Madplan uge 48.

0 kommentarer
Madplan – nemme madplaner til hele familien
Gå direkte til opskriften
Madplan uge 48

Med min madplan til uge 48 tager vi hul på december og årets sidste måned. Og selvom jeg efterhånden har været i julestemning i de sidste mange uger – sådan går det hvert år – så er det nu, jeg for alvor kan gå i gang med at julehygge. Der er således et par gode vinterretter og risengrød at finde i min madplan til uge 48. Og derudover kan jeg med 100 % sikkerhed love, at december måned her på bloggen bliver fyldt med julehygge. Og masser af lækker julemad, selvfølgelig.

Få madplan + indkøbsliste gratis via mail.

Husk at det også er muligt at modtage ugens madplan + komplet indkøbsliste gratis via mail hver lørdag morgen. Det er blot at udfylde nedenstående formular med fornavn og mailadresse, og jeg deler selvfølgelig ikke oplysningerne med 3. part.

Modtag gratis madplan hver uge!

Madplan til uge 48.

Mandag.

Ugen starter med en skøn grøn ærtesuppe med kartofler. En lidt anderledes version af den klassiske kartoffelsuppe, som her får selskab af grønne ærter, løg og en sjat hvidvin. Vinen kan forresten erstattes af citronsaft, og man bestemmer jo også selv, om der skal sprød bacon på toppen.

Grøn ærtesuppe med kartofler…

Tirsdag.

Det er virkelig længe siden, at vi har fået breadpudding med skinke og ost. En nem og lækker “bundløs” tærte, som laves på bl. a brød i tern, skinke, ost og tomater, der vendes sammen med æggemasse. Perfekt aftensmad.

Madplan til uge 4…

Onsdag.

Jeg er vild med kartoffelfrikadeller, som både kan gøre det ud for tilbehør og selvstændig hovedret på de kødfrie dage. I denne uge snupper vi de dellerne som hovedret med tilbehør af ovnbagte rodfrugter og en god creme fraiche dressing. Men kartoffelfrikadellerne er også skønne med persillesauce og råkostsalat til.

Sprøde kartoffelfrikadeller…

Torsdag.

Vi skal have kylling i sur-sød sauce. En klassiker fra kinagrillen og de kinesiske restauranter, men det er virkelig nemt at lave sin egen sur-sød sauce og så bestemmer man jo også selv, hvor mange og hvilke grønsager, saucen skal indeholde. Jeg serverer ris ved siden af.

Kylling i sur-sød sauce med grønt…

Fredag.

Jeg er vild med en god lasagne og i løbet af de senere år, er jeg begyndt at udskifte oksekødet med hakket kylling og lave denne her skønne kyllingelasagne med lidt ekstra grønt. Jeg synes, at kyllingelasagnen er forrygende, men foretrækker man oksekød, så bruger man selvfølgelig bare det i stedet for kylling.

Lasagne med kylling og grønsager…

Lørdag.

Menuen står på moules frites – dampede blåmuslinger med fløde og hvidvin og tilbehør af hjemmelavede pommes frites. En klassiker og en livret her i huset, som jævnligt er på menuen. Faktisk henter vi ofte blåmuslingerne i Vejle Fjord, men jeg tror nu bare, at jeg satser på fiskehandleren i denne omgang.

Moules frites – lækre muslinger med ovnfritter…

Søndag.

Søndag skal vi have grønlangkål og kogt hamburgerryg. Et rigtigt jule- og nytårshit, ikke mindst her i det sydlige Jylland, hvor jeg kommer fra. Udover hamburgerryg kan man servere brunede kartofler til grønlangkål. Og så selvfølgelig kålpølser, som intet har med kål at gøre, men bare hedder sådan, fordi de serveres som tilbehør til kål.

Kogt hamburgerryg

Ugens lækkeri.

Her i starten af december skal vi selvfølgelig have hjemmelavet risengrød, omend det bliver til dessert og ikke til hovedret. Jeg tilbereder før øvrigt ofte grøden i en stegepose – det er virkelig nemt og man slipper for både omrøring og fastbrændte gryder.

Risengrød – opskrift i gryde eller stegepose.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)