alle uanset alder og køn. Risikoen for at dø af modermærkekræft har gudskelov været faldende og i dag helbredes langt de fleste. Men jo før man opdager kræften, des nemmere og mere smertefrit kan den fjernes og man slipper således for både stråler og medicinsk behandling.

Det er klart, at risikoen for at udvikle modermærkekræft stiger betragteligt ved brugen af solarie – faktisk øges risikoen med op til 20 % og 60 % hvis man er under 35 år. Modermærkekræft er således den hyppigste kræfttype blandt unge, danske kvinder i alderen 15-34 år og i lande som Australien og Brasilien er kosmetisk solariebrug forbudt for hele befolkningen. Men modermærkekræft kan også opstå på steder, som normalt ikke udsættes for sollys, fx under foden eller i hovedbunden. Vær derfor også opmærksom på de steder på huden, som man måske ikke lige ser til dagligt, fx ryggen og hovedbunden og er der den mindste tvivl, så opsøg lægen og få styr på mærkerne.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)